Blog
Mere leg i skolen
Der tales meget om skolen for tiden. Eleverne vil rigtig gerne i skole. De vil rigtig gerne mødes med deres kammerater, men jeg tror ikke at det er reformskolen, som de savner.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Eleverne vil gerne i skole. De savner kammeraterne. De savner ikke fagene. Men muligheden for at skabe flere tværfaglige projekter er lige nu optimal. De små elever er tilbage med få lærere, hvilket nok er den bedste mulighed for at skabe projekter, der går på tværs af fag og metoder. Nye udfordringer, men også nye muligheder. Der er fine muligheder for at skabe plads til meget mere leg, eksperimenter, innovation, kreativitet og fantasi. Der kan arbejdes med designprocesser. Løsning af virkelig udfordring. Når fagene i fællesskab giver mening. Muligheden for at arbejde med motiverende og legende projekter i skolen, der også er kendt for test og faglige mål. Legen skaber motivation og læring i en skole, der er udfordret af pandemier og fagligt pres. Eleverne har ikke et efterslæb eller tab, men de er måske gået død i kopiark.
Sammen med en 4. klasse har vi lavet en te-butik. Vi er i gang med designprocessen. Hvordan åbner man en te-butik? Hvad kræver det egentlig og hvad kan man lære. Hvad skal man vide. For nogle af eleverne er arbejdsmetoden en udfordring og for andre er det lykken. Te-butikken er en blanding af design og projektbaseret læring og innovation. Der samarbejdes med fagene dansk, matematik, teknologiforståelse, billedkunst, skolehaven og resten af verden.
Der uddeles ansvarsområder i virksomheden. Teknologiforståelse bidrager med relevante digitale værktøjer. Matematikken klarer virksomhedsstyringen, modeller og grafer, økonomien og salg. Dansk står for korrektur, slogans, fagtekster og PR. Billedkunst styrer det grafiske udtryk. Skolehaven graver, sår og høster. Hele klassen formidler og forklarer. Men fælles for alt er at det er legen, der er det styrende element. Der er plads til alle idéer og elever. Resultater bliver kun bedre af, at vi leger os gennem skoledagen.
Skolen skal forberede eleverne til fremtiden ikke til test og prøver