Folkeskolens matematikrådgiver

Blog

Hvorfor skal nogle skoler være præmiepuljeskoler?

Hvad lærer eleverne af at tage en test? Hvad gør man på præmiepuljeskolerne for at eleverne bliver bedre til matematik. Hvad burde man egentlig bare gøre?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg er matematiklærer i to 9. Klasser. I den ene klasse gav jeg dem bogens test som afslutning på et forløb. I den anden klasse lavede jeg skitser af test-opgaverne på tavlen, hvorefter eleverne løste opgaven, og vi så diskuterede løsninger og mulige løsningsstrategier i fællesskab. Når opgaven var løst og gennemdiskuteret, tog vi så en ny opgave. Vi brugte den samme tid på opgaverne som hvis det var en traditionel testafvikling.

Altså en klasse fik en test og en anden fik undervisning ud fra testens opgaver. Klassen, der fik testen klarede det ikke specielt godt, men klassen der blev undervist, fik styr på det faglige indhold.

Folkeskolens matematikrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Lis Zacho er Folkeskolens matematikrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning - lis.zacho@gmail.com

Dagen efter spurgte jeg så eleverne om deres udbytte af timerne, og eleverne der tog testen, var ikke blevet klogere på det faglige stof. De havde blot gennemført en test, nogle var endda demotiveret, da de ikke havde klaret sig godt.  Men eleverne, der var blevet undervist og havde diskuteret opgaveløsninger, var blevet klogere på det faglige stof. De havde fået bedre forståelse for matematikken, og var mere motiverede for faget.

For mig er læring noget, der foregår i fællesskab og gennem samtaler, diskussioner og løsningsforsøg – man bliver nemlig klog af at lave fejl. Det er ikke noget, der foregår ved at eleverne tager test eller gennemfører et antal opgaver på en digital matematikportal.

Test-træning

Jeg bliver bekymret, når man udnævner skoler til præmiepuljeskoler, der så får ekstra midler tilfør, hvis de opnår bedre resultater. For hvordan opnår man de bedre resultater? Hvis man træner eleverne til at afvikle test i stedet for at gøre dem interesseret i faget, opnår man i min optik intet. Eleverne kan sagtens gennemskue, at de er blevet gode til testen, men ikke til matematik. Hvis de ikke finder ud af det med det samme, bliver de bare frygtelig skuffet, når de så finder ud af det.

Det er vel også en god idé, at se på hvorfor nogle årgange ikke har klaret sig godt til afgangsprøverne. Der er ikke nødvendigvis en systematik i afgangskaraktererne fra en skole, da årgangene er forskellige af flere forskellige årsager. Jeg tænker, at præmieskolepengene bedre kunne bruges til flere fantastiske undervisningsmidler til alle landets skoler end til præmier til nogle skoler, der har en årgang, der klarer sig bedre fagligt end en tidligere årgang gjorde.

Spis morgenmad og bliv bedre til matematik

Jeg tænker, at man blander tingene sammen, når man serverer morgenmad for eleverne, fordi man er blevet præmiepuljeskole, det er jo bare at følge med i elevernes liv og deres energiniveau, og så sætte ind. Man behøver ikke blive præmieskole for at fortælle forældrene at deres børn skal have morgenmad eller sørge for at de på anden vis får morgenmad.

Præmiepuljeskolerne bliver lette ofre for sælgere af måske-genveje til læring af matematik.

Undervisning bliver pludselig en vare, der kan tjenes på. Der er ingen hurtige løsninger. Der er ingen garantier for undervisningsudbytte, og eleverne får ikke det samme udbytte af den samme undervisning. Eleverne lærer forskelligt, og vi bliver nød til at indse, at alle eleverne ikke har lige let ved at lære matematik, der vil altid være nogle elever i matematikvanskeligheder.

Lad os dyrke relationerne og matematikken i stedet for at slippe eksterne aktører ind i klassen. Flere lærerressourcer, holdundervisning, efteruddannelse af lærerne, fokus på faglig læsning og skrivning, brug af teknologi, brug af åbne opgaver og mundtlig matematik er med garanti farbare veje til bedre læring for alle eleverne. Hvis man kun måler på test og prøver, og det får meget fokus fra lærere og elever, så er gevinsten kortvarig. Men hvis man arbejder med og måler på motivation, opgaveløsningskvalitet og lyst til matematik, så er gevinsten mere holdbar.

Svaret er ikke mere undervisning og penge-præmier, men bedre muligheder for god undervisning.

Hvad skal de så bruge pengene til på skolerne?