Blog
Fredag var en god dag. Jeg mødte kollegaerne fra de andre matrikler. Vi var flere, end jeg havde oplevet siden landet blevet lukket. Flere sad tættere, end de burde. Det hele virkede næsten normalt, selvom vi talte om smittefare, og hvornår kommer de store i skole igen, hvor lang tid varer det her. Ugens udskejelser på undervisningsfronten var tydelige i min krop og sind, så jeg kørte afsted med sofaen som mål. På vejen mødte jeg 2 elever, der gik og spiste popcorn på deres daglige lange gåtur. Jeg havde ikke set dem siden d.10. marts. Virkelig god oplevelse at tale med dem fuldstændig analogt. Det var mere naturligt at spørge ind til deres trivsel end at sende spørgsmålet ud til en hel klasse på teams, hvoraf mange ville gemme sig bag et lukket kamera. Godt at høre tonefald, se kropssprog, se i øjnene, være i en samtale med dem. Stor enighed om, at det er bedre at gå i 8. klasse lige nu end at gå i 9. klasse. Vi skal nok indhente det faglige. Og det giver ikke så megen mening at tæske eksamenssæt igennem, når man ikke kan spørge, undres, diskutere. Det er så meget lettere at opgive, når man bare er alene. Faget har fortjent bedre.
Jeg mødes med eleverne i 8. klasse hver dag, kun få gange er jeg blevet nødt til at springe over, fordi jeg har fået titlen Vikar i indskolingen. En teamløs position. Men nu tror jeg ikke, at det går længere. Jeg må opgive at følge de store elever, og overgive dem til en kollega, der allerede er overbebyrdet. Jeg må lægge alle de opgaver, der ellers rammer mit skrivebord i en bunke. Mødet har været mit faglige og professionelle holdepunkt i en virkelig underlig tid. Man prøver at holde fast i sig selv, prøver at finde mening med ens arbejdsliv.
En klasse en hel dag med håndvask, afstand og aktiviteter udenfor. Begrænsninger og nye elever hver dag. Det kan lyde godt, at man har undervisning fra kl.8 til kl. 13.30. Det kan næsten virke overskueligt. Men virkeligheden er en anden. Det kræver forberedelse og mange idéer at holde gryden i kog. Man vil gerne levere ordentlig undervisning, men hvad lavede eleverne i sidste uge, og hvad har de ellers på programmet i næste uge. Hvilke rutiner og aftaler er der i klassen og hvad hedder de. Skoledagene skulle også gerne give god mening for eleverne. En klasse og en matematiklærer, der er vild med teknologi, og alt skal sprittes af. Det ender nogle gange med hyggelig opbevaring af eleverne. Vejret handler for by-børn ikke bare om påklædning, og jeg har da også fundet min vinterfrakke frem igen. Vejret har fået stor betydning for dagens skolearbejde, og dagens overholdelse af retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen. Paraply og tommestok er fast inventar i skoletasken sammen med håndsprit og madpakke.
Jeg famler rundt efter meningen med det stunt som eleverne i 0. til 5. klasse og lærerne er havnet i, og håber at hele mit lærerhjerte, at vi får mest muligt godt ud af situationen. At vi får prøvet nye arbejdsformer og opgaver af. At vi får leget med matematikken og får nye indsigter i fagets uendelige muligheder. At vi får nye erkendelser, som vi tager videre med i skole, når normaliseringen på et tidspunkt rammer os. Jeg tænker altid, at enhver katastrofe kræver, at vi tager os sammen, og får noget godt ud af den, ellers giver det slet ikke mening.
Måske skulle jeg til at cykle mere rundt i lokalområdet for at møde eleverne.
Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Lis Zacho er Folkeskolens matematikrådgiver. Hendes opgaver er blandt andet at dele sine refleksioner om faget, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: lis.zacho@gmail.com
