Folkeskolens matematikrådgiver

Blog

Dengang vi brugte Intra og Skolekom

Det er så den store dag i dag, hvor vi har fået AULA. Superfint, bortset fra alle spørgsmålene og undringerne. Men AULA skal jo ikke kunne det samme som Intra, det er jo måske derfor, det blev skiftet ud.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En dejlig efterårsferie er overstået, og hverdagen er gået i gang. Vi skal alle bruge AULA, har sat autosvar på Intra og så kører det. Det er nemt at sende beskeder, og kalenderen er også fin. Jeg kan lave gruppesamtaler osv. Alt er godt. Bortset fra at jeg ikke lige kan overskue min indbakke.

Jeg har AULA på min telefon og kan så nås 24/7.Tror faktisk ikke, at jeg har fået en arbejdstelefon. Jeg måtte så også lige anvende mit NemID for at komme i gang. Det sidste lille gode ved AULA er så, at jeg kan bruge min fritid og forberedelse på at forstå AULA. Velkommen til folkeskolen 2019.

Folkeskolens matematikrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Lis Zacho er Folkeskolens matematikrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning - lis.zacho@gmail.com

Men jeg savner allerede videndelingsmulighederne på Intras forside. Her lå der alle mulige materialer, som alle skolens lærere havde adgang til. Her lagde matematikvejlederne materialer til fælles events, og materialer der bare var gode. Her kunne jeg se om mine kollegaer var syge, på tur eller bare væk. Her fulgte jeg lidt med i, hvad der sker i de andre fag, men det skal jeg så nok ikke mere. Vi skal nok til at hænge en ny fysisk opslagstavle op.

Men hvordan skal jeg kommunikere med matematiklærere over hele landet, når Skolekom også lukker. Hvordan skal vi klare os uden alle de faglige konferencer? Jeg har nydt mange spørgsmål og svar i matematikkonferencerne. Det har været topunderholdning, når der ikke var andet at lave. Det har været skønt at opleve matematikmiljøet og hjælpsomheden. Det har været fint at følge med i tendenser og ideér om matematik. Det har været en fornøjelse at opleve fællesskabet, diskussionerne og interessen for matematik på landsplan. Hvad gør vi nu? Hvor stiller man spørgsmål til alle matematiklærere i DK i AULA?

Man kan føle sig lidt som i Kejserens nye klæder.