Hvordan underviser vi i et makerspace?

I Future Classroom Lab har vi været så heldige at have været på besøg i fire forskellige makerspaces i fire forskellige kommuner. I tre blogindlæg vil vi formidle, hvordan ressourcepersoner og lærere, der arbejder med elever i makerspaces, ser på, hvad et makerspace er og kan. Det handler ikke om organisering og indkøb, men om hvad lærerne oplever, at der sker, når elever arbejder i et makerspace, og hvilke pædagogiske og didaktiske tilgange der giver mening og værdi, når undervisningen foregår i et makerspace. Her skal det altså ikke handle om, hvad forskningen siger, men om hvad praktikerne oplever, når de hver dag underviser elever i makerspaces.

Denne gang er temaet: Hvordan underviser vi i et makerspace?

Pædagogiske og didaktiske tilgange i et makerspace

Når vi spørger de deltagende lærere om, hvad de er særligt optagede af i deres planlægning af undervisning i et makerspace, er fokus generelt på det elevcentrerede og på vigtigheden af at få eleverne i gang med at undersøge, eksperimentere og skabe med teknologi. Som Karin på Herlev Byskole udtrykker det:

“Jeg prøver at snakke så lidt som muligt. Eleverne skal hurtigt i gang, og det er min oplevelse, at det fungerer godt på den her måde. Det at have hands-on fungerer bare bedre, end når der står en og taler om det ved en tavle.”

Nogle af lærerne omtaler det, de gør i et makerspace som en helt ny didaktik. En didaktik, hvor der ikke er noget facit til det, der arbejdes med. Hvor det at arbejde med åbne problemstillinger er et bærende element i planlægningen af undervisningen.

Lærerne kommer også helt konkrete idéer til, hvordan undervisningen kan planlægges, hvor mange begreber hentes fra Undervisningsministeriets netop afsluttede forsøgsfag om teknologiforståelse. Kirsten i Solrød fremhæver eksempelvis computationel tankegang som en pædagogisk tilgang. Hun har fokus på at når eleverne arbejder med projekter, skal de lære at lave små dele af gangen og så sætte sammen senere. Det er efter Kirstens mening vigtigt, at eleverne lærer at dekonstruere og konstruere, begge begreber, der knytter sig til computationel tankegang. Designprocesser fremhæves også som en vigtig del af, hvordan undervisningen bliver tilrettelagt i et makerspace, og det collaborative i forhold til at eksperimentere med forskellige måder at samarbejde, give peer feedback og videndele på. Der tales også om legende tilgange til læring som et centralt og vigtigt fokus. Som Karin på Herlev Byskole udtrykker det:

“Pædagogikken er blandt andet med fokus på at lege. Meget mere leg, meget mindre snak.”

For lærerne handler det om at få eleverne på banen. At det ikke kun er “lærerens projekt”, men reelt eleviniterede projekter, der opleves sjove, engagerende og meningsfulde. Når eleverne får mulighed for at fordybe sig, udforske nye koncepter, prøve af, fejle, prøve igen og fejle igen samt justere tanker ud fra input, så skabes der rum for en eksperimenterende tilgang til viden.

Det åbne rum, - og lærerens kontroltab

Når teknologiforståelse og arbejdet i makerspaces drøftes, falder talen tit på “lærerens kontroltab”. Det kan være svært at sætte sig ind i alle de nye teknologier, der rammer os, og de konsekvenser de kan på lærerens praksis. Men også muligheder, de kan skabe for læring, udtryksformer, fællesskaber og meget mere. Både i skolen og udenfor. Det kan godt udfordre os som lærere. For hvad skal den enkelte lærer egentlig kunne? Skal man være ekspert på alle områder? Skal man “kunne det”, før man introducerer nye teknologier eller tilgange i klasserummet?

De lærere vi har talt med giver udtryk for, at det blandt andet handler om at dele usikkerhedens rum med eleverne. At sige højt:

“Det ved jeg ikke alt om, - kan vi måske finde ud af det sammen?”

Kirsten i Solrød siger:

“Undervisningen er mere kreativ. Så er lærerne og eleverne i læreproces sammen. Så ser eleverne, at lærerne ikke kan svare på alt, og sådan må det jo gerne være, og det må eleverne gerne se.”

Lærerens kontroltab handler også om planlægningen af selve undervisningen. At lærerne planlægger processer, der er “ustyrlige” og at en almindelig time i makerspace kan ende mange forskellige steder. Det er centralt for de lærere, vi har snakket med, at de følger elevernes begejstring, og det der driver dem i deres læring og proces. Thomas i Odense taler om, at lærere skal øve sig i at slippe styringen, og Joan i Solrød udtrykker det således:

“For mig er det ligesom at være i billedkunst. Der er ikke noget særligt, jeg gør i makerspace. Jeg har et hovedmål, men jeg er ligeglad med, hvordan vi kommer derhen. Jeg følger børnenes optagethed.”

Men det at følge børnenes optagethed handler ikke om, at der ingen plan eller rammer er. Det handler om at få eleverne mere i spil blandt andet for at vække begejstring på deres præmisser. Morten fra Hendriksholm Skole i Rødovre udtrykker det således:

“Undervisningen skal både være struktureret, men samtidig skal vi være lydhøre overfor elevernes ideer – det bliver mere på deres præmisser, hvis det kommer fra dem.”

Bo fra Skovmoseskolen, også i Rødovre, tilføjer at de legende tilgange til læring godt kan være struktureret alligevel.

Lærerne fremhæver alle, at det kræver noget særligt for en lærer at træde ind i et makerspace med elever. Det skal være et sted, hvor der er mange veje til at opnå sine mål, at det er ok at fejle og et ord som fejlmodighed dukker op flere gange.

De praktiske udfordringer

Udover et fokus på deres didaktiske og pædagogiske tilgange til planlægning af undervisning i et makerspace, har lærerne også alle et fokus på nogle af de praktiske omstændigheder. Der er maskiner, der kan være udfordrende og direkte farlige at bruge, og enkelte af de maskiner, du ofte finder i et makerspace, kan være tidsrøvere og være deciderede flaskehalse for de processer, eleverne kommer i.

Kirsten og Joan fortæller begge om de processer man står i, når man eksempelvis arbejder med 3d-printere:

“Når man arbejder med 3d print, skal man tænke over, at det tager lang tid at printe ud, så hvad vil du lave med dine elever imens?”

Morten bakker dette op med en oplevelse af, at man som lærer skal være meget opmærksom på, at man i nogle processer kan være en såkaldt “gatekeeper” i processerne. Altså en der forhindrer eleverne i at komme videre i deres arbejde. Det pointeres, at det i et makerspace er særlig vigtigt at blive opmærksom på, hvor de mulige flaskehalse kan opstå, så der så vidt muligt kan tages forbehold, så der så vidt muligt planlægges aktiviteter uden om disse.

Dette var et udpluk af de deltagendes ressourcepersoners betragtninger på, hvordan de planlægger og udfører undervisning i et makerspace. Der er ikke facitlister i at lave makerspace, men der er mange, der gør et stort stykke arbejde med at undersøge og være nysgerrige på, hvordan det kan bruges på meningsfulde og berigende måder, både for elever og for lærere. Næste gang vil det handle om, hvad eleverne oplever, når de arbejder i et makerspace.

Tak til Thomas Fallemann, Tine Duus, Kirsten Dam Pedersen, Joan Jensen, Morten Svenson, Bo Jakobsen og Karin Pedersen for at dele deres tanker.