Folkeskolens naturfagsrådgiver

Blog

Det nye EMU – JA TAK

Emu.dk – Danmarks læringsportal er på banen med nyt layout og indhold. De har virkelig noget at byde på, men hvordan bliver dette site en del af vores hverdag?

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I mit virke som naturfagslærer har emu.dk været brugt til at finde fælles mål – og ikke andet. I efteråret var jeg til seminar om de nye læseplaner til fagene. Her var et oplæg om det nye emu, og min interesse blev vagt.

Nu er det her – det nye emu. https://www.emu.dk/ 

Folkeskolens naturfagsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Mette Mellerup er Folkeskolens naturfagsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mettemellerup74@gmail.com

Jeg har besluttet mig for, at bruge tid og finde ud af, hvordan det kan bruges i min daglige undervisning.  Mit førstehåndsindtryk er overskuelighed og god viden. Under naturfagene er der bl.a. et underpunkt, der hedder ”sproglig udvikling” (som jo er mit hjertebarn). Her er der bl.a. et fint ark til arbejdet med sprog i naturfag.

https://www.emu.dk/grundskole/biologi/sproglig-udvikling 

Vidensdeling

Hvordan kommer det ny emu til at få liv i lærerforberedelen og klasseværelset? Sitet er fyldt med viden og inspiration, som skal BRUGES i det daglige. Men hvis hverdagen er hektisk og enderne ikke når sammen – så er det nok ikke det nye emu, der står øverst på opgavelisten.

Afsæt udviklingstid i uge 27/32

Hvis dette - det nye EMU - skal ordentligt i spil, så skal der afsættes tid til, at faggrupper sidder sammen og finder ud af at gøre sitet til en del af deres hverdag. Dette er en ledelsesopgave – altså at skaffe udviklingstiden. Så mit indspark i denne uge er, kan du se ideen med emu, men ikke har tid til at få det bragt i spil i hverdagen, så gå til din ledelse og få sat udviklingstid af i uge 27 eller 32.

Når I nu er i gang med emner til udviklingstiden, så kunne det jo også være: brugen af læringsportaler, AULA, elevplaner, brugen af FFM eller trivsel, pædagogiske tilgange, inklusion, vold – Eller noget andet …

Måske det er optimistisk (naivt !!!) at tro på udviklingstid til det nye Emu. Men sitet fortjener tid, brugere og en plads i vores hverdag.