Blog
De gode spørgsmål
Hvad gør den største forskel for elevernes læring i en matematiktime?
Jeg bliver hele tiden enig med mig selv, når jeg tænker på,
hvad er det der gør størst forskel i en matematiktime. Det er det gode
spørgsmål. Jeg har observeret matematiktimer, deltaget i alle mulige kurser og
konferencer. Undervist i matematik. Hoppet ud i alle mulige trends. Og det er
ikke opgaven eller bogen, der gør forskellen. Det er læreren med de gode
spørgsmål. Det er når man stiller et spørgsmål i en læringssituation, der gør
at eleven tænker videre og ræsonnerer, når erkendelsen stråler ud gennem hele
kroppen. Når det hele går op i en højere enhed. Når matematikudfordringen
bliver til virkelighed i elevens verden. Når spørgsmålet får eleven til at
arbejde videre med matematikken eller stille modspørgsmål.
Hvad tænker du? Hvad tror du? Har du et bud på en løsning?
Hvad udfordrer? Hvor kan du se symmetriakserne? Kan man skrive det som en
funktion? Hvorfor bliver resultatet det samme hver gang? Kan du se et mønster? Det
er en god ting at starte en matematiktime med en talgrubler. En lille opgave,
der kan løses på mange forskellige måder, men som også virker lidt magisk. Det
kan gøre eleverne nysgerrige på matematik og motivere dem, men også gøre dem
gode til problemløsning.
Hvorfor giver alle regnestykkerne 37? Hvad sker der, hvis man anvender tal mellem 10 og 20? eller 60 og 70? Er der et mønster? Hvad sker der, hvis vi anvender tal over 100 eller 1000?
Vi lærer, når vi taler sammen. Vi lærer, når vi lytter og ræsonnerer.
Vi lærer, når vi er en del af et fagligt fællesskab. Vi lærer, når vi får
muligheden for at udtrykke os. Dialogen
er et virkeligt stærkt læringsredskab. Eleverne bliver ikke dygtige til
matematik ved at høre på en kridtatlet ved tavlen, men ved at tale sammen med
læreren med de gode spørgsmål.
