Future Classroom Lab
Blog
Ledelse af Teknologiforståelse, hvad leder vi efter?
Selv om forsøgsfaget Teknologiforståelse endnu står uden afklaring, er mange kommuner og skoler allerede gået i gang med at arbejde med fagligheden på forskellige måder. Mange skoler får etableret makerspaces og køber forskellig ny digital produktions- og robotteknologi. Samtidig arbejdes mod kapacitetsopbygning og organisering, så fagligheden kan få en meningsfuld plads i skolens hverdag. For indkøb af teknologi giver ingen forandring i sig selv. Det kræver en ledelsestilgang der bygger på forandringsledelse, kapacitetsopbygning og nytænkende organisering, for at give pædagogisk personale og elever rum for at arbejde meningsfuldt med nye læringsrum og -former, indhold og teknologier.
Skrevet af Jette Aabo Frydendahl og Martin Thun Klausen, pædagogiske konsulenter i Future Classroom Lab, Center for undervisningsmidler.
I Future Classroom Lab er vores erfaringer med arbejdet med en gryende faglighed ude på skolerne, at vi skal skynde os med stor tålmodighed. Et bæredygtigt medarbejderinvolverende skoleprojekt tager tid. Tid for lærerne, tid for kulturen og tid til at organisationen kan skabe et udviklingsrum, hvor der er plads til at eksperimentere og fejle, og hvor fagligheden kan blomstre.
Teknologiforståelse - et fælles skoleprojekt
I Future Classroom Lab på Københavns Professionshøjskole har vi flere samarbejder og skoleudviklingsprojekter med skoler og kommuner i vores område om Teknologiforståelsesfagligheden. I den forbindelse har vi en række ledelsesforløb, hvor skolernes ledelsesteams, i fællesskab med os, er undersøgende på, hvordan man kan arbejde med ledelse og kapacitetsopbygning på skolen med fokus på udvikling af nye læringsmiljøer og kreative læringsformer med og om digital teknologi.
Når man arbejder med projekter, som kalder på nye pædagogisk didaktiske tilgange, læringsrum, lærer- og elevroller og deltagelsesmuligheder, er det vigtigt at forholde sig til og være undersøgende på projektets hvorfor. Derfor bruger vi på vores workshops god tid på at skabe et refleksionsrum, hvor skolerne får mulighed for at forholde sig til dette. Hvorfor og hvad er projektets målsætning og vision? Hvad er det for en pædagogisk didaktisk forandring, vi ønsker på vores skole? Hvilke værdier står vi på, og hvad er det, vi vil med forandringen? Her kan det være gavnligt at besøge folkeskolens formålsparagraf og formålsbeskrivelserne for forsøgsfaget i relation til skolens eget værdisæt og pædagogisk didaktiske ståsted. Hvor er vi, og hvor vil vi gerne hen? Hvad er det i særlig grad, vi oplever meningsfuldt i forhold til skolens dannelsesopgave? En undersøgende samtale og proces, som det pædagogiske personale skal inviteres med i på skolen. Jo stærkere fælles sprog og værdier man har, jo større sandsynlighed er der for at projektet opleves godt og meningsfuldt.
Ledelse skal også have hands on
Vores erfaringer i Future Classroom Lab fra vores samarbejde med skoleledelsesteams er, at for at kunne lede en ny faglighed, skal ledelsesteamet selv være nysgerrig og konkret undersøgende på, hvad fagligheden består af. For det kræver hands on at gribe og begribe, hvad teknologiforståelse er, dets mulige pædagogisk didaktiske ståsted, og de nye handlerum faget kalder på, for at kunne skabe de rette rammer og muligheder for at ens lokale skoleprojekt kan blomstre.
Derfor bruger vi ligesom med pædagogisk personale god tid sammen med ledelsesteams og vejledere på at få fingrene i fagligheden gennem fælles legende processer med teknologianalyser, prototyper og feedback-processer. Processer der gør, at man som leder og vejleder selv får sprog og taktile erfaringer, der kvalificerer de efterfølgende samtaler med skolens aktører om, hvorfor, hvad og hvordan skal vi arbejde med teknologiforståelse på vores skole. Undervejs i de kreative skabende hands on processer med fagligheden opstår der helt naturligt en række spørgsmål til, hvordan et udviklingsprojekt på egen skole giver muligheder og udfordringer. Herunder hører også refleksioner over, om der er behov for at indkøbe teknologi, som lasercuttere, 3D printere, robotter og andet maskinel, eller om det i virkeligheden mere handler om at undersøge, hvilke muligheder vi har med det, vi har, for at give eleverne adgang til at arbejde med deres teknologiforståelse gennem skabende og kreative processer, ved at sætte nuværende materialer i spil på andre og nye måder.
Kan ledelse være fejlmodig?
Undervejs kan ledelsesteamet også stille spørgsmål til, hvordan man kan arbejde med læring i organisationen mod de ønskede pædagogisk didaktiske forandringer, og forankre disse på en bæredygtig måde. Eksempelvis gennem eksperimenterende læringsfællesskaber, hvor fokus er på medarbejdergruppers evne til at lære og eksperimentere sammen og vigtighed af at skabe rum herfor. Hvis man gerne vil have kreative fejlmodige elever, skal man måske arbejde mod en kreativ fejlmodig kultur på hele skolen? Det skal være ok at prøve noget af, hvor man er usikker på, om det bliver godt. Som skoleledelse skal også man turde at være fejlmodig og gøre plads til fejlmodige lærere. Er man som ledelse klar til at kalde en handleplan en iterativ prototype? Tør man kaste sig ud i nye ideer og tiltag, man ikke har prøvet før, hvor det kan gå galt? Er man indstillet på at være kreativ og udforske, hvordan der kan stilles den nødvendige infrastruktur til rådighed, så der kan skabes et rummeligt kreativt miljø for fælles faglig udvikling, afprøvning og refleksion for det pædagogisk personale? Tør man fejle, også selv om man har ansvaret for en hel skole? At starte med sig selv kan være et godt udgangspunkt for at skabe en mere kreativ og fejlmodig kultur i undervisningen og skolen som organisation.
Teknologiforståelse og kapacitetstænkning
Efter en god tur med fingrene dybt i fagligheden med løbende stop op omkring udfordringer og potentialer på egen skole er det tid til at gå i helikopter perspektiv omkring Kapacitetsmodellen. Kapacitetsmodellen er et redskab, man med fordel kan bruge i samarbejde med et ledelses- og vejlederteam, og som man løbende i fællesskab kan genbesøge og revurdere. Modellen stiller spørgsmål til skolens aktuelle kapacitet og giver mulighed for grundlæggende pædagogiske og didaktiske diskussioner. Den sætter samtidig fokus på områder, man kan have en tendens til at overse, når man søsætter nye skoleudviklingsprojekter med digitale teknologier.
Læs mere om Kapacitetsmodellen i vores kommende blogindlæg herom!