Blog

Foto: Pixabay

Når pædagogiske popstjerner og kække konsulenter indtager scenen

Jeg var til kick off, men fandt aldrig ud af hvorfor, og hvad det hele gik ud på

Publiceret Senest opdateret

Jeg ankom på min cykel og med hjelm og forventningens glæde. Jeg så, hvordan mine kollegaer kom fra alle sider i samme outfit. På trappen foran rådhuset sad mine hurtige kollegaer og spiste sandwich og drak små vand. Dejlig fornemmelse at gå gennem mængden og spotte kendte ansigter. Jeg var jo på vej til en begivenhed - til noget stort og ukendt.

Alle kommunens lærere, pædagoger, ledere og ressourcepersoner var inviteret. Vi skulle til kick off. Det er vist noget med nogle børneløfter, men jeg er ikke sikker. Da jeg ankom, fik jeg en brochure om børneløfterne stukket i hånden. Så mon ikke det var dagsordenen.

Folkeskolens matematikrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Lis Zacho er Folkeskolens matematikrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning - lis.zacho@gmail.com

Ind og finde sig en plads i stolehavet. Vi var mange og sad tæt. Programmet lå på stolen. 2 timer uden pause. Efter en heftig arbejdsdag, hvoraf nogle af pædagogerne lige havde slukket lyset på skolen, det virkede massivt. Velkomst af skolechef og borgmester. Rar fornemmelse at borgmesteren tog sig tid til at tale for os i skolevæsnet. Fin tale, god indlevelse i vores vilkår og god bro til det politiske og tidens udfordringer. Han havde gjort sig umage og havde endda pyntet sig med borgmesterkæden. Så var der fællessang. Jeg elsker at synge, og nød det virkeligt. At skråle en god sang er altid rart. Jeg undrede mig dog over, at det var musikskolen, der stod for akkompagnementet. Der er stadig musiklærere på skolerne. Så begyndte løjerne. Først den pædagogiske popstjerne, som vi alle så frem til at høre. Han ville helt sikkert berige os. Det havde vi alle tænkt, men når man i sparetider multi-inviterer rammer man ingen for alvor. Så falder stjernestøvet hurtigt til jorden.

Men hvad er så forskellen på pædagogiske popstjerner og kække konsulenter? De pædagogiske popstjerner er dygtige til at promovere sig selv på de sociale medier. De er veluddannede og selvstændige. De lever af at være dem selv. De er et brand. De kender målgruppen, men er også udfordret, når diversiteten er enorm på både profession, erfaring og efteruddannelse. Men det skal ikke ligge dem til last. Det er jo værten, der må tage den udfordring på sine skuldre. Der kæmpes bravt fra scenen, hvor det konstateres, at der ikke er nok tid, og at man i virkeligheden har meget mere på hjertet. Der læses fra slides og en del slides springes over. De er måske produceret til et helt andet publikum i en hel anden kommune. Pludselig følte jeg ikke situationen var så unik. Vi var bare en del af en landsdækkende turne. Og en kæk konsulent er så en, der bliver hængende de næste to år på projektet, jeg ikke helt har forstået, selvom jeg har været til kick off. En kæk konsulent bruger referencer, men uddyber dem ikke yderligere, det behøver en pædagogisk popstjerne ikke, for de er jo pædagogiske popstjerner. En kæk konsulent er på månedsløn og en pædagogisk popstjerne er på honorar, væk igen og retur på de sociale medier.

Så var det tid til den kække konsulent. Anekdoterne fløj gennem luften og referencer til en svunden tid, hvor hun havde været fængselslærer, stod stærkt i hendes egen argumentation. En sød lille kattehistorie om en elev i en gymnastiksal var et omdrejningspunkt for hendes oplæg. Jeg undrede mig mest over, hvordan en elev har adgang til en gymnastiksal, der burde være låst. På de bagerste rækker var der en del småsnak og brug af mobiltelefoner. Koncentrationen var væk. Vi var mere off end kick.

Projektet som jeg stadig ikke forstår kaldes A. P. Møller projektet, hvilket også er underligt. For det er vel ikke A. P. Møller, det skal handle om. Men det er dem, der betaler, og jeg håber at de får noget for pengene.

Vi er lærere, pædagoger og ledere, vi har en mellemlang videregående uddannelse. Vi står i undervisningslokalerne hver dag. Vi spiser madpakker og kæmper en brav kamp på trods af de kommunale budgetter. Vi fortjener respekt og de bedste muligheder. Vi er en mangelvare, og det er svært at rekruttere sådan nogen som os. Så pas nu godt på os.

I dag er jeg heldigvis på matematikvejlederkonference i Odense Congress Center. Her er der et program målrettet matematikvejledere. Det er proppet med faglig viden, gode oplevelser. Diskussioner og inspirationer. Taler fra Singapore, der folder matematikundervisning ud for os.” Hvis der er ro i matematiktimen, er det nok fordi der ikke foregår noget”. Vigtigheden af brøker. Inspirerende og klogt oplæg, der skaber mylder i mit hoved, og jeg kan næsten ikke vente med at ramme matematikundervisningen igen. Kollegaer der har organiseret små oplæg på en markedsplads med 21 forskellige boder. Og matematikvejlederne sang med på fællessangen, det bliver en god dag. Vi er 484, en hel dejlig dag i matematikkens tegn.