Blog
Det sidste, vi skal være bekymret for, er det faglige
I medierne i disse dage tales meget om det faglige efterslæb. Der tales om faglige huller, og der tales om at indhente ’det tabte’. Nogle har endda foreslået sommerferieskole eller weekendskole for at komme på niveau. Ord kan ikke beskrive, hvor vanvittig jeg bliver af udtalelser som disse. Det sidste, vi skal være bekymret for, er nemlig det faglige.
Foto: flickr.com/Ivan
Jeg forsøger at få noget socialt ind i min onlineundervisning på Teams så ofte, som jeg kan. Vi har leget ”jeg har aldrig” (dog uden alkohol 😉) til stor morskab for alle. Vi har lavet samarbejdskonkurrencer, spillet spil, hygget med online escape rooms, quizzet og dystet i Kahoots. Og i næste uge skal vi bage sammen. Men det bliver bare ikke det samme, når man ikke er rigtigt sammen. Jeg gør det, fordi jeg er bekymret. Jeg er bekymret for det sociale, vores børn og unge mister, når de ikke går i skole. Nogle få af dem ses i pauser og efter skole, hvor de eksempelvis spiller fodbold udenfor, men de fleste af dem ser ingen andre end deres nærmeste familie.
Alle er i samme båd
Skole er så meget andet end det faglige. Og jeg bliver så rasende, når en politiker eller anden prominent person udtaler sig om, at de stakkels børn og unge mister en masse fagligt her under corona, og at vi allerede nu skal udtænke planer for, hvordan vi indhenter det. Det. Er. Ikke. Vigtigt. Eller jo, det er jo vigtigt i den forstand, at de selvfølgelig (også) er i skole for at lære en masse fagligt, men jeg kan ikke se, hvorfor det er vigtigt lige nu. Med mindre man går i 9. klasse ogkun i det tilfælde, at afgangsprøven hverken aflyses eller ændres. Og så vi skal jo altså huske på, at det er ens for alle, der færdiggør 9. klasse her til sommer. Det er jo ikke sådan, at 50 % af dem, der starter på en ungdomsuddannelse til august ikke er blevet ramt af coronanedlukningen, mens alle andre er.
Fuld skrue på trivsel og hygge
Vi skal nok indhente det faglige. No worries. Jeg er langt mere bekymret for det sociale og for alt det andet, der ikke kan måles og vejes. Alt det, vi også lærer, når vi går i skole, men som kun delvist kan overføres til Teams eller Google Meet. Derfor har jeg dedikeret uge seks til en online trivsels-/hyggeuge i min 8. klasse. Og jeg glæder mig! Jeg nægter at lave så meget som én eneste fagfaglig aktivitet, og selvom ugen endnu ikke er planlagt i detaljer, så ved jeg allerede nu, at der skal fuld skrue på alt det, som er svært, når man er hjemsendt. Det kan nemlig ikke indhentes på lige fod med det faglige. Og det kommer ikke tilbage.