Blog
Jeg overtog for et par år siden en 7. klasse i matematik. I klassen var der flere elever, der tidligere havde gået i skolens specialklasser. De var blev udsluset til normalklasserne i løbet af mellemtrinnet. Da vi så kommer til 8. Klasse, besluttede kommunen, at nu skulle resten af eleverne fra 8. specialklasse så ud i normalklasserne. De kunne ikke længere gå i specialklassen, hvor der kun er få elever og to lærere. Skolen finder en løsning, hvor eleverne så skal gå i den samme normalklasse, men med 2 lærere i alle timer. Vi får således i 8. klasse en meget stor klasse, men vi er to lærere i alle timer også i matematik. Nogle af lærerne fra specialklassen flytter således med eleverne over i normalklassen, og der spares nogen væk.
Udfordringerne
Det har været en kæmpe udfordring for alle. Lærere, der skulle undervise samme, men som udgangspunkt med forskellige fagsyn. En klasse, hvor der pludselig var meget få piger og mange drenge. Elever med meget forskellige faglige forudsætninger. Forældre, der er vant til at have et barn i et specialklassemiljø. To kulturer, der skulle smeltes sammen. Vi har alle mærket frustrationen.
Glæderne og sorgerne
Men der har også været mange glæder. Det har været en stor fornøjelse at opleve elever, der gang på gang overskrider egne grænser. Det har været fantastisk at opleve eleverne fra den oprindelig klasse modtage eleverne fra specialklassen. Men den fagfaglige skole er en kæmpe udfordring, der skaber skår i glæderne. Det er hårdt at opleve, at man skal arbejde dobbelt så hårdt som klassekammeraterne, men opnå mindre. Det koster på trivsels og selvtillidskontoen. Hvis man da ikke i stedet opgiver kampen, og fokuserer på andre ting i livet end skolen. Den abstrakte tænkning i matematik er en klar udfordring. Hvordan kommer man fra at have læst en tekst til at omsætte den til matematik, når ens hoved er fyldt med alt muligt andet.
Man bliver ikke en normalklasseelev, bare fordi man går i en normalklasse. Man har stadig brug for megen støtte fra alle de voksne omkring en.
Kan man tillade sig at spare på elevernes muligheder for at få et godt liv – hvad det så end er
Jeg tænker ikke, at vi har råd til at spare på de elever, der har brug for ekstra ressourcer. De svageste elever skal have den største og bedste støtte, for de har, som alle andre, også drømme og ønsker til deres egen fremtid. Det er hårde tider i skolen lige nu, eleverne presses hårdt fra alle sider. Vi undres ikke længere over over tallene for børn med angst, skolevægring, påbud fra arbejdstilsynet osv. De må være meget forkælede og deres forældre har nok glemt at opdrage dem. Der er noget galt med hele systemet.
Jeg ser håb forude, når vi får færre bindende mål, og vi igen kan tale om lærerens professionelle dømmekraft og handlerummet for den. Og så håber jeg virkelig, at man ikke ser specialklasserne som en udgift, men som en ressource, for det er de skæve hjerner, vi skal leve af i fremtiden.
Det lille eksperiment med at inkludere 7 drenge fra en specialeklasse i en normalklasse er gået rigtig godt, og man kan godt sige at spareøvelsen er lykkes.
Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Lis Zacho er Folkeskolens matematikrådgiver. Hendes opgaver er blandt andet at dele sine refleksioner om faget, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: lis.zacho@gmail.com
