Træd ind i jeres egen kunst: VR-eventyr og kreative eksperimenter i billedkunstundervisningen Hvis du leder efter et forløb, hvor teknologiforståelse spiller hovedrollen, men stadig synes, det kan være udfordrende at integrere, er VR-briller en sjov og inspirerende måde at forvandle dit billedkunstlokale til en virtuel legeplads. Jeg havde besøg af tre internationale lærerstuderende fra Absalon, som på kort tid formåede at fange mine elevers fulde opmærksomhed.
Sådan bliver historie- og samfundsfag mere praksisfaglig med teknologi På det seneste har der i skoleverdenen været meget fokus på teknologiforståelse og praksisfaglighed. Det er selvsagt noget, som også har optaget os i Falihos. Vores postulat er, at arbejdsmetoder i netop historie- og samfundsfag tilgodeser begge. Jakob Ragnvald Egstrand
Kom i gang med 3D-print i en kreativ proces Er du nysgerrig på 3D-print, og på hvordan du skal gå i gang? Så får du her et konkret eksempel på et kreativt forløb, du (forholdsvist) nemt kan gå i gang med. Pauline Fredskilde
Makerspaces breder sig: Tid til at undersøge, hvordan det virker? Hvis I har haft makerspaces i et stykke tid, er det måske nu, I skal undersøge, hvordan jeres makerspace opleves af elever og kollegaer? Karen Mikkelsen
Unplugged tilgange til teknologiforståelse? Hvad vil det sige, når noget er "unplugged"? Og hvordan kan man undervise i teknologi uden strøm? Jeg vil prøve at give en simpel gennemgang af, hvad det er, og hvordan det kan bruges. Og ikke mindst; hvorfor! Pauline Fredskilde
På et kursus fandt jeg ud af, at folieskæreren og billedkunst er et perfekt match Teknologiforståelse er i stigende grad en del af skolens fag. Men hvordan kan man bruge de mange maskiner, så det giver mening, og giver værktøjet mening i mit fag? Jeg har indsamlet viden om folieskæreren, som bare er en af mange teknologier, der kan inddrage i billedkunst. Sarah Urgaard
Forbud eller praksisfagligt fuskeri med teknologi? Leder fra bladet "IT, medier & læring - nr. 3. oktober 2023" Hanne Voldborg Andersen
Hvem kan hjælpe med mere praksisfaglighed og kreativitet i grundskolen? Det kan Center for Undervisningsmidler. For en mere praktisk og kreativ folkeskole skal understøttes af viden om meningsfuld undervisning, alsidige materialer og teknologiforståelse, og det findes i landets centre for undervisningsmidler (CFU). Stine West Dyhr
Forsker: Skærmforbud må ikke skærme for teknologiforståelse Årets hidtil hotteste diskussionstema om skolen har været skærme, i særdeleshed mobiltelefoner. Det er selvfølgelig væsentligt at snakke om, hvorvidt og hvornår mobiltelefoner skal anvendes i skolen, men debatten er noget ensidig. Elisa Nadire Caeli
Hjælp os med at udvikle en AI-chatrobot til skolen ChatGPT udfordrer lige nu hele uddannelsessystemet, - og ikke mindst folkeskolen. Det er ikke første gang, at teknologier udfordrer lærernes praksis og faglighed – tænk blot på regnemaskinen og i nyere tid Google Translate. Den udfordring vokser eksponentielt, og med ChatGPT er diskussionen blevet endnu mere presserende og relevant, - ikke mindst, når det drejer som om test og evaluering. Martin Exner
Videndelings-øer giver plads til elevernes stemme Erfaringer med elevernes bud på, hvad der er god projektbaseret undervisning, fra Peers elevfestival i Høje-Taastrup. Gæsteskribent er Rebecca Scheel, konsulent, skoleafdelingen Høje-Taastrup kommune og Peers-Netværket Rebecca Scheel
Danske elever er dygtige, men ikke særlig kritiske i deres tilgang til den information, de finder på nettet I et samfund hvor mere og mere foregår digitalt, hvor informationsmængderne er enorme, og hvor svindlere på nettet hele tiden udvikler nye metoder til at manipulere og snyde os, bliver det vigtigere end nogensinde før, at de danske grundskolelever lærer at forholde sig kritisk og opmærksomt, når de navigerer på nettet. I første halvdel af 2023 gennemfører vi ICILS (International Computer and Information Literacy Study) på 150 danske skoler. I den forbindelse glæder vi os til at se resultaterne af undersøgelsen for blandt andet at blive klogere på, om danske 8. klasseelever har udviklet deres evne til at forholde sig kritisk til digitale teknologier og deres egen brug af dem.
Livet er fyldt af kulør, det bør skolen også være Folkeskolen bliver ofte sort eller hvid i sin tilgang/omtale/holdning til digital teknologi, men livet er jo kulørt, og det er det, vi skal forberede elever til Lis Zacho
En julegave fra eleverne til alle os voksne - en reportage fra en videndelingsfestival for hele skolen I tusmørket af en december morgen begynder alle elever og deres lærere på landsbyskolen Bislev Skole i Aalborg Kommune kickoff på en Peers-videndelingsfestival. Her giver eleverne deres besyv i forhold til, hvad, de synes, er motiverende i undervisningen. Skrivemaskinen er i dette indlæg givet videre til Ann Katrine Rannestad, skolekonsulent Aalborg Kommune, der stod for eventen David Garde-Tschertok
Danske elever er blandt de bedste i verden. Så hvorfor har danske piger mindst tiltro til egne evner? I 2018 klarede danske elever sig bedst i ICILS-undersøgelsen af computer- og informationskompetence af alle deltagende lande. Alligevel kunne danske piger i høj grad ikke se sig selv i teknologiens verden.
Elever med særlige behov i kreative legende læringsmiljøer med digitale teknologi - er det virkeligt muligt? Blogindlægget er skrevet af Hazal Avci i forbindelse med hendes praktik på Future Classroom Lab
Kan programmering fremme læselysten? Ja, hvis det introduceres på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde Kirsten Dam Pedersen
Hvad venter vi egentlig på? Vi venter stadig en afgørelse på, hvad der skal ske med teknologiforståelsen i folkeskolen i et af verdens mest digitaliserede samfund Lis Zacho
Flere samtaler med eleverne om teknologi, tak! Vi skal undersøge, stille spørgsmål og være nysgerrige på de digitale teknologier som eleverne (og vi selv) bruger, - både i fritiden og i skolen. Få et nyt redskab til det gratis! Karen Mikkelsen
Hvordan engagerer vi skolerne i ICILS 2023? Inden sommerferien gennemførte vi ICILS 2023 forundersøgelsen i 8. klasse på 22 skoler i Danmark. Vi henter meget viden i forbindelse med vores forundersøgelser. En ting, vi fik bekræftet, er, at det fortsat er svært at engagere skolerne i vores forskningsprojekt. Vi vil så gerne blive bedre til at samarbejde med skolerne, så hvis I har nogle bud på hvordan forskningen møder skolen på en god måde, så lad os endelig høre fra jer!
Hvad med eleverne? Hvad oplever de i et makerspace? Mange taler om makerspaces; nogen har det allerede, andre drømmer om at få det, mens andre tænker at det slet ikke hører til i skolen. Men hvad er det? - og hvad kan det i en folkeskolesammenhæng? og hvorfor taler man ofte om det, når man taler om teknologiforståelse? Karen Mikkelsen
Eleverne som lærings-minions Hvad kan man få ud af at bruge elever som hjælpende ”minions” i undervisningen og fx lade dem stå for workshops for andre elever? Skrevet af David sammen med gæstebloggere Mads Wesselhoff, Borgerskolen og Espen Hegnet, Mølleholmskolen, fra Høje-Taastrup kommune. David Garde-Tschertok
Hvad er ICILS? Næste ICILS-undersøgelse (International Computer and Information Literacy Study) gennemføres i 2023, og forberedelserne er i fuld gang. I dette første blogindlæg vil vi introducere til undersøgelsen, der udspringer af en stigende anerkendelse af behovet for undervisning i teknologiforståelse.
Kan elever være med til at udvikle skolen? Det mener vi i Peers netværket faktisk godt at de kan. De er nemlig gode til at spotte mikrohandlinger, de små ting man som lærer kan gøre anderledes i hverdagen, som gør at man reelt ændre sin undervisning. David Garde-Tschertok
Teknologi-forstå i faget billedkunst At arbejde med teknologiforståelse i faget billedkunst rejser en række spørgsmål af relevans for billedkunstfagets didaktik. Hvordan kan man igangsætte læringsforløb i billedkunst, der integrerer teknologifagligheden som et naturligt element i faget? Hvordan kan teknologiforståelse aktivere nye æstetiske formuleringer - måder at udtrykke sig på? Og ikke mindst hvordan får vi eleverne til at udforske og formulere indsigter, som stiller nye og relevante spørgsmål til deres billedfremstilling? Marlene Muhlig
Hvordan underviser vi i et makerspace? Mange taler om makerspaces; nogen har det allerede, andre drømmer om at få det, mens andre tænker at det slet ikke hører til i skolen. Men hvad er det? - og hvad kan det i en folkeskolesammenhæng? og hvorfor taler man ofte om det, når man taler om teknologiforståelse? Karen Mikkelsen
Udvikler elever teknologiforståelse i et makerspace? For nogle år siden diskuterede jeg i et blogindlæg, hvorvidt et nyt teknologirum i folkeskolerne med plads til 3D-printer, virtual reality osv. er en god idé. Omdrejningspunktet var de mange såkaldte makerspaces, der er blevet og fortsat bliver etableret i de danske folkeskoler. Foranlediget af et nyligt opslag af professor Ole Sejer Iversen med det indledende spørgsmål ”Det ser sjovt ud, men lærer de noget?” og den fortsatte udvikling på området finder jeg det relevant at opdatere diskussionen. Elisa Nadire Caeli
Hold fast i opfindsomheden, og dyrk børns kreative selvtillid Innovation, iværksætteri og entreprenørskab er noget af det hotteste lige nu i den danske folkeskole. Men skal vi være kritiske over dette fokus på produkter, nytænkning og kommercielle interesser? Pauline Fredskilde
Brug kodning og computerspil i de humanistiske fag Kod et eventyr, gå på opdagelse i en ghetto eller lav en interaktiv tidslinje. Dette indlæg giver idéer til, hvordan kodning kan bruges som et multimodalt værktøj i de humanistiske fag. Pauline Fredskilde
Hvad siger lærerne et makerspace er og kan? Et makerspace. Hvad er det? Hvad kan det? Hvorfor bliver der talt om det, når der tales om teknologiforståelse? Hvorfor bliver der talt om det i en folkeskolesammenhæng? Meningerne er mange om, hvad makerspaces skal være i folkeskolen, eller hvorfor de ikke skal være der. Karen Mikkelsen
5 grunde til at bruge duploklodser, når du skal i gang med teknologiforståelse Den vigtigste ingrediens, når jeg arbejder med teknologiforståelse for de mindste, er, måske lidt overraskende, duploklodsen! Pauline Fredskilde
'Computational thinking' som en bananasplit Computational thinking - eller på dansk computationel tankegang - er hverken nemt at sige, forklare eller forstå. Jeg kan ikke hjælpe ved at give det et andet navn (trods jeg gør mit for at forsøge!), men jeg vil i dette korte indlæg forsøge at forklare begrebet på en måde, der hjælper mig, når jeg skal forstå det. Måske hjælper det også dig? Pauline Fredskilde
Hvis teknologiforståelse er målet, hvad skal vi så gøre for at nå det? Future Classroom Lab er med tre konsulenter involveret i det landsdækkende projekt Play@Heart, hvor 12 skoler arbejder med at opbygge teknologiforståelse gennem legende tilgange. Andreas Binggeli
Vores nye maker-depot er et skatkammer.... På Mølleskolen har vi gang i opbygning af Maker-space og FabLab. I den forbindelse har jeg ryddet op i alle skolens kroge og samlet et lille skatkammer af dimser og genbrugsmaterialer, som alle må bruge. Ann-Berit Lauritsen
STEM og STEAM i internationalt samarbejde Jeg er på vej med en 7. klasse til First Lego League i Norge. Det er til marts, men føles tæt på. Hvad kan de to begreber? Hvordan mødes sprog- og kulturundervisning med internationalt samarbejde og STEAM? Per W. S. Marshall
Fra studietaburet til den store praksisgryde Denne gang har vi overladt vores blog til vores praktikant Freja Hilt Nissen. Freja er pædagogikstuderende og har som en del af sin uddannelse valgt at være i praktik i Future Classroom Lab i et halvt år. Karen Mikkelsen
Teknologiforståelse – Et NEJ tak, der blev til et JA tak … Hvem skal løfte opgaven? Hvem har den rette viden? Hvem har timer til opgaven? Hvem har interesse for denne opgave? Spørgsmålene står mere i kø end svarene. Mette Mellerup
Ledelse af Teknologiforståelse, hvad leder vi efter? Selv om forsøgsfaget Teknologiforståelse endnu står uden afklaring, er mange kommuner og skoler allerede gået i gang med at arbejde med fagligheden på forskellige måder. Mange skoler får etableret makerspaces og køber forskellig ny digital produktions- og robotteknologi. Samtidig arbejdes mod kapacitetsopbygning og organisering, så fagligheden kan få en meningsfuld plads i skolens hverdag. For indkøb af teknologi giver ingen forandring i sig selv. Det kræver en ledelsestilgang der bygger på forandringsledelse, kapacitetsopbygning og nytænkende organisering, for at give pædagogisk personale og elever rum for at arbejde meningsfuldt med nye læringsrum og -former, indhold og teknologier. Jette Aabo Frydendahl
Undervisning med eller i digitale teknologier I Future Classroom Lab bliver vi ofte spurgt om hvilke digitale læremidler og undervisningsmetoder, der er de rigtige at bruge i folkeskolen; ikke mindst under og efter Corona nedlukningerne, og hvad der skal til for, at den generation, der er i fuld gang med at vokse op og gå i skole i disse år, bliver klædt ordentligt på til et liv i et samfund og kultur, hvor det digitale fylder mere og mere? Malte von Sehested
Teknologiforståelse - en del af folkeskolens dannelsesopgave Vi kommer ikke udenom at arbejde med teknologiforståelse i folkeskolen. Karen Mikkelsen
Do's and dont's om arbejdet med teknologiforståelse Gode råd givet af kommunale konsulenter Karen Mikkelsen
Teknologiforståelse som fag i indskolingen? I det tre årige forsøgsprojekt Teknologiforståelse i folkeskolen (www.tekforsøget.dk) har vi som fagudviklere sammen med en gruppe dygtige og super engagerede indskolingslærere gennem de sidste 2 år være optaget af, hvordan man arbejder både pædagogisk og didaktisk med teknologiforståelse som fag i indskolingen. Vores pædagogiske tilgang til teknologiforståelse har haft fokus på arbejdet med et trygt læringsfællesskab, hvor man tør være fejlmodig, eksperimenterende og delende med et innovativt blik på didaktiske redskaber og læringsrum. Sammen med lærerne har vi udviklet en række undervisningsforløb (prototyper), som er bygget op om iterative fælles design- og undersøgelsesprocesser, hvor eleverne arbejder i eksperimenterende læringsfællesskaber med forskellige deltagelsesmuligheder. Vi står nu i afslutningen af projektet og er i dette blogindlæg nysgerrige på, hvad der har fungeret godt i projektet, og hvad vi kan og bør tage videre i en eventuel ny faglighed i folkeskolen. Vi har spurgt de deltagende indskolingslærere om deres oplevelser og holdninger til forsøgsfaget. Martin Thun Klausen
Forståelse og fag Det diskuteres om teknologiforståelse skal være et fag i skolen. Men måske skal man hellere kigge på de eksisterende fag og se, hvordan teknologier der indgår som en del af faget, dets metoder og de emner, de arbejder med. Ove Christensen
Teknologiforståelseslærer søger arbejde Forsøget med teknologiforståelse er ved at være slut, evalueringen er snart færdig, sommerferien nærmer sig og næste skoleår er teknologiforståelse ikke på skoleskemaet. Lis Zacho
Sådan bliver man en digital Ninja og undgår datamanipulation Fake news og indhold kan få os til at gøre ting, vi ikke ønsker eller havde planlagt. Data kan altså manipulere med os.
Fødevarerne, Fredagene & Fremtiden Skal vi indstille os på en ny dynamik, når det gælder den grønne omstilling i fødevaresystemet? Vi står vi overfor, en ny generation - herunder ikke mindst en skoleungdom – der har indset at eksperternes store udfordring ser ud til at være, at de er eksperter på en tidligere version af samfundet. At forskningen i sin natur er tilbageskuende og i overvejende grad arbejder med historiske data. Det er blevet helt åbenbart på et område, hvor vi alle med en vis ret kan tillade os at være eksperter. Dagliglivspraksisserne, vores fødevarer, anvendelsen af naturen, biodiversiteten, de store fælles goder – og naturligvis klimaet. Men hvad betyder det for den læring og praksis om mad, der finder sted i folkeskolen? Følg med i denne blog hvor du kan komme på rundtur i projekterne UMAGE, SESAM og SELEA. Og hvor jeg giver et bud på hvorfor unge menneskers løsninger måske kan kvalificere sig til at blive nogle af de ”gamechangers” som både FN’s globale top møde om fødevaresystemer 2021 og det københavnske World Food Summit i foråret taler så meget om. Og hvor jeg kommer med et bud på hvad det så kan komme til at betyde for den læring i skolen der har med mad at gøre Bent Egberg Mikkelsen
Fødevarerne, Fredagene & Fremtiden Skal vi indstille os på en ny dynamik, når det gælder den grønne omstilling i fødevaresystemet? Vi står vi overfor, en ny generation - herunder ikke mindst en skoleungdom – der har indset at eksperternes store udfordring ser ud til at være, at de er eksperter på en tidligere version af samfundet. At forskningen i sin natur er tilbageskuende og i overvejende grad arbejder med historiske data. Det er blevet helt åbenbart på et område, hvor vi alle med en vis ret kan tillade os at være eksperter. Dagliglivspraksisserne, vores fødevarer, anvendelsen af naturen, biodiversiteten, de store fælles goder – og naturligvis klimaet. Men hvad betyder det for den læring og praksis om mad, der finder sted i folkeskolen? Følg med i denne blog hvor du kan komme på rundtur i projekterne UMAGE, SESAM og SELEA. Og hvor jeg giver et bud på hvorfor unge menneskers løsninger måske kan kvalificere sig til at blive nogle af de ”gamechangers” som både FN’s globale top møde om fødevaresystemer 2021 og det københavnske World Food Summit i foråret taler så meget om. Og hvor jeg kommer med et bud på hvad det så kan komme til at betyde for den læring i skolen der har med mad at gøre. Bent Egberg Mikkelsen
MakerSpace og Teknologiforståelse Om teknologiforståelse nu bliver et selvstændigt fag eller ej, eller om det overhovedet har sin plads som faglighed i folkeskolen, må tiden vise. Men en ting er sikkert, der er brug for at rette et pædagogisk blik på teknologiforståelse. Dannelsesopgaven “teknologiforståelse” handler jo i bund og grund ikke om indkøb af (dyre) teknologier eller brugen af it og teknologi i undervisningen. For at arbejde med teknologiforståelse bliver vi til gengæld nødt til at arbejde med læringsforståelser, rum og pædagogikker, især hvis vi betragter teknologiforståelse som et dannelsesfag, der handler om at danne eleverne til at deltage som aktive, kritiske og demokratiske borgere i et samfund præget af øget digitalisering. Martin Thun Klausen
Brug, konstruktion og forståelse af teknologi Skal vi have Teknologiforståelse i skolen? Svaret er ikke så ligetil og indlysende, som nogen vil gøre det til - og det bliver endnu vanskeligere, hvis man også forholder sig til, hvilke fagligheder et sådant fag i givet fald skal bestå af. Ove Christensen
Makerspace og Teknologiforståelse Om teknologiforståelse nu bliver et selvstændigt fag eller ej, eller om det overhovedet har sin plads som faglighed i folkeskolen, må tiden vise. Men en ting er sikkert, der er brug for at rette et pædagogisk blik på teknologiforståelse. Dannelsesopgaven “teknologiforståelse” handler jo i bund og grund ikke om indkøb af (dyre) teknologier eller brugen af it og teknologi i undervisningen. For at arbejde med teknologiforståelse bliver vi til gengæld nødt til at arbejde med læringsforståelser, rum og pædagogikker, især hvis vi betragter teknologiforståelse som et dannelsesfag, der handler om at danne eleverne til at deltage som aktive, kritiske og demokratiske borgere i et samfund præget af øget digitalisering. Martin Thun Klausen
Dannelse er også at forstå teknologi Om Teknologiforståelse som fag og faglighed - Skal 'Teknologiforståelse' være et fag eller del af eksisterende fag? Ove Christensen
Nej, vi lever ikke i en digital tidsalder - om det randzonatiske Dette er et lille indlæg om, hvordan vi forstår noget gemmen begreber, og hvad det kan betyde for vores opfattelse af den virkeligheden som en sammensat størrelse. I indlægget vil jeg forsøge at nærme med et begreb som 'det ecotome', som jeg foreslår kan oversættes til det, der befinder sig i randzoner - det randzonatiske. (Undskyld!) Ove Christensen
Høring om teknologiforståelse Fredag d. 5. februar kl. 10-14 er der en online høring om teknologiforståelse, - og du kan komme med! Karen Mikkelsen
Teknologiforståelse er ikke lig it i undervisningen - en kommentar til Per Fibæk Laursens indlæg Roland Hachmann
Kritiske perspektiver på teknologiforståelse som fag Prøvefaget teknologiforståelse er rullet ud i skolen. Faget afspejler klart nok nogle behov for mere indsigt i, hvordan det nuværende samfund fungerer. Men spørgsmålet er, om fagligheden i faget er skruet rigtigt sammen. Jeg kigger her på nogle af de kritiske perspektiver, der også har været på faget. Ove Christensen
Gør ikke teknologiforståelse til selvstændigt fag Hvis noget først en gang er blevet obligatorisk fag i folkeskolen, slipper vi aldrig af med det igen. Derfor skal man tænke sig meget godt om, inden man indfører teknologiforståelse som selvstændigt fag. Per Fibæk Laursen
4 brugbare råd, du ikke får af Politiken Politiken har givet '4 gode råd: Sådan får dit barn en god hjemmeskoledag'. Og selvom rådene helt sikkert er både fine og velmenende, så er de meget overordnede, og jeg sad tilbage med en click-bait-følelse af at have læst... ingenting. Pauline Fredskilde
