Blog
Vi skal spare. Vi sparede allerede før vi skulle spare igen. Det bliver svært at spare yderligere. Det er svært, når der ikke er budget til den sædvanlige drift. Alting bliver dyrere også skoledrift. Og selvfølgelig kan man ændre vaner og metoder og forbruge mindre. Men vi har ikke levet i overflod de sidste mange år. Det er ikke et spørgsmål om need to have og nice to have, for vi har ikke arbejdet med et nice to have. Lærere arbejder med udvikling af undervisning og læring til en specifik elevgruppe. Og det koster.
Hvad sker der, når vi ikke kan levere varen? Når der ikke er råd til den helt almindelige drift? Når der ikke er råd til at købe bøger, konkrete materialer eller det helt specielle materiale til en udfordret elevgruppe. Når vi ikke har mulighed for at gøre noget for de elever, der er rigtig dygtige, og har brug for mere end resten af klassen. En gratis mulighed er at skynde sig ud på internettet, hvor der er masser af gratis materialer af svingende kvalitet. Løsrevne aktiviteter uden indbygget progression. Det er en nødløsning. Det burde være sidste valget. Men det bliver den gratis løsning, der er tilgængelig. Der sker det, at vi som lærere vænner os til, at vi ikke har valget og gratis bliver lig med kvalitet.
Det er ikke attraktivt at være hverken lærer eller elev i et fattigt og udsultet skolevæsen. Økonomien skaber begrænsninger for elevernes læring og lærernes professionelle mulighed for at levere undervisning af høj kvalitet. Motiverende undervisning. Spændende undervisning. Nutidig undervisning. Når der mangler hardware og ledningerne lægger på gulvene og venter på arbejdstilsynet. Når undervisningsmaterialerne er forældet. Når stikkontakterne hænger ud af væggen og nullermændene holder fester i alle krogene. Når sygemeldingerne vælter ind, for arbejdsmiljøet er for krævende for den enkelte. Når udvikling er sparet væk. Jeg forstår simpelthen ikke, at man kan spare på uddannelse.
Matematiklæreren er hårdt ramt, når der er fagfordeling. Hvis man fx har 26 ugentlige undervisningstimer og 2 matematikhold, så skal man ud at finde 16 undervisningstimer. Det kunne for en idrætslærer betyde 8 idrætshold og 8 hold for musiklæreren. Hvis man ikke finder en større klump timer et eller andet sted, så er det barske vilkår. Det hele kan ende med et overlevelsesløb for den enkelte, hvor de letteste og mest overskuelige løsninger vælges. Hvor bogen følges slavisk. Hvor digital træning og selvrettende prøver er muligheden for overlevelse. Hvor læreren reduceres til en formidler af undervisningsmaterialer andre har didaktiseret. Hvor den professionelle lærer er skakmat og sat ud af spillet.
Jeg skal virkelig til enten at sætte ambitionerne ned eller være utrolig kreativ for at kunne passe mit arbejde.
Hvad er dit bedste sparetips?
Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Lis Zacho er Folkeskolens matematikrådgiver. Hendes opgaver er blandt andet at dele sine refleksioner om faget, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: lis.zacho@gmail.com
