Blog
Fra kursus til virkelighed
Kan lærerne implementere det, de lærer på kurser?
Der er mange efteruddannelsestiltag i kommunerne, men har lærerne mulighed for at tage den nye viden til sig, ændre praksis og implementere forandringerne i egen undervisning?
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Matematikstrategi
I min kommune er vi ved at implementere en ny matematikstrategi. Matematikvejlederne holder møder og seminarer. Vi arbejder med kompetencer i matematik Så bliver lærerne inviteret med, da det jo er dem, der skal implementere outputtet af kurset i virkeligheden. Der skal afholdes fælles møder med matematikvejlederne og matematiklærerne. Sammen skal der udvikles eksemplariske forløb, der så kan deles i MinUddannelse. Og vupti har man et skolevæsen, hvor der arbejdes kompetencebaseret i matematikundervisningen.
Virkeligheden
Alt er rigtig godt indtil det hele rammer virkeligheden. Lærerne føler sig presset, og kan ikke se, hvordan de midt i skoleåret, hvor alt i virkeligheden allerede er planlagt, skal ændre noget som helst. Der holdes fast i egen praksis, som det trygge holdepunkt i dagligdagen. Lysten og modet til forandring er ikke tilstedeværende. Tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen bliver hurtigt et gennemgående tema. Hvorfor skal jeg ikke gøre, som jeg plejer, for det fungerer for mig og mine elever.
Lærerne siger fra
For mig er det nyt, at modstanden mod forandring og udvikling er så tydelig. Lærerne siger fra. Er vi nu nået dertil, hvor det ikke længere er muligt, at ændre og udvikle i den danske folkeskole. Er det nu, at budgetter og ressourcer er så knappe, at livet som lærer handler om overlevelse. Er det nu, at vi ikke magter flere tiltag og forandringer, eller hvad er problemet egentligt. Er det måske fordi, at vores lærerprofessionalisme bliver negligeret?
Jeg tror på, at udvikling lykkes bedst, hvis den kommer som ønske og behov fra lærerne og ikke som centrale tiltag. Jeg er også sikker på, at lærerne gerne vil blive dygtigere, arbejde sammen i teams, udvikle god undervisning og blive inspireret af ny viden og forskning. Men det er med svære odds at implementere ny viden i en presset hverdag i matematikundervisningen midt i et skoleår. Det er ikke let at ændre i noget, der allerede er låst af en skolevirkelighed. Det hele virker lidt eksplosivt.
Det er ærgerligt, for vi får ikke løst udfordringerne og leveret bedre undervisning ved at sige nej.