Future Classroom Lab
Blog
Makerspace og Teknologiforståelse
Om teknologiforståelse nu bliver et selvstændigt fag eller ej, eller om det overhovedet har sin plads som faglighed i folkeskolen, må tiden vise. Men en ting er sikkert, der er brug for at rette et pædagogisk blik på teknologiforståelse. Dannelsesopgaven “teknologiforståelse” handler jo i bund og grund ikke om indkøb af (dyre) teknologier eller brugen af it og teknologi i undervisningen. For at arbejde med teknologiforståelse bliver vi til gengæld nødt til at arbejde med læringsforståelser, rum og pædagogikker, især hvis vi betragter teknologiforståelse som et dannelsesfag, der handler om at danne eleverne til at deltage som aktive, kritiske og demokratiske borgere i et samfund præget af øget digitalisering.
Opgaven med at udvikle aktiv og kritisk teknologiforståelse hos vores elever er en pædagogisk opgave, hvor erfaringer ud fra lærernes og elevernes perspektiv må sættes i centrum. En pædagogisk tilgang, der i høj grad skal give rum og rammer til børns forskellige deltagelses- og udfoldelsesmuligheder. Udviklingen af teknologiforståelse bør handle om i samklang at arbejde med udvikling af didaktik, at arbejde med den pædagogiske refleksion og læringsforståelser. Det pædagogiske blik på teknologiforståelse handler i høj grad om læringsmiljøet og deltagelsesmuligheder for børnene.
Teknologiforståelse som fag handler om maskinel?
Et afgørende element i beskrivelsen af formålet og identiteten for teknologiforståelse som fag er et meget eksplicit fokus på eleven som aktivt undersøgende og skabende, og at dette er definerende for fagets praksis- og erkendelsesformer. Udvikling af teknologiforståelse skaber derfor behov for, at der også arbejdes med læringsforståelse og herunder udvikling af læringsrum og –miljøer, hvor fokus bliver på at give elever forskellige udfoldelses- og deltagelsesmuligheder. Dette kræver adgang og muligheder, som et traditionelt klasserum måske ikke umiddelbart indeholder, hvor læringsrummet bliver en blanding af et undervisningsrum, et læringslaboratorium og et værksted.
Når der snakkes og debatteres teknologiforståelse, rum og læringsressourcer, er der overraskende stort fokus på (dyr) teknologi snak, hvor det handler om indkøb af lasercuttere, 3D printere, robotter og andet maskinel. Det har altid været nemt bare at købe nyt ind og noget sværere at ændre pædagogisk praksis.
Der findes mange forskellige muligheder for give eleverne adgang til at arbejde med deres teknologiforståelse gennem skabende og kreative processer ved at sætte nuværende materialer i spil på andre og nye måder. De mange nye teknologier der kan bruges i skolen kan selvfølgelig give en masse nye dejlige muligheder, men er måske ikke nødvendigt. Her er 3 bud på hvordan man med udgangspunkt i allerede eksisterende muligheder i læringsrummet kan understøtte udvikling af aktiv teknologiforståelse.
“Breakerspace” - undersøgende og eksperimenterende teknologiforståelse
En tilgang med at arbejde med elevernes deltagelsesmuligheder er at arbejde med eksperimenterende læringsfællesskaber i det, vi kalder et Breakerspace. Her er ideen den, at man i mindre grupper af elever undersøger ved at breake teknologier (skille ad), undersøge hvad de består af, og hvordan ting hænger sammen, og eventuelt prøve at sætte det sammen på nye måder eller sætter dem i spil i andre sammenhænge. Måske prøver man også at få nogle af delene til at virke igen og dermed give det ny værdi og nyt liv.
Man kan med andre ord arbejde med ”Break – ReMake – Make” som en måde at forstå, eksperimentere og udvikle teknologiske artefakter. Breakerspace er altså en slags undersøgelses- og udviklingszone, hvor eleverne tinker med teknologier for derigennem at få en begyndende indsigt i, hvordan teknologier hænger sammen. Eleverne undervises ikke i teknologi, men i stedet iscenesættes undersøgende og eksperimenterende tilgange, hvor læreren indtager en undersøgende position sammen med eleverne.
Materialer i et Breakerspace kan både bestå af gammel teknologi som computere eller aflagte elektriske tandbørster, gammel elektronisk legetøj etc. Eleverne kan her arbejde med undersøgende tilgange såsom fejlsøgning, kategoriseringer, flowdiagrammer og alt muligt andet. At arbejde med Breakerspace er noget eleverne gør i lærende fællesskaber, hvor fokus er på, at eleverne samarbejder, samskaber og engageres i hinandens undersøgelses- og udviklingsprocesser.
“Skramlotek” - Idéer og muligheders smeltedigel
Når nu vi er igang med at breake ting, så er det jo oplagt at opbygge klassens skramlotek. Et skramlotek er et slags organiseret skrammel-bibliotek, hvor man kan organisere og samle forskelligt godt gammelt ‘skrammel’, pap, dimser, dioder, små motorer, gammelt legetøj og andet. Skramloteket kan bruges til ideudvikling og visualiseringer, men også være et sted hvor eleverne kan finde elementer til de løsninger og ideer, de arbejder med. Skramloteket har samtidig et stort fokus på genanvendelighed, på at remixe og at give gamle ting nyt liv og værdi igen. Det gode ved ting fra skramloteket er, at man gerne må ødelægge tingene, og man ikke altid behøver at starte fra scratch med at udvikle noget nyt. Ved at det indeholder en mangfoldighed af dimser og dutter, kan elevernes kreativitet og ideer være styrende for deres udfoldelsesmuligheder og er ikke begrænset af, hvad læreren har fundet frem.
Skramloteket kan arrangeres i en reol eller et skab, med kasser og æsker, hvor dimserne er organiseret. Ideen er altså at opbygge et materialebibliotek med en masse “skrammel”, som kan bruges på ny. Gerne synligt fremme således at det kan være med til at fordre elevernes kreativitet. Lad gerne eleverne selv organisere og sortere skramlet således, at de laver systemerne ud fra det de kan, og at de dermed selv får ejerskab til deres klasses Skramlotek.
Makerspace og makertilgange
Når fokus er på at give eleverne skabermuligheder kan Makerspace noget. Men før man begynder at tænke rum og indkøb af teknologier, må fokus rettes på Makertilgangen, og de muligheder “at være Maker” giver eleverne. Det handler om at give eleverne værktøjer og differentierede skabermuligheder og er ikke nødvendigvis styret af, at skulle indeholde en masse maskiner.
Makertilgange fokuserer på samarbejde, deling af ideer og samskabelse. Makerspacefilosofien er skabt ud fra ideen om i fællesskaber at have værksteder, hvor der er værktøj, materialer og ikke mindst et fællesskab til at skabe og videreudvikle de ideer, man har. Man kan altså sagtens have et lille makerspace i sin klasse eller på gangen, og måske har du det allerede. Det handler bare om at have åben adgang til et skramlotek, limpistoler, pap og plastik, LEGO og forskellige andre byggematerialer, således at eleverne har mulighed for at make/skabe løsninger på deres ideer. Men vigtigst af alt så er et Makerspace et læringsfællesskab for eleverne, der tager udgangspunkt i en eksperimenterende praksis, hvor fejlmodighed, samskabelse og vidensdeling er omdrejningspunktet.
Teknologiforståelsesfagligheden handler altså ikke om indkøb af teknologi, om mobiltelefoner og computeres brug i skolen. Til gengæld må vi tage fat på arbejdet med læringsforståelser og rum for skabende virksomhed, hvor it og teknologi kan skabe andet end dokumenter, film, podcast og PowerPoints.
Vi må tage afsæt i et pædagogisk blik på teknologiforståelse, hvor der eksperimenteres med rum og læringsforståelser. Hvor det handler om opbygning af læringsfællesskaber med mulighed for at tid, rum og fokus på relationer, og hvor positioneringsmuligheder og deltagelsesmuligheder står centralt i intentionen om at skabe rammer for motivation, ægthed og ejerskab.
Hvis du selv er nysgerrig på skramlotek og breakerspace/makerspace, så kig ind forbi Future Classroom Lab i Campus Carlsberg. Du kan også blive klogere på, hvordan man kan arbejde med elevernes deltagelsesmuligheder ved hjælp af Zonemodellen på vores hjemmeside:
https://futureclassroomlab.dk/findinspiration/
