Blog
Lærerens fornemmelse for normalitet
Jeg fornemmer normalitet foran os. Elever der skal gå fysisk i skole. Godt nok kun hver anden uge. Men en god fornemmelse af glæde og gensyn har ramt mig
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Eleverne har hele tiden gået i skole. De har i forskellig grad været i læring. De har lært noget. De har lært om livet. De har lært om dem selv. De har lært at kede sig. De har lært at skolen og vennerne trods alt er en fin ting i deres liv. Det bliver godt at få normal skole hver anden uge. Jeg glæder mig til at kunne undervise eleverne og svare på deres spørgsmål på en bedre måde end gennem en skærm. Jeg ser frem til at se eleverne i øjnene. Det bliver dejligt at gå op ad trappen og ind i et fysisk lokale for at undervise.
Det er min oplevelse af matematikundervisning godt kan afvikles online. Det er muligt at gennemgå det faglige stof, diskutere løsninger, lave gruppearbejde osv. Det hele kræver blot, at eleverne er vågne og rimeligt motiverede for at deltage. Og at eleverne ikke sidder og spiller et spil på deres mobiltelefon samtidig med, at de faglige guldkorn flyder fra læreren i en strid strøm. Det er ikke som fysisk undervisning, men det er ikke så skidt, at vi kan tale om alvorlige ”læringstab” - forfærdeligt begreb. Jeg tænker, at vi skal passe lidt på med fortællingerne om, hvor skidt det var med online undervisning. Det var den skolevirkelighed, vi kunne præsentere eleverne for. Det var de muliges kunst, og det var så fint og godt, som vi gjorde det til. Det er onlineundervisningen og vores online relationer, der er grundlaget for det videre liv i skolen. Vi skal klappe os selv på skulderen og være stolte af vores indsats. For vi gjorde det bedste vi kunne.
Det var ikke altid let. Jeg kommer ikke til at savne frustrationerne over ikke at brænde igennem skærmen til teenagere i sengen. Jeg kommer ikke til at savne forvirringen og overvejelserne omkring elevernes forståelse af det, jeg lige har sagt eller skrevet. Jeg kommer heller ikke til at savne gentagelserne, bare for at være sikker på, at jeg nu fik sagt det hele, og alle var med. Jeg fornemmer normalitet, og håber at test- og vaccinestrategierne kommer til at virke helt ude i klasseværelset. Jeg glæder mig til et mere normalt arbejdsliv for os alle - godt nok kun hver anden uge.