Blog
Hvad lærte Coronaen os?
De sidste is er spist, studenterne dytter i gaderne, feriesangen er sunget. Hvad gav Coronaen os med i bagagen?
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Mit lærerlivs underligste forår og forsommer er slut. Lad det ikke komme tilbage, men lad os tage det bedste med os. Hele folkeskolen blev pludseligt til et udviklingslaboratorium, hvor lærerne som undersøgere, forskere og udviklere fik en folkeskole for eleverne på benene. Vi klarede det.
Nogle lærere havde lange skoledage med egne klasser, andre blev sendt i felten som lærere for nye klasser. For nu var en klasse kun halvdelen af, hvad den normalt var. Det virkede. Det kunne vi godt tage med os. 2 lærere om en klasse og masser af plads. Det har en tydelig effekt på dagligdagen. Konflikterne var færre. Hvad er den egentlig, vi udsætter vores børn for? Det blev tydeligt at skolen er udfordret på lange dage, mange elever i klasseværelserne og virkeligt mange skift i løbet af en skoledag. Mange lærere havde også mange undervisningstimer, men få eller ingen klasseskift. Det gav tid til fokus og fordybelse, plads til leg og fællesskab. Skolen er stærkt udfordret på sin egen struktur.
Hvad lærte vi? Jeg lærte, at lærerne er gode til at tage beslutninger, organisere og skabe progression for eleverne. Jeg lærte, at de lokale beslutninger giver bedst mening. Jeg fik fornemmelsen af tiden før 2013 og tidligere, hvor skolen var mere rund og rummelig end firkantet og målbar. Det gik op for mig, hvad lærerhåndværket er. Giv os rammerne, så skal vi nok udfylde dem.
Jeg lærte også at det er virkeligt svært at anvende gamle trætte computere i undervisningen, og megen tid er gået med at få eleverne logget på. Der er blevet sprittet borde, tastaturer og skærme af. Og jeg har drømt om, hvor langt vi har kunnet komme, hvis udstyret var i orden.
Først bekymrede jeg mig for fagligheden, men det gør jeg ikke mere. Nu bekymrer jeg mig mere for, hvad vi gør, når vi kommer tilbage til den traditionelle skole, hvor forventningerne er firkantede og helst skal måles. Det har været rart at der ikke har været fokus på Nationale Test, men på Corona-test i den periode. Dem var der nemlig mening med. Jeg håber ikke at vi falder i fælden og glemmer alt det fine, vi fik sat i gang i det store skolelaboratorium i foråret 2020.
Jeg tror, at matematik har været på Corona-skemaet over hele landet. Jeg ved, at kreativiteten har blomstret og nye aktiviteter har været afprøvet. Jeg tror at matematikken er flyttet udenfor mange steder. Jeg har set mange undersøgende aktiviteter i skolegården og vejledt om mulige opgaver i asfaltens hinkeruder og taltavler. Vi har sendt elever afsted med kamera for at fange matematikken på fotos til senere analyser og beregninger. Vi har leget og hygget i skyggen med opgaver. Der har været tid til at tale med de store elever i matematiktimerne, hvor vi blev nødt til at indbygge gå-pauser. De måtte ikke opholde sig i skolegården, og de indendørs rammer var ikke særlig gode. Men en tur rundt om skolen, samtaler på en bænk i parken. Det er et godt udgangspunkt for næste års matematiktimer. Jeg tror ikke, at en mindre periode af et barns skolegang uden den traditionelle undervisning er en katastrofe for deres faglighed og videre skolegang.
Nu skal vi forhåbentligt bare fortsætte og tage det med os, som vi har lært.
God sommer