Læs mere fra Folkeskolens matematikrådgiver:
Regnestykkerne skal ud af bogen og ind i virkeligheden
Jeg har prøvet Fotomat med min 1.-klasse. Her fik eleverne prøvet kræfter med regnehistorier, der både styrkede motivationen og deres matematiske sprogkundskaber.
Offentliggjort
Der er lys i elevernes øjne. Der grines og smiles. Fokus er på tavlen.
Så er det tid til afprøvning. Det hele er så spændende, at stolene bliver overflødige og pegefingrene er på overarbejde på tastaturet. Elevernes digitale kompetencer er ikke store.
Det er svært at logge ind med Unilogin. De har ikke mange erfaringer med en computer, men de er spændte og vil gerne. De er en del af et fællesskab. De vil rigtig gerne skabe nogle gode matematikopgaver til deres kammerater. De er spændte på at dele deres arbejde digitalt med de andre. Det er en førstegangsoplevelse for de fleste.
Sproget som redskab
Eleverne skal skrive opgaver, som resten af klassen skal løse. De skal tage et foto, skrive en tekst, og så skal der regnes. Da vi efter timen spurgte eleverne, hvad der havde været bedst, var der stor enighed om, at det var at regne de andres opgaver. Det var et meningsfyldt fællesskab om matematikopgaver.
Det er ikke let at lære matematik, hvis man ikke anvender sit skriftsprog. Det skal have fokus, og det skal trænes. Skriftsproget er, sammen med det talte sprog, et vigtigt redskaber til forståelsen, når man skal lære matematik.
Hvad er en regnehistorie?
Eleverne er ofte vant til at løse opgaver, men det kræver noget ekstra at skrive sine egne. Det er prøvet af på papir og mundtligt uden papir. Eleverne har arbejdet med at fortælle om matematik for at aktivere deres sprog om matematikken. Det er svært for eleverne at stille et spørgsmål, så man er på arbejde som lærer. Hvordan får man skrevet en historie og et spørgsmål, som en kammerat kan læse og løse?
En regnehistorie eller matematikhistorie kan forklares med Pernille Pind som: En kort matematiske tekstopgave, der skaber forbindelse til virkeligheden.
Det er netop virkeligheden, der er med til at skabe motivationen for eleverne og får matematikken ud af bogen og ind i virkeligheden - med deres egne observationer og fotos. Eleverne bliver skabere af et reelt matematisk indhold, og jeg fik som lærer et vigtigt indblik i elevernes begrebsforståelse.
Flere af eleverne havde ikke tid til at stoppe. De ville arbejde videre og vise deres historier derhjemme. Det var dejligt at høre, at eleverne gerne vil vise deres produktion for forældrene.
Eleverne som digitale producenter
I en tid hvor teknologien bandlyses i skolen, er det nærmest befriende at opleve matematikfaget og teknologien i en skøn symfoni. Vi arbejder med en modeltekst - en opgave, som vi skriver sammen i starten af timen, så eleverne kan skabe et remix og dermed deres helt egen opgave. Der er plads og mulighed for alle eleverne.
Metasprog i matematik
Det er godt for elevernes motivation, at de producerer noget, der kan bruges af andre, noget der er meningsfuldt for dem. Eleverne vil gerne producere og dele deres viden. De vil gerne dele deres historier. Men der er også god læring for eleverne i at skrive en historie og stille matematiske spørgsmål ud fra teksten og det foto, som de selv har taget.
Eleverne føler sig som en del af et fællesskab. Der skrives opgaver på livet løs, og de løser selv lige så mange. De kommenterer på hinandens opgaver, og dér kommer metasproget ind i matematiktimen. Det matematiske sprog er i centrum og styrkes naturligt i processen.
Der skal helt sikkert arbejdes videre med Fotomat, og 1.C kan snildt introducere de andre 1. klasser til arbejdet og samarbejdet. Det var en god og inkluderende oplevelse, hvor alle eleverne fik arbejdet med matematikken på deres helt egen måde og med deres helt egne idéer.
Vi vil søge inspiration på Skriveudvikling.dk, hvor der ligger et forløb om regnehistorier.
