Hvordan kan
man samarbejde med forældrene, for børnenes bedste, når de ser skolen som en
vare?
Jeg hørte om
en nyligt overstået eksamen, hvor forældrene klagede over de karakterer, som
deres børn havde fået.
De var fuldstændig uforstående for, at deres børn havde
fået en middelkarakter, når der var andre elever, der havde fået topkarakterer.
Eksamen var gennemført efter alle kunstens regler, og censor og lærer var enige
i de afgivne karakterer.
Men det var forældrene ikke.
Det er virkelig
et skråplan. Hvis man ikke er enig, skriver man så til læreren og undrer sig
over, at ens barn har fået en middelkarakter. Man skriver i en ubehagelig tone.
Måske tror man, at læreren bliver bange og straks ændrer karakteren til noget
højere. Man forventer, at man kan skrive sig til en højere karakter for ens
barn. Man skriver ikke for at samarbejde, men for at få ret.
Man er ret
ligeglad med fakta. Man går kun efter en bedre karakter. En unødvendig
oplevelse for de involverede.
Det bliver
hele tiden tydeligere, at nogle forældre ikke har respekt over for skolen. Ikke
respekterer skolens beslutninger. Ikke vil indordne sig under de regelsæt, man
anvender i skolen. De har deres egen dagsorden.
Der var en
gang en klog mand, der sagde at ”nutidens tyende er de offentligt ansatte”. Det
kan man godt være helt enig i. Vi er i en kunderelation til forældrene. Vi skal
levere og de kan kræve. Vores professionelle vurdering tæller ikke mere. Vi
skal makke ret og ændre karaktererne, så alle børn kun får topkarakter helt uafhængigt
af indsatsen og præstationen. Man skal ikke gøre sig fortjent til noget, man
skal kræve det. Der er heldigvis mange forældre, der har respekt for lærerne og
deres faglighed.
Men det er ærgerligt at det er de få, der kommer til at fylde.
Lærerens
virkelighed
Det ser sort
ud for den danske folkeskole, når vi ser på rekruttering og fastholdelse.
Optagene på læreruddannelsen udfordrer. Alt for mange arbejder i folkeskolen
uden en læreruddannelse. Man hører udsagn som ”vil du virkelig være lærer?”.
Fundamentet smuldrer. Besparelser og uværdige arbejdsforhold bliver dagligdag
og virkelighed. Det hele bliver lidt ligegyldigt, når lærerens faglige
vurdering ikke tæller mere. Der florerer med jævne mellemrum historier om
trusler, hvor lærerne bliver truet med,
at man vil skrive til borgmesteren, og om
hvilke advokater man i øvrigt kender særdeles godt. Det er virkelig over
stregen. Og igen så er det de få, der fylder alt for meget.
Skolen
som dannelsesinstitution
Jeg nærmer
mig en dannelses diskussion. For hvor er vi efterhånden på vej hen? Skolen er en
dannelsesbastion under pres. Besparelser, inklusion, huller i taget,
lærermangel. Samtidig er vi også institutionen, der skal danne og uddanne vores
børn og unge¨.
” Stk. 3. Folkeskolen
skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et
samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af
åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”
Giv mig Danmark tilbage, som Natasja sagde
Nogle fag er mere tilgængelige og
populære blandt eleverne. Engelsk, madkundskab, idræt. Matematik er nok ikke på
liste. Jeg kan forestille mig, at nogle
af de mindre populære fag blandt eleverne, kommer til at tage deres
karakterkampe fremover. Matematik er et vigtigt fag i folkeskolen og i
elevernes videre uddannelsesforløb. Nogle af eleverne er bare ikke særligt
motiverede for faget. Det kan skabe karakterkampe på de indre linjer i
hjemmene. Det kan blive en giftig cocktail af ambitioner, manglende motivation
og dårlige karakterer. Hvorfor fik jeg kun 4?
Jeg kan frygte at skulle diskutere
karakteren i et ulige forhold med en forælder. Jeg kan frygte dialogen, hvor
forælderen mener at have ret til at tale/skrive i en dårlig tone til læreren.
Hvor foden bliver sat ned og tilgangen bliver ultimativ. Det er ikke det
samarbejde, man kan læse om i Stk. 1 i folkeskolens formål.
"§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med
forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til
videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med
dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer,
bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den
enkelte elevs alsidige udvikling."
Jeg har hørt
om andre lande, hvor forældrene går mest op i prøver og eksaminer. Det er
derfor, at deres børn går i skole.
Går vi kun i
skole for at få topkarakterer?
