Blog
Teknologiforståelse i matematiktimerne - forsøget, farerne og filmene
Vi har rigtig længe arbejdet med teknologi i matematiktimerne. Nu er det så teknologiforståelse, vi skal i gang med.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Forsøget
Det store forsøgsprojekt for teknologiforståelse i skolen er startet. 46 skoler deltager på landsplan, men alle kan være med. Det er bare om, at komme i gang. Når forsøget er afsluttet om 3 år, bliver der taget stilling til om teknologiforståelse skal fortsætte som selvstændigt fag, eller som del af alle fag. Der er adgang til mål, læseplan og undervisningsvejledning på EMU.dk, som man nok allerede nu skal smugkigge i. Mit favorit verdensmål er 4, kvalitet i undervisning.
Farerne
Der er mange nye begreber og fagligheder i spil, når vi skal i gang med teknologiforståelse i skolen. Vi skal arbejde med iterative designprocesser, konstruerer programmer til løsning af opgaver, genkende og anvende mønstre i strukturering af data og algoritmer og vurdere computersystemers begrænsninger. En stor mundfuld for en helt almindelig dødelig matematiklærer.
Her er to mål, som nok kræver sin matematiklærer. Der skal arbejdes undersøgende og eksperimenterende som sædvanligt, men fagområdet teknologiforståelse er til tider langt væk fra den normale comfort zone
- Eleven har viden hvordan talsystemer, krypteringsmekanismer og netværksprotokoller har indvirkning på computere og netværks grundlæggende opbygning og virkemåde (vidensmål computersystemer)
- Eleven kan handle med dømmekraft med digitale teknologier i arbejdet med åbne problemstillinger fra omverdenen (kompetencemål)
Jeg kan være stærkt bekymret for, om lærerne uden massiv efter- og videreuddannelse er i stand til at løfte opgaven nu og om 3 år. Det er fint at det 3-årige udviklingsprojekt tilbyder en form for opkvalificering af de deltagende lærere, men er det tilstrækkeligt? Det tager tid at lære og forstå, hvad teknologiforståelse er, og hvordan vi undervise i det. Der skal mere end mål, læseplan og undervisningsvejledning til. De virker endda til at være skrevet til dem, der allerede kender begreberne og forstår, hvad teknologiforståelse egentlig er. Vi har først teknologiforståelse i skolen, når vi har rigtig mange lærere med på bølgen.
Filmene
Sammen med Mads Remsvig og filmkompagniet.dk har vi produceret en stribe film, der kan bruges til at komme i gang med teknologiforståelse i matematiktimerne. Filmene er ment som en starthjælp. Der er 4 didaktiske film, hvor vi fortæller om teknologiforståelse, og om at arbejde med teknologiforståelse i undervisningen. Så er der film, der viser, hvordan de programmer vi arbejder med fungerer, og endelig er der udarbejdet undervisningsmaterialer for arbejdet med Scratch, TinkerCad og TurtleCoder.
Det er muligt at inddrage teknologiforståelse i matematiktimerne, det er bare om at komme i gang. Det kan blive en stor mundfuld om 3 år, at skulle implementere teknologiforståelse som nyt fag eller som noget i nyt i alle fag. Det gælder om at tyvstarte nu – stille og roligt – se en film og prøv det selv.
Link til film:
http://www.filmkompagniet.dk/#/kodning-for-alle
Link fra UVM:
https://www.emu.dk/sites/default/files/M%C3%A5loversigt%20matematik.pdf
https://www.emu.dk/sites/default/files/Tilf%C3%B8jelse%20til%20l%C3%A6seplan%20i%20matematik.pdf
https://www.emu.dk/sites/default/files/Till%C3%A6g%20til%20undervisningsvejledningen%20i%20matematik.pdf