Blog
Reformen der aldrig blev en reform af folkeskolen
Skønne spildte kræfter for lærerne. Katastrofale konsekvenser for eleverne. Reform, forandring af fx et samfundsanliggende mhp. forbedring. (Den store danske, Gyldendal).
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Der var brug for forandring. Folkeskolen var ikke i topform før 2013. Men kuren fejlede. Vi står nu med en reform, der er mislykket. En trist fornemmelse at står tilbage med. Mange år i folkeskolen med gode oplevelser og elever – og deres forældre – som man aldrig glemmer. Fantastiske kollegaer, skønne fællesskaber. Og nu står man i et kaos, med alt for lange dage for eleverne, stressramte kollegaer, sygemeldinger, besparelser og en fornemmelse af, at være en lille bitte celle i et større regneark.
Hvad er det for et skoleliv eleverne har fået. Et liv uden fritidsjob for de store elever. Et skoleliv uden fremgang og succes. Et skoleliv uden de sædvanlige højdepunkter som lejrskoler, skolekomedier, udflugter til gavn for fællesskabet og mange flere ting, der gør en skole til en skole for elever, kundskaber, lærere og livet. Vi har nu en reformskole, hvor eleverne ikke bliver dygtigere. Resultaterne udebliver. Det er ikke en hemmelighed, alle ved det - også eleverne. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt.
Jeg spurgte mine elever om de havde et fritidsjob. Der var 4 piger der sagde ja. Der var en, der passede børn, en havde et ”rigtigt” arbejde og to var hjælpetrænere. En forsøgte sig med, at han tømte opvaskemaskinen. Man får lidt en fornemmelse af, at vi har bygget en skole, hvor de unge ikke skal øve sig på at blive voksne hele mennesker, lære at forstå penge, skat, livet, fremtidsdrømme osv. Men kun skal gå i skole og dyrke skolefag. Og så kommer man til at tænke på bindende mål, en underlig konstruktion, som man kalder understøttende undervisning, lektiecafeer uden lektielæsning, fordi der er brug for et frirum. Jeg forstår godt, at det går jævnt ned ad bakke.
Ser man så på elevernes resultater, som nok er noget af det mest vigtige i skole – at eleverne lærer noget, og det er ikke en reformnyhed, det har altid været målet i folkeskolen, at eleverne fik mulighed for at udnytte deres potentiale bedst muligt – så svigter reformen endnu en gang. Men til gengæld laver vi stadig nationale test. Som om det skulle være en farbar vej frem. Selvfølgelig betyder lærernes mulighed for ordentlig forberedelse af undervisning alt, men der er også mange andre faktorer, der spiller en alvorlig rolle. Elevernes motivation for at lære under de rammer folkeskolen stiller til rådighed. Mængden af ændringer og tiltag, der farer og flyver gennem folkeskolen og usikkerheden omkring implementeringen af disse. Diverse tvungne kommunale projekter, der har vist sig af være utidssvarende eller direkte effektløse. Der er brugt mange spildte kræfter på den konto. Lærernes muligheder for at rette opgaver/give feedback på elevernes arbejde er også under pres. Det er svært at få tid til at komme igennem bunkerne af ”rettearbejdet”, samtidig med at der også skal udfyldes læringsplatforme og fares vild i AULA. Hvis man bare ville have hørt på lærerne.
Reformen i folkeskolen blev ikke en reform af folkeskolen, men en fiasko samt en forandring af lærernes forhold til politikere og folk med akademisk indsigt i folkeskolen. Vi har mistet troen, men bevarer håbet for folkeskolen. Alligevel.
Sådan smadrer man en folkeskole!