Blog
Foto: EIT
Når vi lærer om virkeligheden i matematiktimen
Det er motiverende for eleverne, når de kan anvende matematik til at forstå deres omverden og de problemstillinger, den er så fuld af. Det er motiverende med udsyn i matematiktimerne
Jeg elsker
projekter. Jeg er nysgerrig på udvikling af matematikundervisning. Hvordan kan
man skabe meningsfuld matematikundervisning? Er der muligheder i andre fag, som
ligger lige til højrebenet? Jeg bliver motiveret, når jeg befinder mig i min
undersøgelseszone.
Der er matematik
overalt. Jeg fik en pose gamle, bruge, nye og gamle pærer af vores fantastiske
seniormedarbejder og jublede. Der er så mange fede matematikopgaver til
eleverne i en pose gamle pærer.
Når posen bliver kombineret med oplysninger om
elpriser og historiske elpriser. Forskellige elpriser fra alle dele af landet.
Forskellige typer pærer. Glødepærer og sparepærer. Led pærer og køleskabspærer.
Og så kan man lige kombinere det hele med en af de mange apps, der holder styr
på vores el-forbrug. Hvad koster julebelysningen egentlig? Den skaber hygge,
men er den i virkeligheden så dyr? Det kan vi jo regne på, sammenligne og bruge
værktøjer fra den matematiske rygsæk. Lige pludselig er det praktisk at vide
noget om funktioner, grafer og digitale værktøjer. Det er matematik med mening.
Jeg er også
faldet over en hjemmeside, der giver mening. https://www.eitfood.eu/.
Der ligger en del videoer, der kan anvendes som matematiske problemstillinger. Jeg
har anvendt hjemmesiden til fælles samtale om, hvordan man kan anvende
matematik til at forstå sin omverden. Vi har set flere videoer i en
udskolingsklasse og derefter taget matematikbrillerne på.
1. Hvilke problemstillinger beskriver
videoen?
2. Hvordan kan vi anvende matematik til
at forstå problemstillingerne?
3. Hvilken matematik skal vi anvende?
4. Hvad mangler vi af oplysninger?
5. Arbejde med problemstillingen og fremskaffelse
af yderlige data, viden mv.
6. Kritisk tænkning og samtale om
resultaterne
7. Hvad er vi blevet nysgerrige på om mulige
uddannelsesmuligheder?
8. Konklusioner, hvad ved vi om vores
verden nu? Hvordan kan vi kommunikere vores viden? Ændrer vores viden, noget
for os selv?
https://www.eitfood.eu/six-focus-areas/sustainable-agriculture
https://www.eitfood.eu/six-focus-areas/sustainable-aquaculture
https://www.eitfood.eu/six-focus-areas/protein-diversification
Eleverne er
nysgerrige på omverdenen, og det kan man udnytte i matematiktimerne. Det er min
oplevelse, at eleverne bliver motiveret af, at de oplever, at de kan anvende matematikken
til noget virkeligt. Eleverne vil gerne forstå deres omverden, og som lærer vil
jeg gerne vise dem, at matematik er et fantastisk redskab til forståelse af
den.