Når vi arbejder med virkeligheden og hele verden i matematiktimerne

Der er så mange muligheder for at skabe varieret og realistisk matematikundervisning, der gavner elevernes motivation og læring.

Publiceret Senest opdateret

Der er mange mulige undervisningsmaterialer til en matematiktime. Bøgerne er nok den mest klassiske variant, men diverse platforme fylder også for en del elever. Derudover er der mange, der underviser med inspiration fra Peter Liljedahl og han tænkende klasserum. 

Medens andre anvender PBL (Projektbaseret læring læs fx, redaktionen) som metode på hele skolen eller bare i matematikundervisningen. Og så er der RME (realistisk matematikundervisning eller på engelsk realistic mathematics education ). 

Variationerne er mange og skaber forskellig læring, timer og motivation for faget. De forskellige metoder og undervisningsmaterialer, som de forskellige tilgange dyrker, skaber forskellige matematiktimer for eleverne. 

Det kan næsten virke uretfærdigt, at nogle elever sidder og koger bag en skærm med en forudsigelig platform, medens andre kaster sig ud i at lære matematik med udgangspunkt i virkeligheden. 

Nogle matematiktimer er ganske forudsigelige medens andre er kreative, undersøgende og vedkommende for eleverne. Nogle matematiktimer skaber en kontrolleret læring, hvor man som lærer ved, hvor man skal hen med det faglige, medens andre skaber en mere ukontrolleret læring, da der hurtigt kommer mere fokus på proces, kreativitet og nysgerrighed. 

Lærerrollen er helt forskellig og krævende på hver sin måde.

Det giver god mening for mig at tage udgangspunkt i RME. Matematisk viden modtages ikke passivt, men opbygges aktivt af den enkelte elev. Eleven skaber erfaringer med matematikken gennem en omverdens-kontekst. Der udover at være realistisk også er relevant og aktuel for eleven. 

Når eleven og klassen skal matematificere virkeligheden og derigennem få større forståelse for omverdenen, skaber det relevans hos eleverne for faget, der så skaber motivation for at arbejde med matematik. 

Der er stærkt fokus på mønstre og udvikling af metoder, der bliver en form for algoritme for eleverne. Der kommer hurtigt fokus på at finde, forstå og udvikle mønstre. Eleverne sammenligner, generaliserer og konkluderer på grundlag af deres data. 

Jeg oplever, at eleverne er mere engageret i deres resultater. De vil gerne argumentere mundtligt for deres opdagelser. De har fået nye forståelser for deres omverden. Jeg har anvendt Concitos store klimadatabase - https://denstoreklimadatabase.dk/

Jeg er ikke tilhænger af, at man kun anvender et materiale eller metode, men fortaler for variation. Der er mange muligheder, og dem kan vi lige så godt anvende for elevernes og matematiktimernes skyld.

Folkeskolens matematikrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Lis Zacho er Folkeskolens matematikrådgiver. Hendes opgaver er blandt andet at dele sine refleksioner om faget, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: lis.zacho@gmail.com