Blog
foto: Pixabay
Overlevelse for matematiklærere og deres elever
Matematikundervisning kan være ret kedelig, og efter 10 år med reform kan man også være lidt udbrændt. Her får du matematikvejleder og faglig rådgiver Lis Zachos bud på lidt udvikling og forandring i en travl hverdag.
Matematikundervisning kan være forudsigeligt og kedeligt. Det kan være løse-opgaver-timer, lyt-til-læreren-timer, træn-til-du-opgiver-timer, timer-uden-overraskelser. Vi skal lige have en selvrettende test. Det kan være ret kedeligt.
Men hvordan
får vi udviklet matematikundervisningen på skolen? Som matematikvejleder står
man med en opgave og et ansvar, der kan veje tungt på skuldrene. Jo mindre
vejledningstid man har, jo mere umuligt bliver det at koordinere med fagfællerne,
for jo mere er man optaget af egen undervisning.
Man kan læse i ”Mål og Ramme” og på EMU,
hvad der forventes. Men kan det lade sig gøre? Der løbes hurtigt og der er hele
tiden mange opgaver, der skal løses for en matematiklærer.
Men vi får bare ikke
altid tid til det allervigtigste; at skabe den allerbedste
matematikundervisning. Man tumler rundt i skolastiske benspænd. Er vi ved her i 10året for reformen at være lidt udbrændte af virkeligheden.
Matematikvejlederens
overlevelsesstrategier
Der er
forskellige muligheder for at skabe forandring og udvikling på skolen.
1. Man kan melde skolen til et projekt,
fx SYKL
2. Man kan deltage i events, fx
Pengeuge, Nordisk Matematikkonkurrence
3. Man kan låne en matematikvejlederkollega
fra en anden skole, der har fordybet sig noget relevant, fx sproglighed i
matematik
4. Man kan deltage i arrangementer for
matematikvejledere for at få ny viden, når stakken af bøger man gerne vil læse,
er blevet så stor, at man overhovedet ikke kan komme i gang, fx matematikvejlederdage
nationalt eller kommunalt
5. Man kan invitere sine kollegaer en
tur på CFU som fagteam, og få inspiration og ny viden om nye undervisningsmaterialer.
Det er godt at få luftforandring for en matematiklærer og så er der måske en
bedre kaffe.
6. Man kan tale med sin kommunale
matematikkonsulent, hvis man er så heldig at have en i sin kommune.
7. Man kan være nysgerrig, og udvikle
nye lokale matematikprojekter
8. Man kan have fælles foki, fx regnestrategier, skriftlighed i matematik, udvikling og rammesætning af gruppearbejdet
9. Listen kan fortsætte, og der kan
komme nye boller i matematiksuppen.
Men hvor
vil vi hen med matematikundervisningen som matematiklærere og vejledere?
Jeg drømmer
selv om mere fordybelse og færre opgaver. Jeg ønsker at eleverne bliver mere
motiverede og fordyber sig i enkelte opgaver hellere end, at de løser en masse
opgaver. Jeg drømmer om at eleverne får flere oplevelser af, at matematik er spændende.
Fornemmelsen af, at det er virkeligt fedt, når man anstrenger sig og kan
argumentere for sin løsning. Glæden ved at komme i mål med sit problem. Og
flere undersøgelser, hvor man finder løsninger på relevante lokale problemstillinger
for børn.
Men vi har forskellige vilkår og udfordringer, så drømmene og
ønskerne er selvfølgelig også forskellige. Men et er helt sikkert, der er behov
for forandring.
Der er hele tiden
behov for at udvikle matematikundervisningen på skolen, for der er ikke noget
lettere end falde tilbage af ren udmattelse over alle de andre opgaver, der
ellers står i kø, og så ender vi med løse-opgaver-timer, lyt-til-læreren-timer,
træn-til-du-opgiver-timer, timer-uden-overraskelser. Og det skaber ikke bedre energi hos matematiklærerne...
