Læs mere fra Folkeskolens matematikrådgiver:
Den mobilfri skole
Det ringer ud fra sidste time. Eleverne er på vej ned ad trapperne. Der logges flittigt ind på mobiltelefonerne. De har tilbragt hele dagen i et skab. Eleverne har været i mobilfri skole.
Publiceret
Senest opdateret
Nu skal det forsømte indhentes. Der kommunikeres på platforme, som de slet ikke er gamle nok til at være på. Nu skal man underholdes.
Helt alene begiver man sig ud på det uregulerede internet. Data, cookies og sociale medier, de voksne ikke har hørt om endnu. Børn er næsten aldrig alene i den fysiske verden. Det er kun noget de gør i den digitale verden. Der gør de det til gengæld ofte. Der ringes og sendes beskeder. Aftaler kommer i hus for nogle og for andre ikke.
Skolen er ikke så digital, som den bliver beskyldt for at være
Det er ikke alle skoler, der har personlige computere til alle eleverne. Og det er egentlig også ok. Det giver udfordringer, når mobiltelefonerne så egentlig helst skal være i skabet, og man godt kunne bruge en let adgang til internettet eller en af mobiltelefonens utallige relevante apps til matematikundervisningen. Fordi det giver mening, indsigt og læring i undervisningen.
Mobiltelefoner i matematiktimerne
Telefonerne har indtil, vi blev mobiltelefonfri skole, været et naturligt element i mine matematiktimer. Vi har søgt på fakta, brugt lommeregneren, spillet træningsspil, produceret små film, fotograferet og analyseret osv.
Jeg har aldrig set mobiltelefonerne som et problem. Men efter at mobiltelefonerne hygger i skabet hele dagen, er de blevet et problem.
Eleverne snyder. De gør alt for at undgå det uundgåelige. Der bliver lagt gamle telefoner i skabet. Forklaringer som ”Jeg har ikke telefon med i dag” eller ”Min mor kommer og henter mig, så…”, ”Jeg skal ringe til min far, det sagde han selv, for jeg skal til tandlægen”.
Skabet er i øvrigt placeret på det eneste stykke frie væg - i hjørnet lige bag lærerens bord. Telefoner kommer i skabet om morgenen, og jeg orker ikke at tage dem ud i løbet af dagen.
Hvis de kommer ud af skabet, vil de forstyrre. Det vil være uvant for eleverne at have deres mobiltelefon i en undervisningssammenhæng, og de vil lynhurtigt komme på afveje. Det vil jeg ikke.
Jeg vil heller ikke være hende med nøglen til skabet. Hende der skal administrere ordningen. Jeg vil være hende der bl.a. bruger mobiltelefonerne til at skabe god og relevant undervisning, men også bøger, pap og andre kreative materialer.
Vi lærer i skolen
Vi lærer ting i skolen, vi lærer i skolens fællesskab, vi arbejder hver dag med dannelse, viden, læring, kompetencer, færdigheder og udvikling. Når eleverne så forlader skolens matrikel, kaster de sig over deres mobiltelefon.
Stryger videre ud på internettet. Håbefulde, spændte og naive. Uden nogen har vist dem vejen. Helt på egen hånd. Konflikter og mobning. Uendelige swipes. Upassende billeder…
Jeg drømmer om en skole med teknologiforståelse
Den mobilfri skole er for mig ikke den rosenrøde drøm om børn, der sjipper, hinker og bytter glansbilleder og er altid gode venner. Den mobilfri skole er en skole, der svigter børnene og benægter udviklingen.
Jeg drømmer om en skole, hvor eleverne er kritiske over for den digitale teknologi og bevidste om brug, forbrug og underholdning.
En skole, hvor de lærer at takle digitale teknologier. En skole der leverer spændende og relevant undervisning. En skole der har et rimeligt økonomisk råderum. En skole hvor vi anvender mobiltelefonen, som det smarte værktøj den nu engang er - også i matematiktimerne, og når det giver mening og læring.
En skole der følger med tiden og sørger for at alle børn bliver undervist i teknologiforståelse.
