Folkeskolens matematikrådgiver

Folkeskolens matematikrådgiver

Blog

Hvorfor har alle skoler ikke et matematikværksted?

Undersøg og eksperimenter. Lær af dine fejl. Prøv dig frem. Hvad tror du selv det giver. Kan du finde fejlen. Hvordan vil du finde en løsning?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I matematiktimerne arbejder man med problemløsning og eksperimenter -  ofte i et almindelig klasseværelse. Ikke særligt inspirerende. Der er mange faglokaler på en skole, men det er de færreste skoler, der har et matematikfaglokale. Et lokale hvor man kan arbejde med matematik, og hvor der er masser af konkrete materialer og digitale gadgets til rådighed. Et lokale, hvor indretningen understøtter intensionerne med aktiviteterne. 

Et matematikværksted, hvor eleverne kan bygge rummelige figurer, lave beregninger og manuelt og digitalt. Et matematikværksted, hvor der er tilgang til en samling af konkrete materialer, der kan bruges, når man fx skal vise en elev, noget der er svært og abstrakt. Et sted hvor man kan undres over matematik og arbejde på at finde forklaringer på fænomener. Et matematikværksted, hvor man kan brug matematikken og design til at løse virkelige problemer. Et sted hvor matematikken bliver synlig og konkret.

Folkeskolens matematikrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Lis Zacho er Folkeskolens matematikrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning - lis.zacho@gmail.com

I matematikværkstedet er der masser af pap, papir, farver, tavler, lim, modellervoks, computere, ståltråd, skruer, spaghetti, terninger, vægte osv. Man bliver inspireret og nysgerrig på matematik bare ved at være i lokalet.

Jeg tænker, at man ikke har et matematikværksted, fordi man ikke plejer at have et. Man anvender de samme budgetter eller formindskede budgetter, som man plejer. Der er ikke meget plads og økonomisk overskud til nytænkning. Skolerne skal vænne sig til at have et budget for køb af ny teknologi, krokodillenæb og andre materialer, der kan understøtte elevernes læring i matematik, men også sørge for, at flere elever bliver mere interesseret i matematik som et kreativt og spændende fag.

Lige nu bruger mange tavlen og ordet, men konkrete materialer og teknologi kan give mere læring for eleverne, når matematikken er svær, ny eller bare en spændende udfordring.

Powered by Labrador CMS