Læs mere fra Folkeskolens matematikrådgiver:
Flow i matematiktimen
Når vi kaster os ud i nye metoder i matematiktimen
Offentliggjort
Sidst opdateret
Jeg er matematiklærer i en 6. klasse. Vi har løst mange opgaver og grublere a la ”Det tænkende klasserum”. Vi har løst opgaverne i klassefællesskab eller i mindre grupper ved bordene. Men så kom den store dag, hvor læreren trodsede pladsmanglen, de for store borde og det tilfældige rod. Vi rejste os op, skabte tilfældige grupper og hang A3-papirer op med elefantsnot rundt omkring i klasseværelset, hvor det var muligt.
Opgaven
Eleverne skulle skrive alle tallene mellem 1 og 30 ved at bruge tallet 4 og regningsarterne. De forstod hurtigt opgaven, vi fandt ledige pladser, hvor de kunne stå og fik skubbet bordene lidt rundt. Med god energi gik eleverne i gang. De accepterede, at de skulle arbejde i tilfældige grupper. Nogle havde det svært med at skulle stå op, og fik sat sig på bordene. Men de fik benene tilbage på gulvet.
Grupperne
Det var interessant at se, hvordan grupperne organiserede sig forskelligt. Nogle kørte absolut gruppearbejde, hvor alle gjorde det samme. Nogle fordelte opgaverne mellem sig. Nogle startede fra en ende med 1 og endte med 30. Og andre tog de opgaver, som de fornemmede var de letteste. Og ingen gjorde det samme.
Spørgsmålene
Der var super god matematikenergi i rummet og flere af grupperne var hurtigt i flow. Alle glemte tiden, trængslen og behovet for pauser. Jeg gik rundt og stillede spørgsmål til eleverne og var interesseret i deres strategier. Pludselig begyndte eleverne at se mønstre og glædeligt fortælle, at de havde fundet tricket. De var stolte og fortalte om regneoperationerne med 4-tallet. Det var svært at følge med i deres mundtlige gennemgang af deres beregninger. De var meget ivrige og tilfredse med at have fundet løsninger.
Flowet
Det var rart at opleve at de allerfleste elever var i flow, var aktive og engageret. Glade, ivrige og stolte. Men der var også elever, der ikke kunne håndtere situationen. De ville hellere tilbage til deres vant position i klasseværelset. Der hvor man ikke kunne sætte så mange krav til dem, hvis de bare gjorde sig usynlige og stille. Der hvor de har deres eget private domæne. Det interessante var, at det ikke var de stille elever eller dem, der havde det svært ved matematik. Det var dem, der på deres egen måde var kravafvisende. De kunne ikke omstille sig til en situation, hvor klassekammeraterne stillede krav til dem og havde brug for deres indsats for den fælles løsning. Det var ganske tydeligt. De kørte videre på deres eget frihjul.
DTK som en variationsmulighed
Det er altid godt med variationer i undervisningen og ”Det tænkende klasserum” er en fin variationsmulighed i matematiktimerne. Metoden giver gode muligheder for at se eleverne i en ny kontekst. Den giver indsigter i deres matematiske faglighed, og den skaber virkelig god mulighed for at få talt sammen om matematik på kryds og tværs. Jeg vover pelsen igen, og får eleverne væk fra stolene og med benene i udstrakt position, selvom der ikke er plads på hverken gulv eller væg til at gennemføre anderledes undervisning, og selvom vi bruger blyanter, snot og A3-papir.
