Teknologiforståelse som fag i indskolingen?

Skrevet af Jette Aabo Frydendahl og Martin Thun Klausen, pædagogiske konsulenter i Future Classroom Lab, Center for undervisningsmidler.

Udvikling af teknologiforståelse i en pædagogisk praksis

I arbejdet med teknologiforståelse som fag i indskolingen har vi været optaget af at arbejde med brede didaktiske designs, hvor fokus er på læringsforståelser og pædagogisk refleksion. Vi har været optaget af at udvikle læringsforståelser i eksperimenterende praksisser, hvor der gives slip på målstyring og resultatorientering og gives plads til mere undersøgende og eksperimenterende tilgange og differentierede deltagelsesmuligheder.

Vi har taget udgangspunkt i, at teknologiforståelse er noget, man udvikler over tid, sammen med nogen i eksperimenterende læringsfællesskaber. Derfor har den projektorienterede tilgang været gennemsyrende for vores arbejde med teknologiforståelsesfagligheden med forløb bygget op omkring scenarier, der strækker sig over 30-40 lektioner.

Elever og lærere har de sidste to år arbejdet i disse lange projektlignende forløb. Forløb som tager udgangspunkt i scenarier fra elevernes hverdagsliv, og de muligheder og udfordringer, som digitaliseringen giver for både deres egen børne- og legekultur og det omkringliggende samfund. Fokus er rettet mod at eleverne skal forstå, men også skal kunne agere og handle i egen digitale virkelighed.

At samarbejde med praksis - lærernes perspektiv

At skulle oversætte en ny faglighed og et sæt nye videns- og færdighedsmål til undervisning, der kan fungere i praksis, kan ikke gøres uden et stærkt samarbejde med de lærere, der skal afprøve det i praksis. Vi har haft et fremragende samarbejde med en gruppe engagerede og modige lærere, som løbende har givet os feedback og kommet med gode ideer og tilpasninger til gamle og nye forløb. 

Et vigtigt element i forsøgsprojektet har været, at indskolingslærerne selv har haft en eksperimenterende, undersøgende og delende tilgang, hvor de har arbejdet horisontalt med eleverne og hinanden, og sammen har erobret dette nye felt med nysgerrighed og fejlmodighed. De lærere, der har været med fra forsøgets start, har oparbejdet en stor selvstændighed i at arbejde videre med fagets didaktiske og pædagogiske tilgange. Tilgange, som flere af forsøgslærerne har taget med over i andre fag.

Generelt er de deltagende lærere begejstrede for faget. Både børn og voksne har taget imod præmissen med eksperimenterende og legende tilgang til læring, som samtidig har skabt gode fælles refleksioner om de omkringliggende teknologier i børnenes hverdag. 

Noget af det, der bliver fremhævet af forsøgslærerne, er, at alle elever kommer på banen og alle udvikler teknologiforståelse ud fra deres perspektiv og livsverden. Lærerne beskriver, at det øger den teknologiske forståelse, så eleverne ikke bare er "blinde passagerer" men skal være mere kritiske og øve sig i at arbejde med tingene i et meta-perspektiv. Et perspektiv den projektorienterede og eksperimenterende tilgang åbner op for. 

Arbejdet i iterative eksperimenterende processer beskrives også som noget, der har fået eleverne væk fra en "rigtig/forkert" kultur og bidrager til den mere fejlmodige, undersøgende og fællesskabsorienterede læringskultur i klassen.

Teknologiforståelse i indskolingen - en ordentlig mundfuld

Som man nok kan læse af ovenstående, har afprøvningen af prototyperne været et ambitiøst arbejde med at omsætte fagets kompetencemål inden for både digital design og designprocesser, teknologisk handleevne, computational tænkning og digital myndiggørelse. Afprøvninger, hvor lærerne den ene dag skal stå klar med et veletableret skramlotek og udstyr til børsterobotter. Næste dag skal de have skaffet adgang til diverse computerudstyr, som eleverne sammen med lærerne skal skille ad, samtidig med de nysgerrigt undersøger, eksperimenterer med og måske endda også får til at virke på nye måder. Alt tænkt ind i scenariedidaktiske forløb, hvor eleverne og lærerne metareflekterer og kommunikerer over eget liv og hverdag med digitale artefakter. Samt arbejder med designprocesser omkring udvikling af nye digitale artefakter til gavn for dem selv eller andre i deres nærmiljø…..

At projektet har lykkedes har i høj grad sammenhæng med forsøgslærernes store gå på mod og energi. Når vi nu sammen med lærerne står og kigger tilbage på forløbene, viser der sig selvfølgelig også udfordringer og bump på vejen, hvor lavpraktiske udfordringer som, at teknologi, internet mm ikke virker, har været frustrerende. Og corona situationen har bestemt heller ikke gjort det nemmere. Lærerne giver udtryk for, at det kræver grundig videreuddannelse at nå dertil, at man føler sig klædt på til undervisningen, og at man reelt oplever, at man er dygtig nok til at hjælpe eleverne.

Et nyt fag som teknologiforståelse vil i høj grad kræve efteruddannelse. Det er en helt ny gryende faglighed, hvor selv dem af os, der har arbejdet med det et stykke tid, kun har skrabet lidt i overfladen. Hvordan kommer vi hele vejen rundt i kompetencemålene? Hvilke færdigheder og kompetencer skal man som lærer have oparbejdet? Og hvordan gør man det så?

En teknologiforståelsesfaglig uddannelse og efteruddannelse handler i lige så høj grad om pædagogikker og læringsforståelser, som det handler om teknologiforståelsesfagligheden. Og arbejdet med udvikling af teknologiforståelser og læringsforståelser er noget der sker i samklang. 

Teknologiforståelse - hvordan gør vi det?

Det står klart, at samarbejdet med de mange fantastisk dygtige lærere omkring prototyperne har været enormt givtigt. Vores fælles rejse viser os, at hvis vi skal indføre teknologiforståelse som et selvstændigt fag, skal det starte så tidligt som muligt. Det handler om at give eleverne kompetencer til at arbejde i mere komplekse og eksperimenterende projektorienterede forløb med og om teknologi. Et læringssyn og en tilgang, der bør indarbejdes helt fra indskolingen, hvis man skal nå de ambitiøse mål om at udvikle handlekompetente og digitalt myndige udskolingselever.

Teknologiforståelse må ikke blot handle om kritisk analytisk stillingtagen til it og teknologi ud fra de forskellige eksisterende fagligheder i skolen. Hvis opbygning af teknologiforståelse skal tages alvorligt, skal det betragtes som en dannelsesopgave. 

Samtidig står vi her overfor et stort dilemma!

Vi har en fagopdelt skole med en enorm fagtæthed, og hvor mulighederne for at arbejde projektorienteret, helhedsorienteret og tværfagligt er begrænset. Så er det, det vi vil? Vil vi indføre endnu et fag og dermed en endnu større fagtæthed? Hvis det bliver et 2 timers ugentligt fag, risikerer vi, at tanken om den projektorienterede tilgang, hvor alle fagets 4 kompetenceområder er tænkt ind, helt forsvinder. Et problem der ikke mindskes, da fagtætheden bliver endnu større jo ældre eleverne bliver.

En anden vej at gå er at integrere teknologiforståelse i de eksisterende fagligheder. Men som endnu en del af skolens ”timeløse fag” eller tværgående emner, såsom It og Medier eller Innovation og Entreprenørskab, risikerer vi her, at det bliver alles – eller ingens ansvar. Eller at fagligheden tilføjes som et ekstra krydderi på særlige dage og uger, hvis teamets interesser og kompetencer er til stede. Spørgsmålet er også, om dannelsesopgaven teknologiforståelse udelukkende kan rummes i de allerede eksisterende fagligheder og fagsyn.

Vi bilder os ikke ind, at vi ligger inde med svaret eller løsningen på dette dilemma.

Men på baggrund af vores erfaringer med udvikling af teknologiforståelse sammen med indskolingslærere, vil vi gerne tale for, at der, med en ny faglighed som denne, er behov for et særligt pædagogisk blik og fundament. Og fundamenter opbygges bedst fra grunden.