Vi bliver
sluppet fri. Vi kan gøre lige det, vi ved er det rigtige. Nu er det slut med at
undervise efter mål, eller vi skal kun anvende 10% af dem. Men hvilke mål?
Lærerne har for længst sorteret de mål fra,
der ikke giver mening i hverdagen. Vi ved nemlig godt, hvad vores elever kan
overkomme at lære. Hvad der giver mening.
Vi ved også, at lærerne ikke er
flittige læsere af faglige mål, så det er ikke rigtig en gevinst. Nok snarere
en udfordring. For lærebøgerne og portalerne, der er udviklet på skuldrene af målene, bliver
flittigt anvendt. Forberedelsestiden er udhulet af andre opgaver.
Vi er på en
eller anden måde blevet afhængige af noget, der er skabt af andre, og de har
brugt målene. Hvad gør vi så, når de næsten forsvinder?
Når man
ikke har undervist uden mål
Mange lærere
er uddannet med målene som rettesnor. Når målfriheden rammer dem, når målene
næsten helt forsvinder, hvad sigter man så efter? Når man ikke har prøvet skolen
uden mål. Ikke alt var bedre i gamle dage, men der var mange fordele ved skolen
uden mål.
Den gang hvor TID ikke fyldte på sammen måde som nu, hvor vi er i en
akut mangelsituation på den. Den gang hvor lærerens initiativ og virkelyst drev
hverdagen. Det bliver en ny virkelighed, og man kan håbe på gode muligheder for
kurser og efteruddannelse.
Hvad er
forventningerne til lærerne
Vi vil gerne
have fokus på undersøgende matematik, gode opgaver og brug af digitale
hjælpemidler. Regnestrategier og talforståelse. Motivation og læring. Hensigtsmæssig
brug af digitale hjælpemidler. Vi vil gerne slippe for nationale overgangstest. Vi vil gerne evaluere. Vi vil gerne gribe nuet og mulighederne.
Alt fra vejret til madpakker kan
anvendes i matematiktimerne. Vi vil gerne være aktuelle, spændende, kreative, idérige…
Vi vil rigtig meget, men hvordan. Hvad er forventningerne til lærerne, når man
næsten stryger målene?
Teknologiforståelse
og muligheder for alle
Først
åbningstalen fra statsministeren, der kærligt tog sig af de danske lærere. Mere
respekt, færre mål og mindre Aula. Og nu venter vi så på den næste dommer over
vores arbejdsliv - undervisningsministeren. Hvad mon han så melder ud?
Helt
sikkert praksisfaglighed. Rigtig fint og gode tanker. Men jeg håber på meget
mere. Vi skal have en afklaring på teknologiforståelsen. Det går ikke længere,
at der ikke er en afgørelse. Det kommer til at koste på
efteruddannelseskontoen. Det bliver dyrt og dyrere hver skoleår, der går.
Jeg tror
stadig, at alle eleverne kan lære matematik. Ikke alle lige meget og lige let.
Men de kan lære det. Så jeg håber inderligt, at man giver alle eleverne
mulighed for at lære matematik ud fra de kognitive forudsætninger, de har med
sig.
Jeg er sådan set ligeglad med talblindhedstestene, men mere interesseret i, at alle eleverne får muligheden for at lære matematik til det, de nu en gang
skal bruge det til. Matematik er en stopklods for nogle elever i deres videre
uddannelsesforløb. Vi har brug for, at de får muligheden, og at skolen får
muligheden for at løfte opgaven.
Hvordan tilpasser
læremidlerne sig den nye næsten målløse skole
Forleden dag
havde vi besøg til vores fagteammøde af Skoledu.dk. Det er altid rart at få
inspiration og opdatering på faglige nyheder i de undervisningsmaterialer, vi
arbejder med. Statsministerens
åbningstale rumlede inde i mit hoved. Hvordan fjerner man 90% af målene?
Det
gik stille og roligt op for mig, at her var der virkelig en fordel for de
digitale læremidler, for de kunne sadle om. De kunne let tilpasse sig
virkeligheden. Der er ikke langt fra ændring til handling. De digitale får
travlt og de analoge må håbe på det bedste. Og læreren skal til at tage
stilling til det faglige indhold og de opgaver, der så giver mening i endnu en
ny virkelighed for folkeskolen.
Jeg venter spændt på udmeldingen fra undervisningsministeren. Håber det bedste for eleverne, lærerne, matematikken, teknologiforståelsen og folkeskolen, og håber ikke der går for mange fuglehuse i det hele, for jeg er ikke ret god med en sav.
