Folkeskolens matematikrådgiver

Blog

Praktisk orienteret matematikundervisning

Matematikundervisning er heldigvis en rigtig kreativ og praktisk orienteret ting, hvis man vil

Offentliggjort Sidst opdateret

At være matematiklærer er at være kreativ, glad for leg og undersøgelser, vild med at konstruere og bygge. Vi bruger bøger og portaler, men vi bruger også pap og papir, elastikker og klodser, lim, tusch og tape. Computere og gamle cykler. Madpakker og gamle sko. Vi arbejder med åbne opgaver og virkelige problemstillinger.

Vi folder brøker i papir

Folkeskolens matematikrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Lis Zacho er Folkeskolens matematikrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning - lis.zacho@gmail.com

Vi bygger broer af spaghetti

Vi beregner rumfang og alt muligt i brugte papkasser

Vi designer og printer vores kreationer i en 3D-printer.

Vi koder og undersøger matematiske fænomener i Scratch

Vi undersøger matematikken ude i naturen

Vi tørrer jordbær og bananer i en dehydrator og beregner den optimale procent af vand, der skal tørres ud af frugterne, for at de bliver sprøde og holdbare. Hvor lang tid skal vi bruge, og er der lige meget vand i alle jordbær?

Vi dyrker basilikum i vindueskarmen og samler data for planternes liv. Der måles og vejes. Data bliver skrevet i et regneark. Der vurderes , diskuteres og matematiseres. Der måles fugtighed med dataloggere, som jeg har lånt i fysiklokalet. Der gødes, vandes og sammenlignes. Både og børn og planter trives. Vi laver pesto til allersidst. Det hele er ganske matematisk praktisk.

For mange elever er det motiverende, når tingene er praktiske og visuelle på en anden måde end de bliver det i et kladdehæfte. Det gør noget for motivationen, når man har ejerskab til sin løsning. Når svarene ikke er rigtige eller forkerte. Men når man kan dyrke den faglige samtale og ræsonnementerne. Når man stolt kan vise, hvad man har fundet ud af. Når man anvender matematik til at lære om hele verden.

Matematikundervisning er også temmelig undersøgende og praktisk orienteret.