Matematiklærerens glæde over skolebiblioteket - PLC

Myterne, fordommene og virkeligheden

Tanker fra et besøg på kinesiske skoler

De vigtige samtaler i matematiktimerne

Eleverne lærer ikke noget i matematiktimerne, hvis de ikke taler med hinanden og os lærere

Wellbeing i skolerne over hele EU

Refleksioner over et møde i Bruxelles med andre kollegaer fra EU gennem eTwinning om trivsel i skolerne. Matematikundervisning fylder meget i arbejdslivet, men elevernes trivsel fylder også

Flow i matematiktimen

Når vi kaster os ud i nye metoder i matematiktimen

Det gode matematiklærerliv?

Hvorfor er det så svært at ændre matematikundervisning?

Så starter sæsonen for de natioGale test. Jeg har allerede set de første tårer.

Så er vi i gang. Jeg har allerede set de første tårer. Talt med de første forældre. Trøstet. Sagt at det ikke er så vigtigt, og jeg ved godt, hvor dygtige de kære elever er.

Jeg er selvfølgelig medlem af min faglige forening

Er det naturligt at man er medlem af sin faglige forening?

Vi skal erobre skolen tilbage som et pædagogisk rum

Ministeren siger, at vi skal erobre skolen tilbage som et pædagogisk rum (det har jeg læst i avisen). Ministeren siger, at vi skal have fysiske bøger i folkeskolen. Det har vi sådant set altid haft. Det er ikke nyt. Men han siger også at teknologien skal ud af skolen.

Et nyt skoleår er lige startet. Hvad kan vi se frem til?

Hvad kan vi se frem til i det nye skoleår. Hvilke spørgsmål får vi måske svar på? Hvad er spændende? Jeg fik ikke lige forberedt mig i forberedelsesugen, men det går nok. Jeg prøver lige at holde fast i den gode feriefornemmelse lidt endnu.

Matematiktimerne i år og næste år - og husk nu at få sat CFU på årsplanen

Matematikbogen havde gemt sig i en bunke derhjemme. Lærervejledningen fandt jeg i mit dueslag godt gemt imellem kopier for alverdens ting. Afsted til skolebiblioteket med dem, og egentlig en ganske befriende fornemmelse. Ferien nærmer sig.

Koordinatsystemer: Læring er en svær ting at styre

Når læreren opfinder nye måder at lære på og håber, at det virker. Men hvem styrer læring?

Hvad sker der med matematikundervisningen, når kommunerne mangler penge

Det er sparetider i kommunerne. Der fyres lærere. Der mangler penge til at gennemføre god og motiverende undervisning. Matematiklærerne skal til at være kreative

Lis Zacho

Når det ikke er svaret, der tæller

Undersøgende matematik som en motiverende faktor for elevernes problemløsning i matematiktimerne

Lis Zacho

Jeg skal tie stille og lytte mere, så eleverne selv skal opdage og forstå matematikken

Hvis jeg skal kontrollere alting i matematiktimerne, så får eleverne aldrig tænkt en selvstændig tanke

Lis Zacho

Hvor blev den obligatoriske mundtlige matematikeksamen af?

Drømmen om den obligatoriske mundtlige matematikeksamen brast. Men vi fik et løft af de 10% svageste elever. Men skaber skoleaftalen de løsninger, vi så desperat mangler?

Lis Zacho

Matematikrådgiver: Jeg vil ikke være hende med nøglen til mobilskabet

Det ringer ud fra sidste time. Eleverne er på vej ned ad trapperne. Der logges flittigt ind på mobiltelefonerne. De har tilbragt hele dagen i et skab. Eleverne har været i mobilfri skole.

Lis Zacho

Er de matematiske kompetencer blevet glemt i skolen?

Det er fint med kompetencerne, men bruger vi dem i skolen? Er vi altid bevidste om dem? Indtager kompetencerne den plads, som der forventes?

Lis Zacho

Der er så mange muligheder for at skabe varieret og realistisk matematikundervisning

Der er så mange muligheder for at skabe varieret og realistisk matematikundervisning, der gavner elevernes motivation og læring.

Lis Zacho

Med skolens kopiregnskab udregnede eleverne en del af lærernes klimabelastning

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg godt kan lide at arbejde med virkeligheden i matematiktimerne. Det er motiverende for eleverne, når de opdager med tallene og ser sammenhænge mellem matematiktimerne og noget, der er virkeligt.

Lis Zacho

Skolens klimabelastning som udgangspunkt for relevant og motiverende matematikundervisning

Jeg har opfundet et klimamatematikprojekt, for måske kan vi løse mere end normale matematikproblemer i matematiktimerne.

Lis Zacho

Siger undervisningseffekten noget om skolen og vores undervisning?

Et nyt skoleår ræser allerede afsted. Den gode juleferie er overstået og virkeligheden banker på. Man frygter allerede, hvad der nu kommer til at ske. Mange har en mening eller beregnet mening om skolen.

Lis Zacho

Er matematikundervisningen i krise?

Den ene overskrift efter den anden fortæller en nedslående historie om matematikundervisningen. Vi lever ikke op til test og eksamen. Vi er kommet i en målingskrise. Vi vil så gerne måle og veje, men resultaterne udebliver. Vi skulle nok hellere se på den måde, vi arbejder på i matematiktimerne end at måle videre.

Lis Zacho

Skal vi spille?

Der bliver ikke spillet så meget kort og terninger som tidligere, så jeg slår et nisseslag for at julehyggen i år bliver med kort, terninger og pebernødder

Lis Zacho

Vil du med på en matematiktur til Japan?

Lis Zacho

Alle elever har særlige behov

Eleverne er forskellige og har alle særlige behov, men der er stadig kun en matematiklærer, en klasse og ofte kun et undervisningsmateriale til rådighed i matematiktimerne.

Lis Zacho

Da vi lærte om klima i matematik, kom virkeligheden ind i undervisningen

Når matematiktimerne gør eleverne mere klimabevidste gennem statistik og madspild

Lis Zacho

Lærer: Vi har forlængst sorteret de mål fra, der ikke giver mening i hverdagen

Hvordan sorterer man 90% af målene fra i matematiktimerne? Og hvad gør man så med den årlige tur på testogprøver.dk, eksaminer og lærebøgerne?

Lis Zacho

Når matematiklæreren gør ligesom eleverne

Når man kommer til at reflektere over skolevirkeligheden, mens man ser på Marathon-løbere

Lis Zacho

Jeg elsker at anvende virkeligheden i matematik, men årets finanslov vil jeg ikke vise mine elever

Økonomien er bomstærk. Man finder enorme milliardbeløb rundt omkring. Store smil og pressemøder. Hu hej her går det godt. Kan man slå en kolbøtte på Christiansborg?

Lis Zacho

Matematik med både skolebøger og skærm

Det er altid spændende at starte et nyt skoleår op. Det er altid travlt, forvirrende og lettere uoverskueligt

Lis Zacho

Lærer: Det kræver flere æbler til lærerne, hvis vi skal ændre den triste tendens

Endnu en gang må vi desværre konstatere, at der er dalende optag på læreruddannelsen.

Lis Zacho

Oplevelsesbaseret matematik med mor og far på ferien

Den matematiske opmærksomhed er overdraget til forældrene. Skoleklokken ringer ikke lige foreløbigt. Det er ferie. Det er tid at opdage matematikken i omverdenen

Lis Zacho

Når skolen bliver en vare, og forældrene er kunderne

Hvor er respekten henne? Hvilke rettigheder har forældrene? Hvad kan man tillade sig at klage over? Spørgsmålene er store og oplevelserne af, at der er nogle forældre, der træder over curlinggrænsen, er mange.

Lis Zacho

Der kan ikke presses mere ud af lærerne

Hvorfor er der mangel på glæde i folkeskolen? Senest har det handlet om læseglæden, der forsvandt. Men hvad med matematikglæden, hvordan har den det?

Lis Zacho

Har eleverne brug for det samme undervisningsmateriale altid?

Har eleverne overhovedet brug for ét undervisningsmateriale. Økonomien er stram og udgifterne til undervisningsmaterialer er store. Men hvad er behovet egentlig?

Lis Zacho

Matematiklærer: Det kunne have været kronen på værket, men det blev ingenting

Dommen er faldet. Vi fik ikke trukket mundtlig matematik. Vi gik glip af året fest.

Lis Zacho

Lærer: Invester i os, så vi kan blive endnu bedre til at løfte eleverne

Kursuskatalogerne ligger på skolerne. Man ser lige om, der er noget spændende. Og så starter det virkelig spændende. Kan man få muligheden og bliver kurset oprettet. Får man mulighed for at blive klogere?

Lis Zacho

Forstår forældrene overhovedet, hvad matematiklæreren taler om?

Kompetencer, positionssystemer, sproglighed, algoritmer, ræsonnement, fagsyn og meget mere. Vi siger ordene, men forstår modtageren, hvad vi mener?

Lis Zacho

Overlevelse for matematiklærere og deres elever

Matematikundervisning kan være ret kedelig, og efter 10 år med reform kan man også være lidt udbrændt. Her får du matematikvejleder og faglig rådgiver Lis Zachos bud på lidt udvikling og forandring i en travl hverdag.

Lis Zacho

Den professionelle lærer eller økonomen?

Hvordan er vejen for et undervisningsmiddel? Hvordan er processen? Hvem bestemmer? Hvad betyder mest? Hvorfor kan lærere ikke trække lærerkortet?

Lis Zacho

Progression, go go go

Progression er godt for undervisningen og elevernes læring. Den skaber fremdrift og læringstryghed. Men skaber den mening for eleverne?

Lis Zacho

Matematik det er noget, vi taler om

Matematik er så meget mere end opgaveløsning. Gode matematikholdige samtaler skaber også læring og motivation

Lis Zacho

Livet er fyldt af kulør, det bør skolen også være

Folkeskolen bliver ofte sort eller hvid i sin tilgang/omtale/holdning til digital teknologi, men livet er jo kulørt, og det er det, vi skal forberede elever til

Lis Zacho

”Jeg troede ikke, vi havde idræt”

Et lille citat fra en af mine elever i en matematiktime fik mig til at tænke, at fagene ikke er som i gamle dage, eller som nogen forestiller sig.

Lis Zacho

Kære undervisningsminister, velkommen

Vi får snart en undervisningsminister, der kan handle og agere, det glæder vi os til, for der meget at gå i gang med.

Lis Zacho

Når vi lærer om virkeligheden i matematiktimen

Det er motiverende for eleverne, når de kan anvende matematik til at forstå deres omverden og de problemstillinger, den er så fuld af. Det er motiverende med udsyn i matematiktimerne

Lis Zacho

Glædelig jul i matematiktimerne

En ting er helt sikker. Det bliver jul hvert år. Og det bliver også jul i matematiktimerne.

Lis Zacho

De gode spørgsmål

Hvad gør den største forskel for elevernes læring i en matematiktime?

Lis Zacho

Matematiklærerens ønskeseddel til den kommende undervisningsminister

På demokratiets dag kunne jeg godt bruge, at der var mere fokus på folkeskolen og de udfordringer, der fylder hver eneste dag. Der er basis for en solid ønskeliste til undervisningsministeren

Lis Zacho

Der er matematik overalt

Jeg ser det over det hele. Det er i de andre fag. Det fylder rigtig meget, samtidigt med at det usynligt. Vi bruger det hele tiden, men vil ikke vedgå det. Men det er der. MATEMATIK

Lis Zacho

Den evige valgkamp

For nogen starter valgkampen nu, men for andre har den været i gang i årevis

Lis Zacho

Rapporten fra Matematikekspertgruppen

https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2022/sep/220921-ekspertgruppe-er-klar-med-anbefalinger-til-at-styrke-matematikfaget

Lis Zacho

Når pædagogiske popstjerner og kække konsulenter indtager scenen

Jeg var til kick off, men fandt aldrig ud af hvorfor, og hvad det hele gik ud på

Lis Zacho

Jeg vil så gerne bare passe mit lærerarbejde

Udfordringerne står i kø. Krig, besparelser og inklusion. Uvished og bekymringer

Lis Zacho

Lever vi i et digitalt U-land?

Kopimaskinerne kører for fulde tryk, og der sprøjtes gratis materialer ud i enorme bunker. Lærerne sveder over funktionaliteterne i den nyindkøbte og billigere digitale læringsplatform. For der er vel ikke noget lettere end at få styr på en læringsplatform samtidig med, at man skal starte et nyt spare-år op i den gode danske folkeskole.

Lis Zacho

Refleksioner over skolestart

Sommerferien fløj afsted. Et nyt skoleår er allerede i gang. Snart kommer eleverne. Men der er ikke lige styr på det…

Lis Zacho

Nåede I bogen?

Nej, men vi nåede rigtig meget andet. Vi greb mulighederne. Vi havde et godt år og eleverne var mere motiverede for matematik i slutningen af året end i starten af året.

Lis Zacho

Hjælp vi skal spare!

Undervisning er meget mere end en lærer og et skema, der er også udgifter til undervisningsmaterialer. Hvad sker der, når man sparer og budgetterne bliver mindre og mindre. Har I gode tips til deling?

Lis Zacho

Kommunikation om matematik er en svær ting

Vi kommunikerer digitalt. Mulighederne er enorme. Men alligevel savner jeg et sted hvor matematiklærere kan kommunikere/dele viden/diskutere/formidle om matematikundervisning. Jeg savner skolekom.

Lis Zacho

Praktisk orienteret matematikundervisning

Matematikundervisning er heldigvis en rigtig kreativ og praktisk orienteret ting, hvis man vil

Lis Zacho

Min faglige forening

Jeg sidder med et eksemplar af tidsskriftet Matematik, og med gode tanker om en fantastisk konference i Odense for få dage siden om matematik og teknologiforståelse. Jeg er en del af en faglig forening

Lis Zacho

På tur med fagteamet

Fagteam matematik er matematiklærerens forum. Det er her der debatteres, diskuteres, læres og udvikles matematikundervisning. Vi tog på tur til CFU

Tal og tale

Hvad er matematikundervisning? Hvad er vigtigt, og hvad fokuserer jeg på?

Matematiklærerens trivsel

Når man googler lærertrivsel kommer der mange bud. Der har været gennemført adskillige undersøgelser og initiativer og mange rapporter og artikler er skrevet. Alligevel hører jeg udsagn, der refererer til, at efter 2013 er det ikke det samme mere og vi har simpelthen for mange undervisningstimer og opgaver

Lis Zacho

Hvorfor er mundtlig matematik et udtræksfag?

Mundtlig matematik er et udtræksfag, men det burde være obligatorisk ved det grønne bord, for eleverne bliver dygtigere af mundtlighed i matematiktimerne.

Læser lærere Fælles Mål?

Nej, det gør de ikke

Man skal rent faktisk regne i Scratch

Det er rigtig godt at anvende teknologi i matematiktimerne, når det skaber læring hos eleverne. Men det er desværre ikke altid, at den digitale teknologi skaber flere erkendelser og mere læring hos eleverne.

Der er så meget, vi gerne vil i matematiktimerne

Der er så mange fine ting, man kan bruge sine matematiktimer på, hvis man havde tiden og mulighederne

Matematikvejlederens balancering

Når man som matematikvejleder skal balancere med sig selv fra matematiklærer i 6. klasse til matematikvejleder for hele skolen

Julens magi

Det er godt at opleve julens magi i matematiktimerne. Eleverne kaster sig over opgaver og problemer, når det hele er tilsat et ordentligt skvat jul.

Lyt, lær og lev med lærerne

Posen er blevet rystet rundt omkring i kommunerne og nye konstellationer har set dagens lys i de lokale ”kommunale skoleudvalg”.

Jeg er udfordret af mit eget fagsyn

Jeg er nysgerrig på hvordan vi får skabt god matematikundervisning. Men kan forældrene, eleverne, kollegaerne og jeg selv følge med. Har vi et fælles fagsyn?

Ikke alt er matematik

Etwinning har netop afholdt en stor online konference om mediekundskab og disinformation 28. til 30.10 2021. Jeg deltog sammen med 11 andre danskere.

Motivation - en ubekendt i matematiktimerne

Motivation kommer ikke af selv. Den skal der arbejdes med og den har svære vilkår i folkeskolen.

Corona-senfølger i matematiktimerne

Vi er udfordret i matematiktimerne. Der er selvfølgelig stadig for lidt tid til forberedelse og de gode gamle udfordringer, der ellers er for en matematiklærer. Men vi har fået en ny. Corona-senfølger.

Matematiklærerens glæde over skolebiblioteket - PLC

Det er på skolebiblioteket man finder inspiration - ikke på skolens kontor. PLC er en power-institution i skolen, hvis den får ordentlige vilkår.

Nysgerrighed som drivkraft til udvikling af matematikundervisning

Matematiklæreren er på jagt efter nye muligheder til matematikundervisningen.

Du ved godt, at vi er smadret i hovedet i 7. time?

En lille hverdagshistorie om livet i folkeskolen med de lange skoledage

Hvad skal vi med årsplaner?

Jeg har set og selv skrevet årsplaner i mange forklædninger. Alt fra autogenereret fra bogsystemet til projekt på projekt uden bog. Men hvorfor skriver vi årsplaner, når det er så svært at overholde dem?

Keep thinking

Et underligt skoleår er næsten slut. Eksamen og dimission er klaret. Der skal siges endelig farvel til nogen og på gensyn til andre. Nye klasser og nye tiltag, der skal afprøves.

Kvalitet koster

Vi slap for elevplanerne. Det går fremad med vaccinerne. Den gode ikke forudsigelige matematiktime. Håber vi snart får et mere normalt liv ud på skolerne.

Jeg har afleveret mine matematikbøger

Refleksioner over en underlig tid

Lad matematikfesten starte

Vupti så var folkeskolen åben på fuld tid. Vi skal tilbage. Ikke af sundhedsmæssige årsager, men af politiske årsager. Håber det allerbedste for alle deltagerne i eksperimentet.

Når ændringer bliver et vilkår

Vi har ændret kurs, retning og planer så mange gange nu, at jeg ikke tæller mere. Prøver at leve i nuet og se de gode ting, vi trods alt har gang i.

Lærerens fornemmelse for normalitet

Jeg fornemmer normalitet foran os. Elever der skal gå fysisk i skole. Godt nok kun hver anden uge. Men en god fornemmelse af glæde og gensyn har ramt mig

Så fik vi alligevel brug for skitøjet igen

En refleksion over lærerlivet i en tid med corona. Det bliver koldt.

Når mobningen bliver digital

Når mikrofonen bliver slukket. Når ironien overtager. Når nogen rammes af en kvik replik. Mobningen er blevet digital.

Mere leg i skolen

Der tales meget om skolen for tiden. Eleverne vil rigtig gerne i skole. De vil rigtig gerne mødes med deres kammerater, men jeg tror ikke at det er reformskolen, som de savner.

På tur i grupperummene

De mindste elever kom tilbage til skolen. De sårbare elever var allerede på skolen. Men de store elever, hvoraf nogle ikke er særlig store, er stadig kun tilgængelige for lærerne via internettet.

Mulighedernes tid

Vi forholder os til fuldt skema eller nødskema. Vi vil gerne det hele, og gerne som vi plejer. Men er det ikke nu, vi skal prøve noget nyt og måske lære noget nyt?

Det varer ikke ved

Hvordan får jeg et ordentligt forhold til mine elever online? Undervisning bag en skærm udfordrer relationerne. Hvordan bruger jeg aktivt vores relation til at skabe gode undervisningssituationer?

Til alle dem, der tager beslutninger om mit arbejdsliv midt i en pandemi

Hvor mange skal være smittet på en skole, før den lukkes?

Hvorfor går det galt - en kommentar til Timss

Ærgerligt med dårligt resultat i TIMSS. God ledelse kræver indsigt, viden og gode ører. Lærerne får endnu en gang skylden for ulykkerne. Men folkeskolen er på en umulig mission i sin nuværende form.

Jeg savner det gode gamle matematiklærerliv, juleferie nu - tak

Coronaen har ændret mit arbejde, og det er ikke i en positiv retning. Det er irriterende og fyldt med sprit og overvejelser om hygiejne. Juleferie nu - tak

Rør blot ikke ved min gamle jul

Julen er ikke som den plejer. Coronaen kaster sine dystre skygger over den gode gamle jul. Julen er udfordret af Corona. Det bliver jul i sprittågernes skygge.

Hvorfor går du med mundbind?

Efter hjemsendelse og selvkarantæne besluttede jeg mig for at anvende værnemidler. Det er min egen lille kamp, og det er ikke behageligt.

Sendt hjem

Mange oplever i denne underlige tid at blive sendt hjem og til test. Hold ud og hold sammen med afstand.

Risikofri matematikundervisning

Hvordan overlever man som matematiklærer i en lang skoleuge

Pause

Vi har brug for pauser. Vi forlanger at eleverne fordyber, fokuserer og koncentrerer sig. Vi har brug for pauser fordi vi skal fungere, trives og være effektive. Vi skal kunne agere professionelt i en virkelig stram skoleuge, og det gør vi ikke uden gode pauser.

Coronaen udfordrer vores fællesskab

Vi er stærkt udfordret af Covid-19 i vores folkeskole. Vores fællesskab er udfordret. Kulturen smuldrer mellem hænderne på os. Usikkerheden vokser dag efter dag.

Min arbejdsboble

Statens Serum Institut har bedt os alle om at lave sociale bobler, hvor vi maksimalt har 5-10 kontakter her i efteråret, hvordan går det lige i folkeskolen?

Forberedelse for en matematiklærer

Der blev stemt ja, og det giver lærerne opgaven med at forklare, hvad de har brug for af forberedelse af deres undervisning. Hvad er egentlig forberedelse for en matematiklærer

Hvad koster mundbind?

Coronapandemien serverer matematik for os på et sølvfad i disse underlige tider.

Hvad er forskellen på offentlig trafik og folkeskolen?

Skolestarten for lærerne nærmer sig. Skemaer og opgaveoversigter ligner normalskolen før pandemien. Det føles ikke helt trygt.

Hvad lærte Coronaen os?

De sidste is er spist, studenterne dytter i gaderne, feriesangen er sunget. Hvad gav Coronaen os med i bagagen?

Jeg kæmper med motivationen

Alle er tilbage I skolen. For de små er det Coronaskolen blevet hverdag. For de store er det bare endnu en tilstand. For lærerne er det hele en evig udfordring.

Undervisning/nødundervisning

De store elever er tilbage i skolen. Det er problemer med afstanden. Der er utrolig mange varianter af skole lige nu. Jeg føler mig udfordret af omverdenens syn på hvad skole, undervisning og læring er for en størrelse.

Nye udfordringer på vej til lærerne igen

Jeg er virkelig stolt. Lærerne er seje. De har vist utroligt mod og omstillingsparathed. Den ene bold efter den anden er blevet grebet. Og eleverne er også virkelig fantastiske. De vil rigtig gerne i skole igen.

Tanker fra et lærerliv i coronaens skygge

Lærerkollegiet er fordelt over så mange matrikler, at man aldrig mødes. Samarbejdet handler om at få styr på undervisningen og de elever, der mistrives mest. Alle andre opgaver bliver lagt i en bunke. Nødundervisningen gør lærerne trætte. Hvor lang tid varer det ved?

Bekymringen stiger

Alle børn har ret til god undervisning, også eleverne i 6. til 9. klasse. Også selvom der skulle være en samfundsøkonomisk gevinst ved at sende 0. til 5. klasse i skole, og overlade resten af eleverne til Teams, Meet og andre videokonferenceværktøjer.

På vej mod mere normale tilstande? - nej

Så er de sidste 0. til 5. klasser på vej tilbage i skole. Endnu en ny virkelighed venter lærerne. Det er så anden gang inden for kort tid. Landet skal åbnes op igen.

Der bliver kø ved håndvasken

Nye tider i skolen - endnu en gang

Verdens bedste lærere

Lærerne er dygtige. De er vant til udfordringer og kan undervise under mulige og umulige omstændigheder. Men denne gang er det med helbredet som indsats.

Så kom jeg næsten gennem 3 ugers online undervisning

Det er aldrig kedeligt at være lærer. Der er altid nye udfordringer foran os. Læringskurven har været stejl og oplevelserne gode.

Online undervisning i en Covid-19 tid 7.0

Så har jeg gennemført min første Online Undervisningstime med min klasse. Hvad gjorde jeg, og hvad gør jeg aldrig mere.

Online undervisning i en Covid-19 tid 6.0

UndervisningsDanmark holder sammen. Der videndeles på kryds og tværs. Der stilles platforme og materialer til rådighed. Men der er også mulighed for at få IT-didaktisk rådgivning.

Online undervisning i en Covid-19 tid 5.0

Der kører forsøg om teknologiforståelse på 46 skoler over hele landet, men der er gode muligheder for rigtig mange flere børn, at komme i gang med meningsfulde kodningsaktiviteter.

Online undervisning i en Covid-19 tid 4.0

Der er klart behov for at have noget spændende at arbejde med, når nu skolen er gået online.

Online undervisning i en Covid-19 tid 3.0

Der er et godt læringsudbytte, når vi laver film i matematiktimerne. Det kan være en udfordring at optage lyd i et klasseværelse eller en skole, hvor der sjældent er helt ro. Men det er jo ikke noget problem, når skolen er lukket, og eleverne skal lære derhjemme.

Online undervisning i en Covid-19 tid – 2.0

Der er virkelig mange muligheder for at lave gode opgaver med GeoGebra for eleverne i indskolingen, når vi nu ikke kan komme i skole.

Online undervisning i en Covid-19 tid

Covid-19 sætter allerede store aftryk i vores hverdag og nu endnu mere. Skoler lukker, det hele er lidt uvist, underlig og skræmmende, men eleverne skal have undervisning https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2020/mar/200311-nye-tiltag-mod-covid-19-coronavirus

200

Dette er mit blogindlæg nummer 200, og jeg skriver om noget af det gode for mig ved at være lærer i den danske folkeskole.

Den der søger, vil finde

Små historier fra den virkelige skoleverden om internet, undervisning og dannelse

Når matematik bliver en del af virkeligheden - #COVID19

Det er så motiverende, når vi bruger den virkelige verden i matematiktimerne, men det er også lidt skræmmende når det handler om Coronavirus.

Hovedregning - den oversete, nødvendige disciplin i matematikundervisningen

Vi må ikke glemme hovedregningen, selvom vi lever i en digital tidsalder, hvor vi selvfølgelig anvender computere i matematikundervisningen.

Reformen der aldrig blev en reform af folkeskolen

Skønne spildte kræfter for lærerne. Katastrofale konsekvenser for eleverne. Reform, forandring af fx et samfundsanliggende mhp. forbedring. (Den store danske, Gyldendal).

Digital inklusion

Folkeskolen er udfordret af inklusion. Digitale teknologier kan anvendes som et redskab til inklusion, hvis vi bruger dem med omtanke.

Hvorfor er det så svært at fordybe sig i matematik?

Matematik er svært at lære, men det er nødvendigt at lære. Som matematiklærer tænker jeg, at det er et rigtig vigtigt fag. Det er rimeligt svært at klare sig videre i uddannelse og livet uden ordentlige kompetencer i matematik

Nekrolog over skolekom

R.I.P. kære skolekom. Du gav os så meget, skabte så mange fællesskaber og lærte os at bruge mail som kommunikationsmiddel, læse i konferencer, videndeling og meget mere. Nu ligger du på dit dødsleje og kæmper med de sidste åndedrag. Om lidt er det forbi.

At være matematiklærer I en juletid

Vi får styrkelse. Vi får udfordringer. Vi får julegaver. Vi får mange undervisningstimer. Vi får en lang næse. Udmeldingerne om folkeskolen sikker i alle retninger, men kun en ting er sikker – vi får snart en velfortjent juleferie

Kan jeg få en test?

Vi har de seneste år fået en måle- og vejekultur i skolen. Voksenlivets karriere starter i folkeskolen, stedet hvor vi bare vil danne hele mennesker. Vi angriber eleverne med nationale test og UPV og de reagerer naturligvis.

Deform reform

Eleverne skal blive bedre til at læse, men de skal altså også blive bedre til matematik.

Analoge hjælpemidler i en digital tid

Computeren fylder i matematikundervisningen, og efterlader ikke megen plads til alle de velkendte analoge hjælpemidler, der kan gøre så meget godt for elevernes læring i matematiktimerne.

Jeg kan ikke huske elevernes navne

Jeg har mange klasser i få timer om ugen, så jeg kan ikke huske deres navne. Det er enormt sårbart, når undervisningen aflyses af den ene eller anden grund. Hvordan er livet egentligt som faglærer i skolen.

Mit ansigtsløse digitale lærerliv

Der var engang hvor jeg drak kaffe og spiste frokost med mine kollegaer, mange gange om ugen. Snakken gik og vi hyggede os, talte om vind og vejr. Vi var nærværende.

Dengang vi brugte Intra og Skolekom

Det er så den store dag i dag, hvor vi har fået AULA. Superfint, bortset fra alle spørgsmålene og undringerne. Men AULA skal jo ikke kunne det samme som Intra, det er jo måske derfor, det blev skiftet ud.

I mit næste lærerliv vil jeg være tegnelærer

Hold da helt op, hvor er det hårdt at insistere på at anvende computere i undervisningen, når de rent faktisk er pensionsmodne og fyldt med irriterende forhindringer.

Vil du prøve noget spændende?

Jeg har lige meldt mine elever til Nordisk Matematik Konkurrence. Det er en matematikkonkurrence for 8. klasse, men opgaverne er tilgængelige for alle, og der er rigtig mange gode opgaver, der kan bruges af resten af skolens elever.

Tid til IT

IT i undervisningen er en stadig udfordring. IT tager tid. Hvordan lærer vi som lærere nye programmer og digitale læremidler at kende, så vi kan anvende dem i vores undervisning.

Alle elever skal kunne fortælle en god historie fra deres matematikundervisning

Alle elever har ikke lige let ved at lære matematik. Alle klasser er ikke lige motiveret for læring af matematik. Alle skoler har ikke lige meget fokus på matematik. Men alligevel fortjener alle børn, at kunne fortælle en god historie om, hvor dygtige de er blevet til matematik, hvad de synes er kæmpe interessant, hvad de lige har opdaget, hvilke sammenhænge de har set, hvor fedt det var at lave en bestemt øvelse, og hvad de så fandt ud af. Der skal fortælles mange gode historier fra dagligdagen i matematiktimerne ved spisebordet, og når man er på besøg hos mormor.

Et nyt skoleår truer – lad festen starte

Ferien er ved at være slut. Jeg er ved at tage mig sammen til at komme i gang igen. Men hvad er det lige, der venter rundt om hjørnet.

Mens vi venter på en ny undervisningsminister og sommerferien

Forhandlingerne er i gang, sommerferien nærmer sig, lærere vifter med opgaveoversigter med alt for mange undervisningstimer. Trætheden og matheden er åbenlys.

Mundtlig matematikeksamen er fantastisk – og forberedelserne starter i 1. klasse

Når eleverne skal til mundtlig matematikeksamen i 9. Klasse bliver de målt og vejet på deres kompetencer i matematik. Men arbejdet med kompetencerne starter tidligt i skoleforløbet.

Det gode prøveoplæg til mundtlig matematik

Der er trukket eksamensfag, og lærerne udarbejder prøveoplæggene til den mundtlige eksamen i matematik. Men hvad er et godt prøveoplæg?

Hovedregning og overslagsregning – glemte discipliner?

Jeg har ventet spændt på den digitale udgave af eksamen i matematik uden hjælpemidler. Som eksamensvagt til eksamen, deltog jeg så i førsteopførslen. Alt gik fint, men eleverne brugte meget tid på udregninger på papir.

Jeg håber…

Hvad håber jeg, at eleverne har fået ud af deres skolegang. Hvad tager de med sig videre i livet, og hvordan har skolen bidraget til deres personlige udvikling.

Naturlige test

Der stilles mange forskellige krav til lærerne om, hvordan de skal følge eleverne læring, progression og udvikling, men vi kan bare bruge de naturlige testmuligheder, der er til stede i hverdagen i klasseværelset.

29. april

Datoen for udtræk til mundtlig matematik, står printet i mit hoved.

At være klædt på til sin egen undervisning

Hvornår er man egentlig klædt på til at kunne gennemføre sin egen undervisning. Hvad siger fakta, og hvordan føles det

Når digitaliseringen gør en alvorlig forskel for elevernes læring i matematiktimerne

Der er adskillige gode eksempler på, at elevernes læring har taget et højdespring, efter at digitaliseringen er blevet en større del af skolens hverdag.

Filmtræning

Hvordan forbereder man eleverne til sommerens eksamen i færdighedsregning, når man ved, at den er digital, og at der kun lægger en PDF fra eksamen december 2018 på materialeplatformen.

Teknologiforståelse i matematiktimerne - forsøget, farerne og filmene

Vi har rigtig længe arbejdet med teknologi i matematiktimerne. Nu er det så teknologiforståelse, vi skal i gang med.

Matematik, hjernen og sproget

Regional matematikvejlederkonference d.31.1.2019 på Campus Carlsberg med bl.a. Lisser Rye Ejersbo, der taler om sprog og arbejdshukommelse og Søs Spahn og Bettina Nilausen taler om sprogdidaktik og matematisk modellering.

Der er 23 minutter tilbage

Hvorfor er mere af det samme ikke altid godt for eleverne.

Matematiklærerens manglende linjefag

Som udøvende lærer oplever man ofte, at der er noget man ikke lige føler, at man har linjefag i.

Hvordan går det med sproget i matematik?

Sproget er nøglen til at forstå et fag.

Opgaver der virker

Jeg retter terminsprøver. Hvad er let. Hvad er svært. Hvad er sikkert indlært. Hvad har virket.

Jeg lærer også af elevernes fejl

Eleverne glemmer. De er forvirrede. Der er masser af misforståelser i matematik. Derfor tester vi. Men det giver kun mening at tage en test, hvis man bruger testen til at forstå elevernes matematiske udfordringer.

Hjælp, vi når det ikke

Eleverne når det ikke, men lærerne når det heller ikke. Vi kommer ikke i mål. Det er svært at holde balancen for os alle.

Julekodning for alle

Der er mange måder, at fejre jul på i matematiktimerne. Forlagenes julekalendre. Kollegaernes julekalendre. Juleopgaver. Spil med pebernødder. Og så er der julekodning.

Er der stadig et formål med at afholde terminsprøve?

Der afholdes terminsprøver over det ganske land, men er det den rigtige forberedelse for eleverne til den endelige eksamen, eller er vi ude i ”vigørsomviplejerifolkeskolenoglukkerøjneneoghåberpådetbedste”.

De digitale læremidlers indtog i klasserummet

På Frederiksberg har man gjort noget smart. Man har spurgt lærere, ledere og PLC medarbejdere om, hvilke digitale undervisningsmaterialer, vi fælles skal anvende fremadrettet. Og gennem en lang proces, hvor forskellige digitale undervisningsmaterialer er blevet præsenteret og gennemdiskuteret

All inclusive

Inklusion er en svær ting, men den lykkes bedre, når der følger ressourcer med.

Den tid på året

Dommens time for eleverne. Du er uddannelsesparat. Du er ikke uddannelsesparat. læreren som dommer over elevernes drømme og fremtid. Nervøse elever, der ikke tror, at de gør det godt i skolen.

Livet som nyuddannet matematiklærer

Mange oplever praksischok, når de rammer folkeskolen efter seminariet. Hvordan får man det hele til at fungere. Hvordan får man hjælp og support til at klare dagligdagen, for alle har fortjent en god start i jobbet som matematiklærer.

Fra kursus til virkelighed

Kan lærerne implementere det, de lærer på kurser? Der er mange efteruddannelsestiltag i kommunerne, men har lærerne mulighed for at tage den nye viden til sig, ændre praksis og implementere forandringerne i egen undervisning?

Problemløsning er matematik og matematik er problemløsning 2

Hvad kendetegner en god problemløsningsopgave i matematikundervisningen?

Problemløsning er matematik og matematik er problemløsning

Hvis eleverne skal lære matematik, skal de lære at håndtere problemer med matematik, og det gør absolut ikke noget at de skal kæmpe med det. Men hvordan lærer vi eleverne at arbejde med problemløsning i matematik?

Plagiat og eksamensforberedelse

Eleverne har adgang til alle svarene på nettet, når de skal lave problembehandlingsdelen som hjemmeopgave. Hvad betyder det for deres eksamensforberedende arbejde med eksamenssættene?

Er vi tilstrækkelig kritiske?

Eleverne har brug for at lære at være kritisk tænkende, og lærerne har brug for at være kritisk tænkende ellers bliver vores undervisning og dagligdag i skolen overtaget.

Jeg har også en ordblind elev i min klasse

Noget af det bedste ved folkeskolen er diversiteten. I folkeskolen mødes alle typer elever, lærere, forældre og mennesker

Hvorfor har alle skoler ikke et matematikværksted?

Undersøg og eksperimenter. Lær af dine fejl. Prøv dig frem. Hvad tror du selv det giver. Kan du finde fejlen. Hvordan vil du finde en løsning?

10 gode råd til matematiklæreren

Der er forskel på elever, klasser, lærere, skoler og kommuner. Og der er forskel på, hvordan man laver matematikundervisning. Men hvad er egentlig god matematikundervisning?

Hvorfor skal nogle skoler være præmiepuljeskoler?

Hvad lærer eleverne af at tage en test? Hvad gør man på præmiepuljeskolerne for at eleverne bliver bedre til matematik. Hvad burde man egentlig bare gøre?

Har man råd til at spare på matematikundervisning?

Når man sparer på elevernes undervisning, skyder man ofte bare de svage elevernes udfordringer frem i tid og understimulerer de dygtige.

Skole er heldigvis mere end fag

Er på lejrskole i Berlin med tre heldige 9. Klasser og en flok lærere. Vi skal ud og opleve verden, have en fælles oplevelse for livet og lære om virkeligheden uden for skolen.

Røvhul

Matematiklærerforeningen afholdt Matematikvejlederkonference i Odense Congress Center d. 23.8.2018, og jeg fik lidt forskelligt med hjem.

Kan du forstå det?

Jeg er optaget af, hvordan eleverne forstår matematik. Hvordan tilegner de sig nye færdigheder og ny viden om matematik. Hvordan eleverne lærer matematik i skolen. Hvilke aktører har indflydelse på matematikundervisningen.

Vil du på matematikkursus?

Fede muligheder for matematiklærerne i skoleåret 18/19 Hvad er det så lige at matematiklærerne skal forlyste sig med i det nye skoleår. Hvilke fede kurser, konferencer og events venter derude.

Ind i naturen, også med matematik

Året Sorømøde havde overskriften ”Ind i naturen”, og bød på mange spændende oplæg og diskussioner om naturvidenskabens rolle i skolen, livet og erhvervslivet

Ja tak til mobiltelefoner i matematikundervisningen.

Debatten raser igen efter at Frankrig har meldt ud, at de indfører mobilforbud i skolerne. Men det er stadig muligt at anvende mobiltelefoner i undervisningen i Frankrig, når det er i forbindelse undervisningsaktiviteter bestemt af læreren.

Hvor dygtig er Danmarks lærerstand?

Hvad betyder dygtig? Dygtig til hvad? Er lærerne ens? Hvordan ved man, hvor dygtige lærerne er?

ØØØ, det kan jeg ikke lige huske

Er det kun mig, eller glemmer eleverne nogen gange det de har lært?

At folde en matematisk løsning

Fold din løsning. Undersøg din foldning. Hvad har du fundet ud af?

Når matematiklæreren ikke lige ved, hvad det betyder

Hvordan skal jeg egentlig forholde mig til om eleverne handler hensigtsmæssigt i situationer med matematik? Om de kan bidrage til løsninger og har viden om kendetegn ved undersøgende arbejde?

Jagten på inspiration og den gode opgave

Skoleåret går på hæld. Hvor fandt jeg inspiration. Hvad var gode opgaver.

Mundtlig matematik til eksamen og for livet

De skriftlige eksamener er overstået, og nu venter den mundtlige for nogen. Nogle elever tænker, at nu er det slut, og det er godt, for de er ikke vilde med faget, andre glæder sig til at vise, hvordan de kan arbejde kompetent med de problemstilligner, som de får udleveret.

Matematiklærere er seje

Matematikbøger, matematikportaler, GeoGebra og Excel, CAS og små tabeller, trigonometri og problemløsning, matematikvanskeligheder, positionssystemer, tallinjer, 3D og matematiklærere

Teknologien i matematikundervisningen

Vi bruger GeoGebra. Vi bruger Excel. Vi bruger CAS. Men hvad med teknologien, der oversvømmer markedet for undervisningsmaterialer?

Vi lærer i fællesskaber

Vi arbejder i grupper og organiserer os i teams, men vi tester og prøver eleverne i ensomhed. Nogle kommuner har lokalaftaler, og andre er ikke med i dette fællesskab omkring sikringen af lærernes undervisning- og opgavemængde

Hjælp, matematik er svært

Alle elever har brug for et positivt mindset omkring matematik, men det er langt fra altid virkeligheden. Hvad kan man gøre.

Det gode børneliv

Vi lever i et digitalt samfund, og der er masser af udfordringer, som vi dagligt bliver konfronteret med. Hvad er skolens rolle i sikringen af det gode børneliv?