Fra studietaburet til den store praksisgryde

Skrevet af Freja Hilt Nissen, stud. Cand. Pæd., praktikant i Future Classroom Lab, Center for undervisningsmidler på Københavns Professionhøjskole.

I bevægelsen fra universitetets undervisningslokaler og forelæsningssale til det levende og eksperimenterende Future Classroom Lab har jeg på egen krop oplevet at bevæge mig fra det akademiske felt og hen mod praksisfeltet. Jeg er endt i det spændingsfelt, der placerer sig mellem de to felter, og som jeg på pædagogikstudiet har lært at identificere som ”portvogtere”. Det vil sige institutioner, der er centralt placeret i forskellige processer for vidensoverføring mellem vidensproducenter på den ene side og brugere af viden på den anden side. I denne proces oversættes viden til en mere tilgængelig form for viden for professionelle, og der skabes transfer fra teori til praksis. I denne bevægelse, som for mig ikke kun har handlet om at bevæge mig fra et sted til et andet, men som også har været en omvæltning i min måde at tænke på, har jeg skulle finde mit ståsted. Og det har været udfordrende og SJOVT.

De sidste 4 år har jeg studeret pædagogik på Københavns Universitet. Her har jeg tilegnet mig akademisk og abstrakt viden inden for pædagogik som forsknings- og praksisfelt. Jeg har oparbejdet et vidensrepertoire, der spænder bredt fra alt mellem Locke til Rousseau til Kant og videre til Dewey, Bourdieu og Foucault. Til gengæld har jeg kun snuset ganske lidt til den virkelige verden uden for universitets trygge rammer i forbindelse med indsamling af empiri til eksamensprojekter. Derfor stod det mig klart, at jeg skulle i praktik for at få et større indblik i, hvordan jeg som kommende cand.mag i pædagogik egentlig kan bringe min akademiske viden, færdigheder og kompetencer meningsfuldt i spil på arbejdsmarkedet. Viden, færdigheder og kompetencer, der kan hævdes at være særligt præget af abstrakte begreber og teorier og dermed have et mindre anvendelses- og praksisorienteret sigte. Valget faldt på Future Classroom Lab på Københavns Professionshøjskole. Et valg jeg ikke har fortrudt. 

En af de mest fremtrædende udfordringer for mig har været at bringe min viden, færdigheder og kompetencer i spil i et så levende og eksperimenterende læringslaboratorium som Future Classroom Lab. Jeg er fra universitets side blevet opdraget til at forske for forskningens egen skyld og arbejde ud fra teoretisk indsigt. Derudover er jeg blevet opdraget til at afholde mig fra at formulere konkrete handleanvisninger, som professionelle kan anvende i deres pædagogiske praksis, men i stedet beskrive, forstå og pege på mønstre og brud ud fra empiri. 

Jeg oplever, at det står i stor kontrast til hverdagen i Future Classroom Lab, der i langt højere grad opererer ud fra et relevans- og anvendelseskriterium og som varetager praksisnære og anvendelsesorienterede udviklingsopgaver, hvor vidensproduktionen foregår i samarbejde med praktikere, undervisere, konsulenter og studerende. Future Classroom Lab er optaget af oversættelse og konceptualisering af viden til praksis og forsøger at være toneangivende i udvikling af didaktik og de pædagogiske nye muligheder i rum, teknologi og pædagogik med særligt fokus på formål og dannelsesprojekt i folkeskolen. Som portvogter er Future Classroom Lab med andre ord orienteret mod at omsætte begreber og teori til praksis, og jeg kan ikke lade være med at få øje på paradokset i, at det netop er den udfordring, som jeg står over for – en udfordring, som Future Classroom Lab dagligt jonglerer i.

I dag står jeg tilbage med flere spørgsmål, end da jeg startede i praktik. Spørgsmålene er gået fra, hvordan jeg ud fra et analytisk og kritisk perspektiv kan undersøge pædagogiske problemstillinger til i højere grad at stille spørgsmål ved, hvordan jeg kan veksle mellem at fungere anvendelsesorienteret i praksis ud fra akademiske analyseværktøjer og påtage mig et distanceret blik på praksis med henblik på at forandre praksis. Mit ændrede fokus skyldes i høj grad mødet med praksis i Future Classroom Lab og i den forbindelse får jeg lyst til at stille spørgsmålet om, hvorvidt universitet har fejlet i min uddannelse? Er jeg blevet klædt godt nok på til virkeligheden uden for universitets rammer? Er det mit eget ansvar at skabe koblingen?

Jeg har en forestilling om, at jeg langt fra er den eneste universitetsstuderende, der gør sig disse tanker i overgangen fra universitet til arbejdsmarked. Jeg er nok ikke den rette til at besvare spørgsmålene, og før det overhovedet er muligt, finder jeg det nødvendigt at reflektere over det egentlige spørgsmål: Hvad er universitets rolle, og hvad skal de studerende have med sig af viden og kompetencer? Og i relation hertil, hvad er professionshøjskolernes rolle, som Future Classroom Lab kan siges at være indlejret i? Formår de i højere grad at klæde de studerende på til virkeligheden, der venter, og er der så andre vigtige elementer i processen, som går tabt?

Som sagt står jeg ikke i en position, hvor jeg kan svare på disse grundlæggende spørgsmål, men for mig har det været en øjenåbner at tage springet fra studietaburetten og direkte ned i den boblende praksisgryde og dermed stå ansigt til ansigt med oversættelsesproblematikker fra teoretisk viden til praksis- og anvendelsesorienteret viden.

OG har jeg fundet mit ståsted og min plads i det levende læringslaboratorium? Ikke endnu, men jeg er ved godt mod. Jeg suger erfaringer til mig og nyder at være blandt kompetente og engagerede konsulenter og praktikere, der i samarbejde er med til at skabe nye og kreative læringsformer og -miljøer, og som i sidste ende er med til at udvikle og skabe fremtidens skole.

Skrevet af Freja Hilt Nissen.