Læs mere fra Folkeskolens matematikrådgiver:
En kopi udleder 5 g CO2
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg godt kan lide at arbejde med virkeligheden i matematiktimerne. Det er motiverende for eleverne, når de opdager med tallene og ser sammenhænge mellem matematiktimerne og noget, der er virkeligt.
Publiceret
Senest opdateret
Jeg fik en oversigt af forbruget af kopier på skolen de sidste år. Det var ikke rar læsning. Hvordan kunne man få eleverne til at tage stilling til kopiark, som det rent faktisk var lærerne, der delte ud?
Alt oprør starter nede fra, så afsted med kopiregnskabet i matematiktimerne. Vi startede med at se på tallene, regne den procentvise stigning ud. Udregne forholdet mellem sort/hvide kopier og farvekopier.
Så begyndte vi at lede efter forklaringer i tallene. Havde Corona perioden nogen indflydelse på det svimlende antal kopier? Vi så også på de økonomiske rammer på skolen og kommunen.
Var der nogen sammenhænge mellem antal kopier og skolens mere og mere skrantende budget og økonomi? Masser af gode samtaler om tallene og de historier og refleksioner, de gav os.
Når vi argumenterer med matematik
Eleverne skabte så et undersøgelsesdesign, hvor de så på, hvordan kopierne så var fordelt på fag og aktiviteter, der skulle printes. Hvor mange kopier, der blev smidt ud, ødelagt eller bare blev væk. De så i egne kasser og tasker og blev hurtigt enige om, at grammatikrytteren var (for dem) spild af kopier.
De gik så i gang med at undersøge, hvor mange klasser, der anvendte grammatikrytteren og hvor mange gange om året, de fik dem udleveret. Vi havde lange samtaler om matematik som argumentationsværktøj, og Excel blev fuldstændigt u-undværligt.
Hvad var klimabelastningen på en bog i forhold til, at eleverne fik kopier? Hvor mange kopier fik eleverne i gennemsnit gennem et år og gennem et helt skoleforløb? Hvad var meningsløse kopier, hvilke kunne man let undvære og hvilke var nødvendige.
Når vi lærer om virkeligheden med matematik
Eleverne fandt frem til, at der udledes 4 kg CO2, når man producerer en bog. Bøger er forskellige, og hvad var så indbefattet i de 4 kg? Der var gang i de store overvejelser. En kopi udleder 5 g CO2.
Der er mange nye undersøgelser og mange udregninger i det faktum.
Eleverne beskriver virkeligheden og observerer og diskuterer. De tager stilling til at bruge deres matematiske rygsæk aktivt til at forstå virkeligheden. De har indflydelse på indholdet i matematiktimen. Vi bliver overraskede i fællesskab. Vi undrer os i fællesskab. Og vi bliver klogere i fællesskab.
Eleverne bliver dygtigere til matematik og til virkeligheden.
Når vi bare er ligeglade og smider ud
Eleverne spurgte grupper af 20 elever, hvor mange kopier de smed ud om året. En gruppe fik svare 298 for 20 elever, og fandt derefter ud af, at skolens 850 elever, så måtte smide 12.665 kopier ud. Hvad skete der så, når man spurgte 20 andre elever? Hvilke data var ubrugelige? Hvordan kan vi anvende resultaterne?
Gode råd
Hvilke gode råd kunne man skabe til at nedbringe skolens forbrug af kopier. Eleverne fik opgaven og diskuterede sig frem til mange tiltag. Man kunne fx kopiere på begge sider af papiret. Man kunne kopiere i sort/hvid. Man kunne lade være med at kopiere.
Jeg spurgte eleverne, hvordan vi skulle dele vores viden om kopierne med resten af skolen, og foreslog, at vi fik produceret nogle plakater i Skoletube.
Nej, nej, nej det kan vi ikke, de skal jo kopieres. De foreslog så, at kunne lave en film. Så er vi på vej til det nye tema om matematik og klima.
Konklusion er, at vi skal tænke os om, og at vi skal vide noget om CO2 belastning for at forstå, hvor meget vi udleder. Og det kan vi lære i matematiktimerne.
