Den nye karakterskala bør gøre op med fejlfinderkulturen

I disse dage offentliggøres der bud på, hvordan en ny karakterskala skal se ud. Fælles for de bud, jeg har set, er, at springene mellem karaktererne skal være lige store. Det giver rigtig god mening, idet der mellem lærere længe har været talt om, at syv tallet er alt for bredt. Det kan være virkelig svært at forklare en elev, der arbejder hårdt på at få fremgang, at han stadig får syv, fordi han i starten af året lige havde knebet sig op på syv tallet og nu ligger han i toppen af samme. Her vil det give god mening at have et seks og et otte tal at arbejde med. 

Minus tre

For mig er der midlertidigt to ting, der er endnu vigtigere ved en ny skala. Den ene er, at minus tre skal væk, begraves dybt nede i den sorte skolehistorie for aldrig at komme tilbage. En ting er at få et nul, fordi man ikke har afleveret eller fordi man absolut intet kan inden for det givne fag. En anden ting er at få et minus tre. Ikke nok med man siger til eleven, du har minus viden, man trækker også ned i elevens gennemsnit. Man gør det altså endnu mere vanskeligt at opnå det minimumssnit, der skal til for at komme videre i uddannelsessystemet. Er det virkelig vores opgave som lærere og som skole? 

Fejlfinderkultur

Den anden ting, der byder mig imod, er den fejlfinderkultur, der er indbygget i den nuværende skala. Man starter på tolv og så trækkes der fra, hver gang man siger noget forkert. Vi skal altså sidde og lytte efter fejl! Hvilket pædagogisk syn er det? Og betyder det egentlig, at hvis man bare holder mund, laver man ingen fejl, og så skal man have tolv? Nej vel? 

Det tomme glas

Når jeg giver karakterer i hverdagen, starter jeg med et tomt glas. Hver gang eleven siger eller viser noget fagligt, kommer det i glasset. Når karakteren så skal gives, ser jeg, hvor langt hun er kommet op på skalaen. Karakteren vil givetvis være den samme uanset om man starter oppefra eller nedefra. Men for mig er der en verden til forskel på, om jeg møder eleverne med et fejlfindersyn eller med et formål om at se og høre alt det, de kan.  Det handler nemlig ikke bare om karakterer, det handler om det menneske- og læringssyn, jeg møder de unge mennesker med.