Future Classroom Lab

Future Classroom Lab

Blog

Makerspace på Herlev Byskole
Makerspace på Herlev Byskole

Hvad siger lærerne et makerspace er og kan?

Et makerspace. Hvad er det? Hvad kan det? Hvorfor bliver der talt om det, når der tales om teknologiforståelse? Hvorfor bliver der talt om det i en folkeskolesammenhæng? Meningerne er mange om, hvad makerspaces skal være i folkeskolen, eller hvorfor de ikke skal være der.

Publiceret Senest opdateret

I Future Classroom Lab har vi været så heldige at have været på besøg i fire forskellige makerspaces i fire forskellige kommuner. I tre blogindlæg vil vi formidle hvordan ressourcepersoner og lærere, der arbejder med elever i makerspaces, ser på, hvad et makerspace er og kan. Det handler ikke om organisering og indkøb, men hvad lærerne oplever, at der sker, når elever arbejder i makerspace, og hvilke pædagogiske og didaktiske tilgange der giver mening og værdi, når undervisningen sker i et makerspace. Her skal det altså ikke handle om, hvad forskningen siger, men om hvad dem, der bruger det til dagligt, oplever, når de hver dag underviser elever i makerspaces.

Denne gang er temaet: Hvad er og kan et makerspace?

Hvad er et makerspace?

Future Classroom Lab

I Future Classroom Lab udforsker vi, hvordan teknologier kan være med til at udfordre pædagogisk praksis og udvikle nye læringsmiljøer. I samarbejde med kommuner og skoler er vi undersøgende på, hvordan vi kan udvikle nye kreative læringsformer og rum til fremtidens undervisning. I denne blog vil vi skrive om, hvordan vi ser den nye faglighed, teknologiforståelse, udvikle sig. Hvordan kan den udfoldes og udfordres? Hvordan oversætter lærerne fagligheden i undervisningen? Hvilke læringsressourcer kan tænkes at komme i spil i arbejdet? Vi vil også skrive om, hvordan kommuner og skoler griber den organisatoriske side an i forhold til at skulle arbejde med en helt ny faglighed som kræver didaktisk og pædagogisk nytænkning. Vi håber på spændende diskussioner og debatter med alle interessenter i og omkring folkeskolen. Future Classroom Lab (FCL) er en del af EU-samarbejdet European Schoolnet, som i Danmark bliver varetaget af Center for Undervisningsmidler på Københavns Professionshøjskole.

Vores besøg rundt på skolerne viser os, at et makerspace kan være meget mere end et teknologimættet undervisningsrum. Det kan også være et pædagogisk didaktisk frirum og læringslaboratorium, som kobler innovation, pædagogik, teknologi og indretning.

Karin Pedersen, der er lærer på Herlev Byskole og underviser i det makerspace, der blev etableret på skolen i august 2021, fortæller, at arbejdet med makerspace på hendes skole handler om at skabe et miljø, der gør både voksne og elever nysgerrige, og hvor begge grupper ikke kan lade være med at stikke hovedet ind.

“Makerspace er et fedt ord, fordi der er fokus på at designe og skabe noget, for det er det vi gør her. Vi bygger lige så meget, som vi arbejder med teknologi. Der er fokus på proces.”

Tankerne om, at det ikke kun handler om teknologier, men lige så meget om tankegange og processer, deler hun med to ressourcepersoner på Munkekærskolen i Solrød. Kirsten Dam Pedersen er uddannet folkebibliotekar, og har opgaver i skolens PLC, som huser et makerspace. Hun fremhæver, at det handler om et fokus på, hvordan vi arbejder i en designproces og at gå i meta med børnene og være nysgerrige sammen. Kirstens kollega, Joan Jensen der er uddannet lærer, ser det således:

“Makerspace er en måde at rykke os alle sammen ind i det 21. århundrede. Vi skaber nysgerrighed i makerspace, - både for elever og kollegaer.”

Vi var også forbi Rødovre, hvor der både findes et centralt makerspace, men også et lokalt på den skole, som lærer Bo Jakobsen arbejder på. Han arbejder på Skovmoseskolen, som er en skole for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Hans definition på et makerspace er:

“Et sted du skaber med og uden teknologi. Et sløjdrum er ikke nok. Der skal også være taktile ting i et makerspace – men der skal også være teknologi. Det er et sted du skaber og designer.”

Morten Svenson, der er lærer på Hendriksholm Skole i Rødovre, mener at processer i et makerspace er teknologibåret, men at det er et “både-og”.

“I vores makerspace, er det det skabende, der er det bærende. Vi skaber nogle analoge ting - eks. i folie og 3Dprint med teknologier– men vi skaber og tegner også på andre måder. Det kan også være, at vi skaber en verden i minecraft eller VR. Det, at der er teknologi, kan gøre det meningsfuldt for behandlingen – men man kan ikke kun nøjes med den teknologiske vinkel”

Det handler for disse lærere altså om, at det er de måder, man arbejder på i et makerspace, der gør det til et makerspace. At det er et sted, hvor man er skabende og kan udtrykke sig og bearbejde ideer og verden omkring sig på nye kreative og eksperimenterende måder.

Hvad skal der være i et makerspace?

Selv om makerspace i høj grad er en pædagogisk didaktisk tilgang, er det også et rum, som skal indrettes, så elever og lærere får omgivelser og teknologier, de kan arbejde kreativt eksperimenterende og skabende i og med. Det er også meget forskelligt, hvad de forskellige makerspaces, der skyder op på skoler og i kommuner, prioriterer at have i selve lokalet. I Odense har man en stor satsning, der hedder “Børnene i Robotbyen”. En del af denne satsning er at etablere en række makerspaces på skoler og centralt. Her har lærer Tine Duus og konsulent Thomas Fallesen en klar holdning til, hvad der bør være i et makerspace.

“Et makerspace skal indeholde elementer med teknologier der kan kodes, - ikke udelukkende produktionsmaskiner.”

Altså at der både bør være adgange til teknologer som folieskærer, lasercuttere og 3D printere, men også programmerbare digitale teknologier, som robotter, micro:bits og lignende.

“Det handler om design-didaktik, hvor teknologier og “krimskrams” kobles på efterfølgende. Der skal være fokus på det problemløsende, og det skal være lokaler der understøtter designprocesser med programmerbare teknologier.”

De ser altså også et makerspace som et sted, hvor der kan arbejdes med teknologiforståelse.

“Vi kommer helt automatisk til at snakke om teknologiforståelse som en faglighed, man arbejder med i makerspace. Teknologiforståelse som fag har brug for et sted at være og fagligheden kan med nemt kobles på arbejdet i makerspaces”.

Det at der arbejdes anvendelsesorienteret, kreativt og med opfindsomhed i makerspace harmonerer også godt med nogle af de begreber, der bringes i spil, når man taler om praksisfaglighed, og flere af lærerne pegede på, at et makerspace var et indlysende sted at bringe i spil, når der skal arbejdes med dette på skolen.

Andre tilgange til læring, - for børn og voksne

Ud over teknologiforståelse og praksisfaglighed ser lærerne også, at et makerspace kan give rum for nye og andre tilgange til læring. Her kan man også vælge bevidst at gå ned og arbejde med de særlige udfordringer klasser måtte have i forhold til engagement, motivation, trivsel og sammenhold. Joan i Solrød beskriver det således:

“Hvis en klasse har vanskeligheder med at samarbejde er det det, der er i fokus i et forløb. For der er teknologierne gode til at skabe interesse, at gøre det legende og at gøre det sjovt. At bruge børnenes og deres legende tilgang meget mere, end vi har gjort før. Eleverne skal opdage at de kan bruge hinanden. Vi skal dele, for så bliver vi klogere. Det er et skridt både for børnene og for os som lærere.”

Et makerspace kan altså være et sted, der initierer anderledes tilgange til læring både hos børn og voksne.

For vores respondenter oplever nemlig også, at det nye læringsrum som et makerspace er, bliver et omdrejningspunkt for pædagogisk refleksion og udvikling, hvor også de voksne får adgang til hinanden på nye mere kreative og fælles undersøgende måder.

“Det er et nyt fællesskab for undervisere, for det er på tværs af fag, og det er nyt for alle, så alle er forstyrret i deres tankegang. Det kan blive et samlingssted for os undervisere, som bliver til elevernes fordel. Vi undersøger i fællesskab. Det profesionelle læringsfællesskab har fået et rum gennem vores makerspace. Et udviklingsrum.”

Dette var de deltagendes ressourcepersoners betragtninger på, hvad et makerspace er. Der er ikke facitlister i at lave makerspace, men der er mange, der gør et stort stykke arbejde med at undersøge og være nysgerrige på, hvordan det kan bruges på meningsfulde berigende måder, både for elever og for lærere. Næste gang vil det handle om hvordan, lærerne planlægger deres undervisning i makerspace.

Tak til Thomas Fallemann, Tine Duus, Kirsten Dam Pedersen, Joan Jensen, Morten Svenson, Bo Jakobsen og Karin Pedersen for at dele deres tanker.

Powered by Labrador CMS