Blog
Foto: Lis Zacho
Vil du med på en matematiktur til Japan?
Jeg har
altid været fascineret af japanske lektionsstudier. Idéen om at lærerne sætter
sig sammen og udvikler den bedste undervisning. Tanken om de dybe didaktiske
samtaler om detaljerne i undervisningen. Ideen om at fordybelse, kritik og
forfinelse af en matematiktime er magisk. Og tanken om, at der er nogle
matematiklærere i Japan, der er Superstjerner. Konceptet pirrer min
nysgerrighed i min evige jagt på muligheder for at skabe bedre og mere motiverende matematikundervisning.
Det har også været i Virum
Jeg har selv
overværet lektionsstudier i Virum et par gange. Jeg har prøvet, at få det
sparket i gang på en skole, jeg var ansat på. Det kunne bare være så
fantastisk, og jeg er sikker på, at det ville skabe masser af god undervisning
og læring for både elever og lærere. Men det har bare ikke lige kunne lade sig
gøre af praktiske grunde. Ærgerligt.
Et japansk lektionsstudie i København
Nu har jeg
fået chancen for at opleve et lektionsstudie med min egen fantastiske og
ikke-japanske klasse. Vi deltog hos læreruddannelse på Campus Carlsberg. Der
var 100 lærerstuderende, og matematiklærer-uddannere som observatører. Eleverne
blev placeret ved lange borde, sådan lidt tilfældigt.
Og lektionsstudiet gik i
gang. De blev præsenteret for en enkel problemstilling. Der var et bord - sådan
et partybord, man kan købe i et byggemarked. Hvor mange kan der sidde omkring
bordet? Dernæst skulle eleverne finde ud af hvor mange personer, der kunne
sidde omkring 2 borde. 5 borde og til slut 100 borde. Der blev stillet
spørgsmål ret systematisk og eleverne fandt hurtigt mønstret i undervisningen
og svarede, når de skulle. Regnede og tænkte, når det var det, de skulle.
I det
hele taget var det en super fin oplevelse, at observere ens egne elever i en andens
matematiktime. Jeg kunne læse eleverne på en anden måde end
lektionsstudielæreren. For mellem lektionsstudielæreren og eleverne var der kun
matematik. Kun lysten til at løse udfordringen. Det var problemløsningen, det
handlede om. Det var ikke relationen, der var på spil. Det var lærerens
faglighed og didaktiske overvejelser, der var i spil sammen med elever og en
problemstilling af den matematiske slags. En eksemplarisk cocktail.
Matematikundervisning
er alt for tit rigtig meget andet end matematikundervisning. Der er alt for
mange forstyrrelser. Jeg ved ikke om det også er sådan i Japan. Men det fungerede rigtig godt med den gode matematiktime på vores lille tur til Japan i København
Det kunne helt sikkert have en god effekt
Jeg er
sikker på, at vi kan skabe bedre motiverede elever i matematiktimerne, hvis vi
dyrkede lektionsstudier. Hvis vi gik mere op i kvaliteten af indholdet end
mængden af opgaver i en matematiktime. Hvis vi udviklede forløb i fællesskab og
gik mere i dybden med færre opgaver, som vi havde udvalgt mere kritisk. Hvis vi
satte produktionshastigheden ned og gik efter den mere grundige læring. Det
lyder let, men jeg oplever udfordringer omkring muligheden for det faglige
samarbejde.
Men vi er
udfordret af tid og alle mulige andre opgaver, end lige præcist dem, vi er i
skolen for. Nemlig den allerbedste undervisning.
