Læring er en svær ting at styre

Når læreren opfinder nye måder at lære på og håber, at det virker. Men hvem styrer læring?

Publiceret Senest opdateret

Jeg har ofte oplevet, at eleverne på mellemtrinnet ikke kan navigere i et koordinatsystem. De forstår ikke x- og y-værdierne, og hvis de kan anvende dem, er det ofte instrumentelt. Vi kan spille sænke slagskibe, og fokus er mest på at vinde. Vi kan arbejde med talpars-diktater, og fokus er på den stjerne, der måske er resultatet. Det er rimeligt problematisk, at det er svært for eleverne at forstå sammenhænge i et koordinatsystem, og de ikke forstår det helt grundlæggende. Det bliver svært at forstå funktioner, når de når dertil.

Kan vi bruge GeoGebra til at introducere ny matematik i klassen

Folkeskolens matematikrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Lis Zacho er Folkeskolens matematikrådgiver. Hendes opgaver er blandt andet at dele sine refleksioner om faget, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: lis.zacho@gmail.com

Det er en matematiklærerudfordring, der kræver mere end at løse flere opgaver, men at finde og opfinde nye aktiviteter. Jeg gik i tænkeboks. Hvad nu hvis vi kunne bruge GeoGebra og noget bevægelse til at vise, hvad x og y kan i et koordinatsystem? Jeg søgte inspiration på nettet og fik skabt et lille simpelt forløb.

 

Et lille forsøg på at lære om x og y på en ny måde

Først skulle eleverne tegne et enkelt køretøj i GeoGebra ved at anvende linjestykker. Derefter så vi på koordinatsættene for alle punkterne på deres tegninger. Så talte vi om, hvad en variabel er for en størrelse. Vi havde anvendt variabel i teknologiforståelse, men nu skulle de også introduceres i matematiktimerne. Der blev indsat en skyder. Vi navngav den variable på skyderen og gik i gang med en samtale om, hvordan vi fik bilen til at køre. Med lidt hjælp nåede eleverne frem til, at vi måtte gøre noget ved x-værdien. Variablen blev så lagt til x-værdierne fra køretøjet. Og vupti havde en elev tegnet en luftballon og fået den til at stige op i y-skyen. Nogle af eleverne forstod hurtigt systemet, vi kører med x og flyver med y.

Der blev produceret kasser, biler og cykler der kørte vandret og lodret. Nogle af eleverne forstod klart, hvad der skete og hvordan man gjorde. Andre gjorde det bare uden at tænker yderligere over noget som helst, og andre gik mere op i design af køretøjet.

 

Virkede det?

En sjov oplevelse, hvor jeg havde regnet med, at alle eleverne ville have det samme fokus på x- og y-værdier som mig selv. Men sådan hænger matematiklæring åbenbart ikke sammen. Eleverne var motiveret for opgaven, men fordybede sig i det, de umiddelbart fandt mest spændende. Jeg sidder nu her ladt tilbage med mine overvejelser om, at læring er en svær ting at styre. Og tænker også lidt over, om de fik lært det de skulle.