Blog
Matematikvejlederens balancering
Når man som matematikvejleder skal balancere med sig selv fra matematiklærer i 6. klasse til matematikvejleder for hele skolen
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Jeg har lige med stor nysgerrighed læst en artikel i det trykte Folkeskolen om Maria Hvid Dilles PhD om ressourcepersonerne og deres rolle i skolens organisatoriske virkelighed. Rigtig dejligt at der forskes i den komplekse hverdag, som mange matematikvejledere møder. Som matematikvejleder har man typisk taget en uddannelse på PD-niveau, man har undervist i flere år i matematik og man er særlig interesseret i matematikundervisning. Matematikundervisning har en helt særlig plads i ens læreridentitet.
Som Dilles påpeger, er det komplekst at være matematikvejleder, og det ændrer for altid ens måde at være til stede på i skolen. Vi står med et nyt ansvar og en opgave, som vi rigtig gerne vil løse. Men opgaven er ofte ikke defineret eller defineret ud fra så overordnede termer, at man intet kan stille op med den. Den er lavet af en leder bag et skrivebord uden indsigt i matematikvejledningens udfordringer og magi. Det er mit indtryk, at der er kæmpe forskel på vilkårene for matematikvejledernes arbejde på skolerne over hele landet. Endda også i samme kommune, hvor skolerne har prioriteret matematikvejledernes arbejde meget forskelligt. Alt fra fuldtidsvejledere til ganske få timer ugentligt. Samarbejdet med ledelsen og den distribuerede ledelse til matematikvejlederne foregår sikkert på utallige forskellige måder. Alt fra formelt til fuldstændigt uformelt. Mit juleønske kunne godt være at ledelse og matematikvejlederne havde pligt til et mere formelt samarbejde. Det er trods alt matematikvejledernes kompetencer, der skal sættes i spil og ledes til gavn for skolens elever og lærere, og det er stadig skoleledelsens opgave at lede.
På min skole er vi to matematikvejledere, og vi kører autonomt. Vi føler os ikke som mellemledere, og det hele virker meget uformelt. Vi ved godt, hvad der giver mening at arbejde med i fagteam. Vi følger tidens trends, og vælger løbende elementer ud, der bliver præsenteret for kollegaerne på vores fagteammøder. Vi understøtter de lærere, der er udfordret i deres undervisning. Vi tager stilling til test og marginalgruppeeleverne. Vi rydder op i samlingerne af konkrete materialer og indkøber nyt. Vi gør os umage med at være til rådighed. Vi siger ikke nej. Vi går til møder i det kommunale matematikvejledernetværk. Vi passer på de ny matematiklærere. Vi bekymrer os om de lavt præsterende elever. Vi deltager i konferencer, når de bliver gennemført. Vi følger uvm.dk og EMU.dk. Vi tager løbende stilling til matematikundervisningens digitale udfordringer omkring CAS. Vi forholder os til teknologiforståelse og matematik. Vi læser bøger og artikler om matematikdidaktik. Vi undersøger nye undervisningsmaterialer, og afprøver dem gerne i egen klasse. Vi udvikler matematikværksteder. Jeg har lige haft et forløb med forskerdata.dk - superfedt materiale. Jeg ser frem til at skulle arbejde med FotoMat i indskolingen og lave kursus for 0. klasselærerne og har arbejdet med mundtlig matematik i 9. klasse. Vi prøver at holde fanen højt. Vi prøver at finde balancen. Vi navigerer og balancerer.
Skolens organisatoriske virkelighed er under kæmpe pres, og det skaber et kæmpe pres på matematikvejlederne.