Hvad med eleverne? Hvad oplever de i et makerspace?

I Future Classroom Lab har vi været så heldige at have været på besøg i fire forskellige makerspaces i fire forskellige kommuner. I tre blogindlæg formidler vi, hvordan ressourcepersoner og lærere, der arbejder med elever i makerspaces, ser på hvad et makerspace er, og hvad de mener det kan. De to tidligere indlæg har handlet om, hvad lærerne mener et makerspace er, hvad det kan og hvordan de planlægger deres undervisning, når den foregår i et makerspace. Denne gang er der fokus på lærernes oplevelser af hvordan eleverne lærer i et makerspace.

Vi mangler grundig viden om, hvad eleverne får ud af at arbejde i et makerspace i en dansk skolekontekst. Heldigvis bliver der hver dag gjort masser af praktiske erfaringer med, hvad der sker, når lærere og elever har undervisning i makerspaces. For det er jo i virkeligheden det, der er allervigtigst, når vi fokuserer på makerspaces. Hvad får eleverne ud af det? Lærer de noget særligt og andet, end de plejer ved at arbejde i et makerspace? Er der elever der lukrerer særligt ved at være der? Og ikke mindst: hvad giver eleverne udtryk for, når de bliver undervist i makerspaces?

Flere deltagelsesmuligheder

“Kan vi ikke gøre det i flere timer?” Dette er en sætning, lærerne ofte hører, når de har haft elever i makerspacet. Når vi spørger lærerne, hvad de mener, at eleverne får ud af at arbejde i et makerspace, tegner der sig mange fordele. Lærerne oplever at flere elevtyper kan komme i spil, når der arbejdes i makerspace. Der bliver eksempelvis arbejdet med mange forskellige typer af materialer. Morten Svenson som er lærer i Rødovre fortæller at:

“Makerspace giver mulighed for at aflevere noget, hvor de ikke skal skrive. Det er nemlig en hæmsko for nogle. Og dem, der aldrig afleverer noget, kan nu afleverer – lamper, VR produktioner og spilproduktioner, der er helt fantastisk flotte”

Det er en altså en fordel for eleverne, at deres produkter ikke kun er mundtlige eller skriftlige, men også kan foregå på mange andre måder. I det hele taget er der tegn på, at elever, der måske har svært ved at deltage i den almindelige undervisning oplever flere deltagelsesmuligheder, når undervisningen foregår i et makerspace. Karin Pedersen, der er lærer i Herlev udtaler:

“Det er genialt til inklusion det her. Jeg oplever børn fra eksempelvis en 3. klasse, der er delt i to pga store udfordringer. De troede ikke klassen kunne fungere i et forløb om stopmotion. Men da de kom ned i makerspacet, var der til lærernes store overraskelse fuldstændig ro, og de var helt opslugte af det.”

I det hele taget viser lærernes erfaringer, at eleverne generelt både bliver engagerede i og stolte af det, de laver i makerspacet. Den kreativt skabende og eksperimenterende måde man arbejder på i makerspacet, giver eleverne lyst til at dele og vise frem for deres klassekammerater, og det at det både er kreativt, visuelt og konkret gør, at de oplever det mere som leg end undervisning. Det giver dem lyst til at fortsætte og fordybe sig, også selv om det er blevet frikvarter.

Som Kirsten Dam Pedersen, PLC bibliotekar i Solrød udtrykker det:

“Jeg hører ofte fra lærerne, at de har elever, der får succesoplevelser i makerspacet, som ikke har det i den almindelige undervisning. De oplever en frihed til at eksperimentere, der ligner den frie leg.”

Når man spørger lærerne, hvad det er, der kendetegner det bedste for eleverne, når de arbejder i et makerspace er et begreb, der går igen, at det skaber begejstring hos eleverne. Begejstring gennem det, at de oplever ejerskab for egne kreative projekter og ved det, at de føler de har indflydelse på deres egen undervisning og proces. Alle gør det de er bedst til, - det skaber også en begejstring.

Joan Jensen, lærer i Solrød udtaler at:

“Jeg oplever helt generelt at handson er godt, - for alle. Det bliver mere ligeværdigt. Børn der er gode til at skrive er pludselig ikke gode til at bruge en saks. Der er mulighed for andre former for differentiering. Handson er altid guld.”

Hvad er svært for eleverne?

Det er tydeligt, at det at arbejde i en designproces, kan være svært for nogle elever. Det at man skal igennem alle faser fra udfordring, til undersøgelse, ide, prototyping, feedback til endelig produktion. Morten udtaler:

“De vil rigtig gerne hen og bygge. Det kan være svært at holde dem og bruge tid på hver fase. De går meget hen for at bygge, bygge, bygge.”

Karin Pedersen forklarer det sådan:

“Jeg oplever hver gang, jeg har børn hernede, at de synes det er fedt. Eleverne kan dog godt blive frustreret. Eksempelvis når de tror, at de er færdige, men at de skal arbejde videre.”

Morten Svenson supplerer:

“Der er ikke noget loft her, - du kan altid gøre det bedre. Og der er nogle, du ikke når. Elever med koncentrationsbesvær har også koncentrationsbesvær her.”

Mulighederne med teknologier

Det er meget forskelligt, hvilke teknologier skoler vælger at have i makerspaces. Fælles for de fleste er, at de har indkøbt forskellige fabrikationsmaskiner, microcontrollere med forskelligt tilbehør, forskellige former for robotter og der ud over en masse analoge materialer som pap, lim, skrot og andre materialer, som eleverne kan bruge eksempelvis i deres arbejde med prototyper i designfasen.

Der er, hos alle lærerne vi har snakket med, en bred enighed om, at det at eleverne får teknologierne i hænderne og eksperimenterer med dem, gør noget særligt for undervisningen og for elevernes motivation og læring. Joan Jensen udtrykker at:

“Elevernes selvværd vokser, når de får nye værktøjer, de kan bruge og når de lærer at bruge dem på mange forskellige måder. De bliver virkelig begejstrede, når de eksempelvis oplever, at koderne bliver til noget i praksis. Det giver stor jubel første gang, de opdager at den kode, som de har skabt, kommer ud som et hjerte på deres microbit.”

Det, at eleverne har hænderne i værktøjerne og arbejder med fejlfinding og design, gør at det mærkelige sprog kodning pludselig bliver konkret. Og det er tydeligt, at der, hvor børnene lærer noget, er, hvor de stiller spørgsmål og ikke bare følger ”planen”.

De lærere vi har snakket med oplever at eleverne ikke er bange for at prøve noget nyt, de lærer at have en eksperimenterende tilgang, at pitche det ufærdige, få feedback og selvstændigt arbejde videre. En mere åben og fejlmodig tilgang, som alle er enige om kan gavne undervisningen i alle fag.

Dette var et udpluk af de deltagendes ressourcepersoners oplevelser med elever i makerspace. Det var tredje og sidste blogindlæg om lærernes erfaringer med at arbejde i makerspaces. Endnu engang vil vi sige tusinde tak til Thomas Fallemann, projektleder Verdens Bedste Robotby, Tine Duus, lærer på Næsby Skole i Odense, Kirsten Dam Pedersen og Joan Jensen, ressourcepersoner i PLC på Munkekærskolen i Solrød, Morten Svenson, lærer på Henriksholm Skole i Rødovre, Bo Jakobsen, lærer på Skovmoseskolen i Rødovre og Karin Pedersen, lærer på Herlev Byskole for at de tog imod os i de lokale makerspaces, og for at de havde mod på at dele deres tanker med os og jer!

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med Jette Aabo Frydendahl, konsulent i Future Classroom Lab.