Teknologiforståelse – Et NEJ tak, der blev til et JA tak …

Dette indlæg burde skrives som et eventyr, for der var engang …

På Sølystskolen skulle man som på mange andre skoler i det ganske land i gang med teknologiforståelse. Hvordan sætter man gang i en sådan proces, og hvem skal i gang? 

Det klassiske valg var naturfagsvejlederen – sikkert set i en STEM-optik. Her var der nogen, der tog grueligt fejl, for jeg interesserede mig absolut ikke for teknologiforståelse. Jeg fik en makker, som er 110% forskellig fra mig og som interesserer sig for teknologi. 

Jeg gik klassiske til værks og begyndte på EMU med formål, faghæfte – fælles mål, læseplan og vejledning, samt ordlisten. Og lige en enkelt bog “En designtilgang til teknologiforståelse”

Det tog sin tid, og jeg var noget desillusioneret undervejs. Til tider opgivende…

Vores videre arbejde var som i eventyret med prøvelserne. Vi manglede et sted, hvor vi fysisk kunne bygge vores makerspace. Vi manglede tid til at komme i gang og få lavet progression samt undervisningsforløb. Og nogle ville nok også hævde, at vi manglede viden. 

Det var her, at jeg ændrede mit NEJ tak til et JA tak. Det skete efter et forløb i n/t, hvor vi byggede sluser med Micro:bits. Jeg oplevede et elevarrangement, som jeg sjældent ser. Det er her en vigtig præmis som lærer – at man kan leve med at gå fra lærer til vejleder. I disse undervisningssituationer vil der ofte være elever som ved mere end en selv. Det skal man være klar på og klar til. Disse konditioner er for mig ikke et problem – tværtimod. Jeg synes, at det er supersejt, når eleverne kan mere end læreren, og vi bare kan være med til at facilitere processer eller hente materialer. Jeg blev først rigtig opmærksom på dette skifte i lærerrollen og det positive i ændringen i undervisningen, da min makker gjorde mig opmærksom på det. Han roste mig for at kaste mig ud, hvor jeg fagligt ikke kan – eller kommer til – at kunne bunde. 

For her er en tilståelse; pt. arbejder jeg for lidt med 3-D printeren, vinylcutteren, Micro:bits, Ozobots, LEGO Mindstorms og alt vores andet udstyr til, at det tekniske er blevet en del af mit DNA. 

Der, hvor eventyret bliver til virkelighed, er for mig gennem elevernes entusiasme og arrangement i disse forløb. Både når det handler om digital dannelse, og når det handler om programmering. Eleverne er sammen med os ved at lære ny arbejdsmetoder og et helt nyt fagsprog. Sammen med ledelsen har vi fået timer til opgaven og har skabt fundamentet for vores progressionsplan og de første 6 undervisningsforløb. 

Hvad er hovedpointen i dette indlæg?

Teknologiforståelsen på skolerne er en gevaldig opgave, der bl.a kræver: 

• Tid til de personer, som skal begynde faget (på sigt skal vi jo gerne være fælles om opgaven)
• Udstyr 
• Et sted – hvor eleverne kan udfordre teknologien og bygge
• Uddannelse 
• De rette personer – gerne nogle der er vidt forskelige. 

En forståelse eller tilkendegivelse fra lærergruppen i vigtigheden af, at vores generationer i skolen SKAL have færdigheder og kundskaber om dette emne, for at kunne begå sig i den verden, de skal være en del af, når de bliver voksne. 

Til jer, der overvejer at kaste jer ud i denne nye fagdisciplin, kan jeg kun anbefale jer at gøre det. Arbejdsmetoderne, fagsproget og den faglige viden kan være noget af en rutschebanetur. Grunden til, at jeg har holdt fast, er klart min makker. Så mit bedste råd er - find én og tage på eventyr med, og gør teknologiforståelsen til en del af jeres hverdag. 

PS: Hvis du har lyst til at høre mere om vores eventyr, så kan du høre os på Big Bang i april 2022. Vi er at finde på spor 6 Engineering og teknologi.