Blog
Foto: Pixabay
Finanslov forbudt for børn
Økonomien er bomstærk. Man finder enorme milliardbeløb rundt omkring. Store smil og pressemøder. Hu hej her går det godt. Kan man slå en kolbøtte på Christiansborg?
Der er ikke
noget bedre end at anvende virkeligheden i matematiktimerne. Og her kunne
finansloven være et smukt eksempel, nu hvor det går så godt i Danmark.
De gode
matematikopgaver står i kø og kalder længselsfuldt efter et regneark. Matematikundervisningen
er en succes, når den tager udgangspunkt i virkeligheden. Når tallene fortæller
historien. Når børnene forstår og indser virkeligheden og samfundet i matematiktimerne.
Men
den virkelighed, som man kan vise børnene er simpelthen for ringe.
Det lyder
hult, når vi får tudet ørerne fulde af ”bomstærk økonomi”, og så samtidig skal
glæde sig over 35 millioner til folkeskolen. Det dækker ingenting og slet ikke
hullerne i taget, mangel på bøger på biblioteket, oplevelserne for børnene,
lejrskoler og nutidige undervisningsmaterialer.
Aflysning på aflysning
De store teaterforestillinger
er allerede historie. I flere kommuner er lejrskolerne allerede fortid. Og i
andre hænger de i en tynd snor. Lærerne begynder at tale om, at bare de ikke
sælger de fine gamle, traditionsrige lejrskolebygninger på de mest fantastiske beliggenheder.
De kan aldrig erstattes.
Alle budgetter er allerede minimeret. Der er ikke råd
til at gøre indkøb. Ønsker om nye tidssvarende bogsystemer er som at sætte
krydser i BR-kataloget til jul. Det er blot ønsketænkning.
Og så afskaffer man
lige skolernes livline. Man beskærer CFUer over hele landet med et astronomisk
beløb. Så kan vi i skolen ikke længere låne os til det vi ønsker, men aldrig
får mulighed for at indkøbe på de minimale kommunale budgetter. Klassesættene
af relevant og nutidig litteratur bliver fortid. Artefakter der lånes til
afprøvning af nye lokale pædagogiske idéer bliver fortid.
De gode samtaler med
en kompetent fagperson inden for ens eget fag aflyses. Inspiration, udvikling
og faglighed aflyses. Det bliver ikke federe at være lærer, og det bliver
voldsomt kedeligere at være elev. Og når vi taler om eleverne, så trives de
ikke just i den politikerudviklede skolereform, som vi alle lider under
dagligt.
Den smukke inklusionstanke, og at der er plads til os alle. Ord, ord
og atter ord, men en grum virkelighed.
Kan man drive nutidig og moderne skole på kommunale budgetter?
Jeg tænker, at
der må være nogle politikere, der overhovedet ikke forstår, hvilket ansvar de
har for børnene og de unge.
For deres trivsel, uddannelse og sundhed. For
børnene, der tilbringer virkelig mange timer hver dag i skolen, er det en
katastrofe. De kommunale budgetter sørger for utidssvarende skolebygninger med
huller i taget og vand i kælderen. Gamle bøger og lune madpakker.
Er politikerne taget ud i rummet og har mistet jordforbindelsen
Jeg læser i
medierne om forslag fra politikere om nærpolitistationer og kulturpas, som fagpersoner
ryster på hovedet ad. Men disse forslag er løsningsmodeller for dem, der så
samtidig ikke skaber ordentlige bevillinger til skolerne og beskærer CFUerne til
ubrugelighed.
Jeg tror, de har mistet jordforbindelsen, og ser vores verden fra
vinduet sammen med Andreas Mogensen.
Man får kun det man betaler for
Det rimer
ikke for mig, når der tales om praksisnære aktiviteter og samarbejdsformer. Praksisfaglighed
er blevet et modeord. Og nu skal det være mere spændende at gå i skole.
Lærerne
får chancen for at blive tryllekunstnere og jonglører. Man skal blot være lidt
kreativ, og så skal det nok gå.
Men det går ikke længere. Hvem gider uddanne sig
til lærer, når arbejdsvilkårene er så ringe.
