Blog

Sådan bliver man en digital Ninja og undgår datamanipulation

Fake news og indhold kan få os til at gøre ting, vi ikke ønsker eller havde planlagt. Data kan altså manipulere med os.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Under Corona pandemien er en voksende gruppe af mennesker blevet kaldt konspirationsteoretikere. Mange af dem mener, at Mette Frederiksen for diktator, og at regeringen lyver for at bevare magten. De stiller spørgsmål ved om der findes en pandemi, går ikke med maske og vender fællesskabet ryggen.

Det er sandsynligvis ikke gennem danske traditionelle medier, at deres holdninger opstår og fastholdes, da traditionelle medier skal efterleve en række juridiske og etiske krav om at komme så tæt på sandheden som muligt og altså tjekke modparten og flere kilder. De konspiratioriske holdninger er mere sandsynligt formet og fastholdt gennem sociale medier, især Facebook, som bliver brugt af over halvden af danskerne til at få nyheder igennem. Her får man nemlig mere og mere af det samme, mere og mere af det, man tidligere har vist interesse for. Sådan er algoritmerne designet, og Facebook regner med, at du gerne vil have mere af det samme. Men netop disse algoritmer kan også give dig et forvrænget billede af virkeligheden, fordi du igen og igen og igen bliver bekræftet i, at du har ret i, at 'masker ikke virker eller folk dør af vacciner'. Og på Facebook er det svært at skelne mellem falske nyheder og nyheder fra seriøse medier ligesom meget der deles ligner akademisk litteratur uden at det nogensinde er peer-reviewet som akademiske titler.

Manipulationen sker i stor stil overalt i Euorpa og USA. Masser af voksne mennesker bliver manipuleret til at gå i bestemte retninger af algoritmer og mennesker der udnytter disse algoritmer. Fx skal man blot klikke tre gange på Youtube efter man har søgt på Socialdemokratiet, før anbefalings-algoritmerne leder dig hen på indhold der er lavet for at radikalisere dig. Netop Caleb Cain endte der, beskrevet af The New York Times.

Digitalt Selvforsvar

Pernille Tranberg. Dataetisk rådgiver for virksomheder og myndigheder samt foredragsholder om dataetik og digitalt selvforsvar. Tidligere journalist. Forfatter til bogen DataEtik - den nye konkurrencefordel - gratis pdf-eks her: dataethics.eu/bog samt til værktøjer til datakontrol her: dataethics.eu/selvforsvar. Lærerstandens Brandforsikring sponsorerer hende, så hun kan tage ud og holde gratis foredrag for folkeskolernes ældste klasser. Læs mere her: https://dataethics.eu/en/about/founders/

Men hvad med vores børn. Kan vi lære dem at blive mere kritiske forbrugere af data og sociale medier som Youtube, Facebook, Instagram, SnapChat og  stignede grad spil, der også formidler indhold.

Ja, vi kan i hvert fald komme et stykke ad vejen. Kildekritik - af såvel indhold som databrug - er alfa og omega i disse tider, hvor vi sidder foran skærme meget af tiden og kun er i begyndelsen af en ny data tidsalder.

Vores børn er super gode til at bruge nye gadget. Der, hvor vi kan lære dem noget, er hvad det vil sige at være et offentlig menneske, der deltager i et demokrati og hvordan bør vi alle tænke og agere som en dygtige etisk handlende medborgere, som både er kildekritisk og tager ansvar for det, vi offentliggør.

Powered by Labrador CMS