Blog
Danske elever er dygtige, men ikke særlig kritiske i deres tilgang til den information, de finder på nettet
I et samfund hvor mere og mere foregår digitalt, hvor informationsmængderne er enorme, og hvor svindlere på nettet hele tiden udvikler nye metoder til at manipulere og snyde os, bliver det vigtigere end nogensinde før, at de danske grundskolelever lærer at forholde sig kritisk og opmærksomt, når de navigerer på nettet. I første halvdel af 2023 gennemfører vi ICILS (International Computer and Information Literacy Study) på 150 danske skoler. I den forbindelse glæder vi os til at se resultaterne af undersøgelsen for blandt andet at blive klogere på, om danske 8. klasseelever har udviklet deres evne til at forholde sig kritisk til digitale teknologier og deres egen brug af dem.
Elevernes kritiske tænkning
En del af ICILS-undersøgelsen handler om at undersøge elevernes kritiske tænkning. Eleverne får opgaver, der undersøger, om de kan forholde sig kritisk til informationer og digitale teknologier. Det kan fx være en opgave, hvor eleverne skal forholde sig til hjemmesider, der har kommercielle formål. De skal vurdere hjemmesidernes troværdighed og afsender, og de skal gennemskue, om der er tale om salg af et produkt. Der er også opgaver, hvor eleverne udsættes for forsøg på phishing, og hvor de skal forsøge at håndtere sådan en situation.
ICILS 2018: Størstedelen af eleverne forholder sig kun begyndende kritisk
Resultaterne fra 2018 viser, at kun 3 procent af de danske elever er på kompetenceniveau 4, og dermed gode til at gennemskue scam, reklamer og manipulation, mens 36 procent er på kompetenceniveau 3 og dermed begyndt at opdage, at man ikke kan stole på alt. De resterende godt 60 procent opdager sjældent selv åbenlyse forsøg på at narre dem.
Disse resultater kan virke foruroligende set i lyset af, at mange unge – både i skolen og privat – bruger meget tid på deres computere og telefoner, og at de i stigende grad udsættes for og involveres i it-kriminalitet, fx uønsket billeddeling og deling af kodeord. Senest har vi hørt om, hvordan særligt børn og unge gøres til muldyr og udsættes for svindel, fordi de manipuleres til at lave pengeoverførsler i forbindelse med hvidvask. Eksemplet med muldyr er interessant, fordi det afspejler en udvikling, der tyder på, at det bliver sværere og sværere at gennemskue, hvornår man udsættes for svindel.
Samtidig udsættes de unge generelt for ekstremt mange informationer af forskellige kvaliteter, når de bevæger sig rundt på internettet. Derfor er deres evne til at kunne navigere kritisk og reflekteret afgørende, når de skal afkode de informationer og aktører, som de møder på deres vej.
En stor indsats på de danske grundskoler
Selvom det kan virke bekymrende, at størstedelen af de elever, der gik i 8. klasse i 2018, ikke forholdt sig særlig kritisk til den information, de mødte, er der meget at glæde sig over.
For det første viser ICILS 2018 blandt andet, at danske elever overordnet set har fået signifikant bedre computer- og informationskompetencer siden undersøgelsen blev gennemført i 2013 – og at de danske elever er blandt de allerbedste internationalt.
I vores daglige kontakt med de danske skoler kan vi derudover konstatere, at skolerne udviser en stor interesse for elevernes teknologiforståelse. Når vi besøger skolernes hjemmesider, er det vores fornemmelse, at mange skoler gør en rigtig stor indsats for at klæde eleverne på til at blive kritiske og dygtige computerbrugere. Mange skoler prioriterer blandt andet at undervise i digital dannelse og netetik, og en del skoler påpeger på deres hjemmesider vigtigheden af at integrere digitale forløb i undervisningen. I den forbindelse skriver en skole på sin hjemmeside, at de ikke kun sætter digitale tiltag i gang, fordi de er vigtige og relevante: Eleverne synes også, at disse tilgange er fede, fordi de kan være med til at skabe en mere levende undervisning. Så der er noget, der tyder på, at dannelsen af teknologikompetente og kritiske elever er i fuld gang!
ICILS 2023: Flere elever på de øverste kompetenceniveauer?
Vi ser frem til at analysere de data, vi skal indsamle på de danske grundskoler i løbet af foråret 2023. Det bliver spændende at se, om danske 8. klasseelever er blevet dygtigere til at forholde sig kritisk, når de navigerer på nettet. Forhåbentlig vil vi se flere elever, der på kompetent vis kan kontrollere og evaluere kilder med sans for, at information eksempelvis kan have et kommercielt sigte eller være scam.
Under alle omstændigheder er der på baggrund af resultaterne fra 2018 fortsat god grund til at være opmærksom på, hvordan eleverne uddannes til at være borgere i et samfund gennemsyret af computerteknologier, hvor meget foregår digitalt, og hvor informationsmængderne kan virke store og ugennemskuelige.