Blog
Foto: Pixabay
Nyt skoleår, ny klasse, nye rutiner (måske)
Det er altid spændende at starte et nyt skoleår op. Det er altid travlt, forvirrende og lettere uoverskueligt
Vi er en lærebogsskole. Så 5.-klassesbogen er hentet. Jeg
har bladret i den og valgt ud, hvad der giver mening for årets arbejde. I
klassen blev jeg mødt af en tydelig undring fra elevernes side over, at vi
startede med det sidste kapitel i bogen. Men jeg har besluttet at lave et
madspildsprojekt i matematiktimerne i 5. klasse, så derfor var det ret
naturligt at starte med statistik. Klassen forstod hurtigt, at det var grunden.
Men de tænkte alligevel, at matematikbøgerne starter man forfra på.
Næste skridt var så introduktion til regneark. Der mødte
realiteterne mig igen, for der er ikke computere til alle eleverne, før de når
6. klasse. Men jeg har heldigvis nøglebrikken til skolens
teknologiforståelseslokale. Så den udfordring blev også løst. Eleverne forstod
lynhurtigt logikken i regneark, og begav sig lystigt afsted på opdagelse. Jeg
tror egentlig ikke at folk uden for skolen forstår de benspænd, vi hele tiden
vælter rundt i.
Hvert skoleår byder på nye skemaer, nye samarbejder og nye
rutiner. Rutiner er ikke lige min stærke side. Jeg er mere til nysgerrighed,
optimering og udvikling. Så jeg er ved at få gang i et madspildsprojekt i
matematikundervisningen i 5. klasse. Der er store udfordringer med madspild, og
der ryger virkelig mange madpakker ud hver dag - og 26000000 årligt. Det kan vi gøre noget ved i
matematiktimerne. Undersøgelser, vejning og sortering, regneark, statistik,
vurderinger af data og resultater. Det bliver spændende og det er vel også på
sin egen måde praksisfaglighed.
Jeg har tidligere søgt ChangeX om
midler til et projekt med LEGO Boost-robotter. Projektet gik rigtig fint og var
aldrig blevet til noget på kommunale budgetter. Nu vil jeg søge penge til Fraction Ball.
Her kan eleverne lære om brøker og decimaltal gennem basketball. Igen tror jeg
ikke de kommunale budgetter kan rumme en aldrende matematiklærers ønske om at
ændre basket-banens streger, for at eleverne skal lære om brøker og decimaltal
på en meget mere motiverende måde end hvad den skærmløse skole kan præstere af
kopiark. Og lidt bevægelse i undervisningen skulle jo også være sundt.
Jeg er optaget af, hvordan vi kan udvikle sproget i
matematikundervisning. Sproget kører lettere, når der er et foto involveret, så
jeg vil anvende Fotomat til det formål. Det er også en relevant måde at
inddrage teknologi i matematikundervisningen. Programmet er enkelt og effekten
er stor. Eleverne som digitale producenter med udgangspunkt i deres egne idéer
om hvad de skal undersøge og lave beregninger på er vellyd i mine ører. Jeg vil
også anvende Fotomat til madspildsprojektet. Der vil helt sikkert være
situationer der skal fastholdes med et foto. Videndeles med familierne og
resten af skolen. Der er adgang til Fotomat.dk gennem flere af forlagenes
portaler.
Der skal selvfølgelig også være et forløb med Peter
Liljedahls tænkende klasserum. Jeg har de seneste år gennemført flere forløb, og dette
skoleår skal også have sine højdepunkter med Liljedahl. Mit eget personlige
udviklingsområde/fokus i år er praksis 5, der handler om at stille spørgsmål. Jeg har
øvet mig i korte og præcise svar, men vil øve mig på at stille spørgsmål og
guide eleverne i deres måder at spørge på. Der er lige kommet en ny bog om det
tænkende klasserum i flere læringskontekster, og der kan jeg måske få
inspiration til arbejdet med eleverne på basket-banen.
Jeg tror på et godt skoleår. Med gode læringsoplevelser for
både børn og voksne. Og så er der lige det med rutinerne og årsplanerne. Jeg tror
jeg laver mig et kreativt, involverende, motiverende og uforudsigeligt freestyle skoleår.
