Folkeskolens matematikrådgiver

Folkeskolens matematikrådgiver

Blog

Matematik, hjernen og sproget

Regional matematikvejlederkonference d.31.1.2019 på Campus Carlsberg med bl.a. Lisser Rye Ejersbo, der taler om sprog og arbejdshukommelse og Søs Spahn og Bettina Nilausen taler om sprogdidaktik og matematisk modellering.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi kommer ikke lang i matematikundervisningen uden hjernen. Der er bud efter arbejdshukommelsen. Vi bruger sproget, og vi fortolker det, vi hører. Begrebsudviklingen hænger  sammen med med sproget. Uden hukommelse er der ingen læring. Hukommelsen er en vigtig spillebrik, når vi skal lære.

Jeg har elever, der forlader en matematiktime, og ingenting tager med sig ud af døren. Det er svært for dem at være udfordret på korttidshukommelsen. Det skaber ikke motivation for faget. Og det kræver at de følger deres egen faglige progression, har styr på hvor de kan finde informationer og viden, samt at de behersker relevante hjælpemidler.

Folkeskolens matematikrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Lis Zacho er Folkeskolens matematikrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning - lis.zacho@gmail.com

Cues

Cues, hvis en elev har skiftet skole, så kan de ikke huske de ord eller den måde som begreber blev omtalt og indlært på. De mangler den kontekst, som de oprindeligt har lært begreberne i. De er ladt alene tilbage og har intet at hænge begrebet op på. Så har de følelsen af, at de aldrig har lært stoffet. Begrebet giver god mening og forklaringer på, hvorfor nogle elever har det svært med at lære matematik, eller huske det de er blevet undervist i.

Arbejdshukommelsen

Arbejdshukommelse kan undertrykke de stimuli, der ellers kommer til dem, når de er i en læringssituation. Mange elever bliver forstyrret af dem selv, hvis deres arbejdshukommelse ikke er i god form. De virker ukoncentreret, men i virkeligheden er det fordi, at deres arbejdshukommelse ikke er tilstrækkelig effektiv.

Har vi så brug for arbejdshukommelsen, når vi har teknologi til at hjælpe os. Jeg kan ikke huske det samme antal telefonnumre mere, da de jo er indkodet i min mobiltelefon. Arbejdshukommelse kan heldigvis trænes, så den fungerer bedre. Og ja, vi har brug for arbejdshukommelsen, når vi skal lære nyt.

De eksekutive funktioner

Eksekutive funktioner: referer til evnen til at regulere sin igangværende, målrettede adfærd i forhold til omstændighederne. Det indebærer også evnen til at formulere, planlægge og udføre samt at kontrollere egen adfærd på en fleksibel måde.

Når man spiller et computerspil, taber man eller dør hvis man ikke koncentrerer sig. Når man går i skole har man ikke-hensigtsmæssig adfærd og er fagligt udfordret, hvis man er udfordret på eksekutive funktioner. Når eleverne er udfordret på deres eksekutive funktioner resulterer det ofte i at de opgiver matematikken. De får ingenting lært. De kan måske lære ved, at vi laver mere virkelighedsnær matematikundervisning, der starter ud med spørgsmålet, ”Hvad nu hvis”, når vi laver undersøgende matematikundervisning. Laver undersøgelser hjemme, som så bearbejdes i skolen. Bevidsthed fra lærerne om modellering som kompetence. Fokus på sprog-didaktikken ift. matematikundervisning både i fagteam og hos den enkelte lærer. Der er potentiale for elevernes læring i at arbejde bevidst med de eksekutive funktioner i matematikundervisningen.

Tal er svær læsning for børn

Tal er en abstraktion, og i danske sprog er de fyldt med kulturelle benspænd. Vi siger dem i den forkerte rækkefølge, der er virkelig rod i læserækkefølgen. Der mangler sammenhæng mellem det talte og det skrevne. Børn lærer tallene udenad, uden at have forståelse for dem og deres egenskaber.

Prøv at læse 74, 11, 53, 114. 31-tre-ti-en Kan du mærke det?

Tosprogede elever og elever i matematikvanskeligheder er stærkt udfordret af vores måde at udtale tal på. Kunne vi eliminere antallet af elever i matematikvanskeligheder ved at ændre det sproglige omkring tallene. Det kunne vi nok, men det ville kræve at Dronningen introducerede det i sin nytårstale, og at der skulle sluges en del kameler rundt omkring. Men det virker egentlig, som en genvej til bedre matematiklæring for eleverne.

Konklusion

Det kræver en del af vores hjerne at lære matematik. Eleverne klarer sig bedre, når de forstår tallene, og vi gør det ikke lettere for dem ved at udtale tallene omvendt. Og så skal der være meget mere fokus på sprog i matematik, for det er nøglen til læring. Der er måske noget her, som vi skal tage stilling til som matematiklærere. Hvem vil være med?

Powered by Labrador CMS