Blog
Foto. Lis Zacho
Når vi lærer om klima i matematiktimerne
Når matematiktimerne gør eleverne mere klimabevidste gennem statistik og madspild
Klimaet udfordrer os. Det stormer og regner. Vi bliver nok
nødt til at ændre adfærd.
Jeg har gjort et forsøg i matematiktimerne med 5
klasse på at redde verden. Vi har deltaget i deltaget i Sesam-projektet fra
Københavns Universitet.
Og i år
handlede det om madspild.
Eleverne arbejdede med statistik i matematiktimerne
og indsamlede madaffald i klasserne efter spisefrikvarteret. Som børneforskere
sorterede og vejede de madaffaldet og skrev deres data ind i regneark til yderligere
undersøgelse og diskussion.
De var meget motiverede og engagerede. De følte, at de var på en vigtig mission.
Vi undersøgte
klimaaftrykket i ”den store klimadatabase” fra Concito.
Eleverne tog data fra databasen over i regneark til videre analyse. De fandt
fødevarekategorier, som de syntes var interessante, og beregnede størsteværdier og
mindsteværdier, gennemsnit, hyppighed og typetal.
Men bedst af alt diskuterede
de tallene og værdier. De forstod, hvordan madspild faktisk er en
klimabelastning, og man nok skulle vænne sig til at spise noget andet ind
imellem. De indså også, at der ligger rigtig meget spildt CO2 i skraldespanden.
Der bliver årligt smidt 26 millioner madpakker ud i skolen. Og de arbejdede med
hvor meget CO2 man egentlig forbruger i løbet af en dag. Hvordan man kunne
bytte fødevarer ud med andre og dermed spare CO2.
Flere af eleverne præsenterede også klimadatabasen hjemme og belærte forældre og søskende om madspild. Det er ikke så tit, at man taler om matematiktimerne ved aftensmaden, men det var der lige pludselig en god grund til.
Det var som, at matematiktimerne kom med ind i virkeligheden. Det fik eleverne til at tænke
sig om og forstå madspild. Det fik dem til at engagere sig i klimadagsordnen.
Det var pludselig vigtigere at arbejde med matematik for eleverne.
