Læs mere fra Folkeskolens matematikrådgiver:
Skolens klimabelastning som udgangspunkt for relevant og motiverende matematikundervisning
Jeg har opfundet et klimamatematikprojekt, for måske kan vi løse mere end normale matematikproblemer i matematiktimerne.
Publiceret
Senest opdateret
Det hele startede med, at jeg talte med min skoleleder om elevernes hærværk på skolen. Der bruges mange penge på reparationer. Eleverne er interesseret i klimaet, hvad nu hvis man kiggede på klimabelastningen ved hærværket på skolen i matematiktimerne. Det kunne måske synliggøre, hvor dumt det var at smadre toiletter og håndvaske. Så kiggede vi videre på, hvad der ellers koster i dagligdagen. Og her dukkede så info op, om at der er en klimabelastning på 100 g CO2 ved en mail, og 300 g, hvis der er en vedhæftet fil. Lige pludselig giver afgifter på flybilletter ikke så megen mening, når vi også miljøbelaster på rigtig mange andre områder. Sammen med eleverne fandt vi så ud af, hvad klimabelastningen er på SOME. Faktisk fandt vi ud af, at der var virkelig mange ting, der var klimabelastende. Det gik helt galt, da vi begyndte at se på antallet af kopier.
Klimabelastningen på SOME
Hvad er klimabelastningen ved at bruge SOME. Når klimabelastningen for 1 minut på Instagram er 1,05 g, kan det hurtigt løbe op. Men det står lidt bedre til med Snapchat, der kun belaster med 0,87 g. TikTok har rekorden med 2,63 g. Her er der mange muligheder for opgaver i matematiktimerne. Hvad er forskellen, hvad er forskellen i %, hvor mange minutter på hvilke sociale medier giver en klimabelastning som en køretur fra skolen og til Roskilde. Det er næsten uhyggeligt, men håbet er, at eleverne bruger tallene til at forstå deres omverden, samtidig med at de beregner og problemløser. Elevernes motivation er i top og de laver udregninger hjemme - ”Min mor udleder 80 kg om måneden på mails”.
Den store klimadatabase
Concito har en spændende klimadatabase denstoreklimadatabase.dk , hvor man kan se hvor meget CO2, der bliver udledt gennem forskellige fødevarer. Og eleverne motiveres af virkeligheden i matematiktimerne. Det giver god mening, når vi kan forstå vores omverden gennem matematik, tal og beregninger. Så oplagt at anvende ”Den store klimadatabase”. https://denstoreklimadatabase.dk/.
Hvor meget mere CO2 udleder 1 kg sild end 1 kg blæksprutte.
Hvor mange kg blæksprutte skal du spise, hvis du vil sætte det samme klimaaftryk som din ven der spiser sild?
Hvilke fødevarer kan du udskifte derhjemme, og blive mere klimavenlig?
Hvad er klimabelastningen i biksemad i forhold til boller i karry? Skriv som brøk, som procent og som decimaltal. Hvis du skal klimabelaste lige meget ved at spise biksemad og boller i karry, hvor store portioner skal du så spise?
Mulighederne er uendelig, samtaler gode og relevansen helt i top, når vi arbejder med klimamatematik
