Foto: Pixabay

Matematiklærer: Eleverne er sultne, individualister og på ferie. De lærer ikke det samme

Jeg oplever ofte at elevernes læringsudbytte er helt vildt forskelligt. Årsagerne er mange og lige så forskellige som læringsudbyttet af timerne.

Offentliggjort

Der er fokus på elevernes læringsudbytte fra alle sider. Præstationskulturen hersker. Det gælder om at være god, dygtig, hurtig, pæn, smart og så videre. Men jeg oplever ikke, at det lykkes. Matematiktimerne er fyldt med benspænd for elevernes læring. Nogle benspænd har man som matematiklærer indflydelse på, andre er man fuldstændig afmægtig over for. Jeg ved godt, at man skal differentiere, og at der er mange gode kneb til at få eleverne i læring. Men der er også en del ting, man ikke har indflydelse på som matematiklærer.

Et fagligt tab

Folkeskolens matematikrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Lis Zacho er Folkeskolens matematikrådgiver. Hendes opgaver er blandt andet at dele sine refleksioner om faget, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: lis.zacho@gmail.com

Eleverne sidder ude på gangene og har gruppearbejde, eller har fået en arbejdsstation med mere fred og ro. Men de arbejder ikke altid med det faglige stof. De anvender sjældent fagsproget, når de sidder alene. Der hygges igennem uden fagligt fokus.

Ikke alle eleverne har deltaget i undervisningen. Nogle har været syge og andre har været på ferie. Det er svært at planlægge undervisningen ud fra elevernes tilstedeværelse. Man ved aldrig, hvem der rent faktisk er til stede. Der er et fagligt tab ved at holde ferie uden for de planlagte ferier. Man lærer i fællesskabet i klassen, men der er også gode muligheder for at lære matematik på sin ferie. Så skal eleverne dog have specifikke opgaver med, som de kan undersøge og regne på ude på destinationen. 

Jeg har ofte bedt eleverne om at indsamle priser på dagligvarer eller tage tilbudskataloger med hjem fra supermarkeder, så man kan arbejde med prisforskelle. Forældrene efterspørger tit opgaver og lover højt og helligt, at de vil følge ugeplanen på feriedestinationen, men det er vel ikke derfor familien tager på ferie.

Nogle lærer hurtigt og andre knap så hurtigt. Nogle har en sløj tilgang til at gå i skole. Nogle er udfordret. Mange vil gerne skolen, men nogle er ret ligeglade. For nogle er trappen bare for stejl.

Eleverne er individualister

Jeg står og forklarer, hvordan vi skal arbejde med stoffet eller opgaven. Jeg gør mig umage for at ramme alle eleverne. Jeg tænker over mit sprog, min mimik og gestik. Jeg viser gerne konkreter eller laver skitser på tavlen. Men ikke alle elever kan modtage en fælles besked. De har ikke forstået, at de er en del af et fællesskab. De er individualister.

I en klasse er der ofte elever, der har forskellige modersmål. Der er sparet på DSA-undervisningen, eller også er læreren syg. Det er virkelig svært at arbejde med den sproglige dimension i matematiktimerne, når ord og begreber driller. 

Når det er svært at læse opgaveteksten og ingenting giver mening.

De er sultne

En undersøgelse jeg læste om viste at 65,2 procent af eleverne var sultne i løbet af skoledagen. De er trætte og ukoncentreret. Eleverne orker ikke at anstrenge sig. De er sultne og har sovet dårligt. Det er en udfordring, der er svær for en matematiklærer.

Det er ikke let for matematiklæreren at planlægge undervisning, hvor progressionen kører, når elevernes deltagelse er variabel. I dag var tre syge og fire på ferie.