Blog
På vej mod mere normale tilstande? - nej
Så er de sidste 0. til 5. klasser på vej tilbage i skole. Endnu en ny virkelighed venter lærerne. Det er så anden gang inden for kort tid. Landet skal åbnes op igen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Først blev vi kastet ud i online nødundervisning, næste skridt er så analog nødundervisning. Håndvask og afstand. Mest mulig undervisning udenfor. Måske nye klasser. Håndsprit og festivalhåndvaske. Der slæbes borde og sættes gaffatape på gulvene. Mange skal være i nye lokaler eller helt andre matrikler. Jeg ser og hører lærere, der griber opgaven. Der er en fin parathed hos lærerne til at løse opgaven. Selvom det kommer til at betyde at nogle bliver smittet og bliver syge.
Men jeg hører også mange forældre, der er bekymret over nødundervisningen. De har ikke været tilfredse med kvaliteten og indholdet. Der har været for mange lektier og for lidt kontakt mellem elever og lærere. Der har faktisk ikke været undervisning, kun arbejde hjemme med at skrive i portaler, eller endeløs træning af færdigheder. Store elever, der får byttet om på dag og nat, og som helst sover indtil frokost. Hvis ansvar er det? Vi lever i en tid med bekymringer og udfordringer. Så er der nogen, der forsøger at placere et ansvar uden at forstå, hvorfor det blev, som det blev. Online nødundervisning har været en af de største udfordringer, som lærere i hele landet, nogensinde er blevet smidt hårdt, uforberedt og brutalt ud i. Vi gjorde alle vores bedste. Vi gjorde ikke det samme, men vi gjorde det mulige. Og den analoge nødundervisning med håndvask og afstand er heller ikke normal undervisning, men det der er muligt.
Hvordan er det lige man underviser eleverne uden at have øjenkontakt med dem og uden at opleve deres kropssprog. For mange elever har det været grænseoverskridende at anvende video, når der var online nødundervisning. For nogle var det fordi de lige var vågnet, for andre var det en dårlig hår-dag, og for andre var det bare grænseoverskridende og nyt. Online nødundervisning er ikke bare en udfordring for lærerne, men også en udfordring eleverne skal lære at håndtere. Det er meget tydeligt i denne tid, hvilke elementer af den helt almindelig undervisning, der er vigtig. Som lærer kan man se om eleverne har forstået det, man har gennemgået. Er det forstået og lært. Det kan man ikke ved en skærm i samme grad. Det er heller ikke altid muligt at se om eleverne har lært det de skulle ved en skriftlig aflevering. For hvor meget hjælp har de fået? Hvem har faktisk løst matematikopgaven? Hørte de overhovedet det man fortalte dem. Det er meget let at gemme sig og slukke for video og mikrofon. Der er mange godt og fine ting ved online undervisning, men der er også klart brug for helt almindelig analog undervisning. Jeg glæder mig at få kridtet i hånden igen. Tasken er pakket med tommestok og håndsprit