Undervisning med eller i digitale teknologier

Fuld fart på digitaliseringen

Digitaliseringen i skolen er ikke noget nyt, og de seneste årtier har vi set flere og flere ændringer mod en mere digital hverdag. Flere bogsystemer og opgavehæfter er blevet udskiftet med digitale læremidler og online-træning. Med skolelukningerne under Covid 19 kom der fornyet fokus på digitalt understøttet undervisning, og det seneste halvandet års undervisning har af gode grunde i høj grad været digitalt understøttet. Med hvad er det egentligt, vi mener, når vi taler om digitalisering?

Undervisning med digitale teknologier

Når vi traditionelt taler om digitalisering i skolen, handler det om, at vi digitaliserer, det vi gør, og det vi gør det med. Vi digitaliserer læremidler og bruger digitale værktøjer. Dette kalder man for EdTech - altså Educational Technologi - digitale teknologier som værktøjer og platforme med digitale læremidler, der bruges til at lære med. Her er eller bliver teknologien didaktiseret og sat ind i en kontekst, så den kan anvendes til læring. 

Alle der har arbejdet med at udvikle digitale løsninger ved, at der er noget, der er lettere at lave end andet. Derfor findes der alt for mange digitale løsninger, som gør noget computere er gode til, men måske ikke er så godt for os. Det er fint med træningsopgaver, når det giver mening, men digitale løsninger til undervisningsbrug kan let komme til at handle om evindelige gentagelser og simpel feedback på opgaver med rigtige og forkerte svar. Den slags digitale læremidler er besnærende, fordi de giver en oplevelse af fremgang og aktivitet, men det bliver let til en omgang meningsløs gentagelse. Ligeledes er det let at digitalisere mange analoge læremidler, så de fremstår på en skærm i stedet for i en bog, hvor man kan tilføje flere modaliteter og supplere tekst og billede med lyd, video og interaktive elementer og give indholdet dybde gennem hyperlinks. Samtidig mister man noget af det taktile og noget af det overblik, det fysiske materiale giver. Det bliver altså afgørende at kunne vurdere, om det man tilfører ved digitaliseringen, er bedre, end det man mister.

Vi skal også være opmærksomme på, hvilke ændringer i de didaktiske muligheder brugen af værktøjerne giver. De fleste værktøjer understøtter bestemte arbejdsgange bedre end andre arbejdsgange. Er det noget vi er interesseret i, eller begrænser det det vi gerne vil? Hvis vi for eksempel gerne vil have eleverne til at samarbejde, må vi se på om værktøjet hjælper eller hindrer samarbejde!

Vi skal være opmærksomme på, om vi har fokus på læring af det, som vi gerne vil understøtte (altså det fag, hvor vi bruger værktøjet) eller om fokus ender på læring af det, vi understøtter med (altså det digitale værktøj). Man kan sige, at når vi anvender digitale værktøjer til at lære med, skal det helst betyde, at vi får et bedre potentiale for læring, men samtidig lærer vi også at anvende nogle digitale værktøjer, vi måske også vil kunne bruge i andre sammenhænge. Det at mestre værktøjerne kan altså være et mål i sig selv.

Undervisning i digital teknologier

Overfor dette har vi så egentligt (ud)dannelse i digital teknologi, eller TechEd. Her handler det om at lære, forstå og beherske teknologien og dens konsekvenser; at blive digitalt myndige og handlekompetente. Dette er i dansk kontekst blevet til teknologiforståelse.

Ligesom man kan møde undervisning med digital teknologi, der ikke giver anledning til, at man lærer noget om teknologi, kan man også møde undervisning i digital teknologi uden at man anvender digital teknologi i undervisning. Endelig kan man naturligvis også møde undervisning, hvor det både handler om at lære om og med teknologien, og når man møder nye digitale værktøjer, vil der også være en læreproces, der handler om at kunne anvende teknologien. Det kan altså være svært helt at skille de to spor helt fra hinanden. 

Det handler i bund og grund om god undervisning

Det er åbenlyst, at digitaliseringen har gjort den (fjern)undervisning, der fandt sted under Corona-nedlukningerne de sidste to år mulig. Den har givet lærer og elever mulighed for adgang til hinanden, givet mulighed for at eleverne har kunnet (sam)arbejde med og om det faglige indhold på nye måder og haft indflydelse på, hvordan de har kunne stille spørgsmål og få feedback på deres arbejde. Skolenedlukningerne har betydet, at der er blevet eksperimenteret  med og udviklet rigtig god og spændende online-undervisning, og det har givet os en række gode erfaringer, vi kan bruge fremadrettet i en efter Covid 19 skolevirkelighed.

En af de vigtigste erfaringer er i virkeligheden, at det i bund og grund ikke handler om digital men om god undervisning. At lave god digital undervisning, betyder ikke at al undervisningen skal foregå digitalt. Det afgørende i valget af værktøjer og opgaver er, at de er gode til at skabe muligheder for læring. Her bliver kodeordene samarbejde, undersøgende tilgange og åbne opgaver, og det digitale bliver noget, som vi til eller fravælger der, hvor det tilfører undervisningen noget, der giver kvalitet i undervisningen, eller ellers ikke ville være muligt (eller ville være meget besværligt) uden. Det er altså mulighederne for elevernes læring og god undervisning, der er afgørende, og ikke så meget om vi anvender digitale værktøjer eller ej. 

Digital parathed

Folkeskolens formål handler om at give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, giver dem tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle og deltage og tage medansvar i samfundet. I arbejdet med denne dannelsesopgave, bør vi have blik for begge sider af digitaliseringen, så eleverne både lærer om digitale teknologier (TechEd) og lærer med digitale teknologier (EdTech). Herigennem kan eleverne både blive gode til at vælge (og fravælge) digitale værktøjer og forstå betydningen af digitaliseringen.